Virginia Woolf på afveje i tidstypisk bog

Inspireret krimi om Virginia Woolfs død holder ikke hele vejen

Den engelske forfatter Virginia Woolfs død er omdrejningspunktet i romanen. Foto: The Granger Collection.

Det er ikke så svært at udpege nogle af de centrale elementer i en række af tidens store litterære salgssucceser: en nutidig krimi, der afdækker et gammelt mysterium, hvilket samtidig giver anledning til en kulturhistorisk rejse, der mikser fortid og nutid i et behageligt forhold.

Dan Brown er naturligvis den, der har høstet mest på denne konto og trukket hårdest på den historiske hovedstol, mens andre med vekslende held har forsøgt at blande ingredienserne.

Stephanie Barron lægger mere beskedent fra land ved at lade omdrejningspunktet i sin roman være forfatteren Virginia Woolfs død, som den unge amerikanske landskabsarkitekt Jo Bellamy finder ud af måske ikke fandt sted, sådan som man troede, den gjorde. Barron lader ikke, som om hendes bog har afsløret noget, men tager sig fiktionens frihed til at digte denne historie. Det afgørende spor for Jo er en dagbog med en optegnelse af Woolf, som er dateret, dagen efter at hun angivelig begik selvmord, og det giver Jo mod på at finde ud af mere omkring den berømte forfatters død.

Til arkiverne! Hvor hun finder flere dokumenter, der sætter reale figurer som Woolfs mand, Leopold Bloom, hendes veninde og elskerinde Vita Sackville-West og dennes mand, Harold Nicholson, i spil foruden mere prekære forhold relateret til krigen. Og ikke nok med det: Jo er også på jagt efter mere viden om sin bedstefar, der var gartner i Sackville-West og Nicholsons smukke have, der har givet romanen dens titel. Og naturligvis er der også plads til en lille romance for Jo.

Alle disse elementer gør beklageligvis romanen lidt for overlæsset og ufokuseret, samtidig med at beskrivelserne af Jos følelsesliv og person som sådan ikke på nogen måde skaber hverken fascination eller medleven.

Hertil kommer en mængde observationer om forskellen mellem amerikanere og englændere, som synes både bedagede og klichéprægede.

Barron har haft stor succes med en række romaner, hvor Jane Austen er hovedpersonen, "Jane Austen-mysterierne", men hendes effektive krimistil fjerner sig måske lige et skridt for langt fra den eksperimenterende og udsøgte prosa, som er grunden til, at Virginia Woolf står som en central figur i det 20. århundredes litteratur. Når der så ikke engang er løftet om en ordentlig konspirationsteori, er der for lidt at hente.

kultur@k.dk

Stephanie Barron: Haven ved Sissinghurst. Oversat af Lisbeth Valentin Madsen. 346 sider. 299 kroner. Rosenkilde.