DEL III: STOISK TRÆNING
Før regnskab dagligt
”Er der noget mere beundringsværdigt end denne vane med at undersøge hele dagen?”
Seneca, On Anger, 36, Dialogues and Essays, side 47
En central del af stoisk praksis er at gøre status over sine handlinger. Hvis man er optaget af at forbedre sig, kan man med fordel tage et ærligt kig på sig selv og sine handlinger, så man kan lære af dem. En af de bedste måder at gøre det på er at skrive dagbog. Seneca foreslår, inspireret af den samtidige filosof Quintus Sextius, at man stiller sig selv disse tre spørgsmål, når man gør status:
Hvilken dårlig vane har du gjort bedre i dag?
Hvilken fejl har du kæmpet imod?
På hvilken måde er du bedre?
Det har jeg gjort i en periode, og det virker udmærket. Jeg tror dog godt, at man kan arbejde lidt videre med spørgsmålene. Det vigtigste er, at man får reflekteret over, om ens handlinger afspejler det menneske, man stræber efter at være. Hvis man gerne vil tage det et skridt videre, kan man udvide til også at bruge et par minutter om morgenen til at skrive dagbog. Det har jeg oplevet give en rigtig god retning for min dag. Jeg har i perioder stillet mig selv disse spørgsmål:
Hvilket menneske vil jeg være i dag?
Hvad vil jeg konkret gøre?
Det vigtige er ikke, om man gennemgår sine handlinger og intentioner i hovedet eller skriver dem ned. Det vigtige er, at man løbende reflekterer over, hvad man gør.
Forestil dig det værste
”Således også i livet, når du kysser dit barn, din ven, din bror, lad aldrig din fantasi løbe af med dig (…) men hold den tilbage, fasthold den, ligesom dem, der står bag ved generaler på deres triumftog og minder dem om, at de er dødelige.”
Epiktet, Discourses 3.24:85, side 207
Negativ visualisering er et af de elementer ved stoisk filosofi, der virkelig kan få øjenbrynene til at løfte sig i disse moderne positiv psykologi- og coaching-tider. For hvis vores tanker skaber vores virkelighed, som stoikerne jo også mener, hvordan i alverden kan det så give mening aktivt at vælge negative tanker? Det er ret enkelt: Hvis du allerede har forestillet dig det værste, så kan du enten blive glad over, at det værste ikke skete, eller du er mere klar til at møde det med mod og værdighed, hvis det rent faktisk gør.
Det kan føre til en øget taknemmelighed over alt det gode, du har i livet. I vores privilegerede moderne vestlige samfund er negativ visualisering en metode, der kan hjælpe dig til at sætte pris på det, du har, mens du har det. Hvis du forestiller dig, hvordan det må være at leve på flugt fra krig – som millioner af dine medmennesker gør lige nu – så kan det være, at du ikke ærgrer dig helt så meget over, at du blev forbigået til den forfremmelse. For at det skal have effekt, skal du virkelig forsøge at sætte dig i de menneskers sted, så du nærmest kan mærke, hvordan det må være. Det er er en meget delikat balance at ramme. For mens der ikke er nogen grund til at gå rundt og være bange og frygtsom og negativt fokuseret, så er der heller ingen grund til at gå rundt halvt i blinde uden at være bevidst om, at alt i livet – også det gode – kun er til låns.
Reflektér over døden
”Når det handler om mig, kan du føle dig sikker på dette: Jeg vil ikke være bange, når den sidste time kommer – jeg er allerede forberedt og planlægger ikke så meget som en dag frem.”
Seneca, Letters from a Stoic, brev LIV, side 105
En god stoisk øvelse er hver dag at minde dig selv om, at du skal dø. Det kan gøre svære ting nemmere at håndtere, og det kan få dig til at værdsætte gode ting mere. For at give det større effekt kan du overveje at gøre det konkret. Selv kigger jeg, som beskrevet tidligere, ned på mine hænder i badet om morgenen og forestiller mig, hvordan de ser ud, når jeg er død. Det gør det mere virkeligt end bare at tænke tanken, at jeg skal dø. Jeg forsøger at forestille mig konkret, at livet ebber ud af mig.
Det kan virke morbidt med det fokus på døden. Men er det ikke bedre at leve livet under de rette forudsætninger end at ignorere det eneste, du med vished kan sige om din fremtid?
Lad være med at gøre det, du har lyst til
”Når du modtager et indtryk af noget behag, pas på med ikke at blive opslugt af det – som det gælder fornøjelser generelt – men lad det hellere vente på dig, tillad dig selv en kort forsinkelse. Og tænk derefter på de to øjeblikke, hvor du vil nyde behaget, og det [øjeblik, red.], hvor du vil fortryde, efter at have nydt det, og vil bebrejde dig selv, og sæt over for alt dette, hvordan du vil være tilfreds, hvis du har afholdt dig fra behaget, og lykønske dig selv for at have gjort det. Hvis du derimod mener, at en passende anledning er kommet, så du kan engagere dig i dette [behaget, red.], vær opmærksom på ikke at blive overvældet af dets lokken og af det behagelige og tiltrækkende ved det; men sæt imod denne tanke, hvordan det er meget bedre at være bevidst om at have vundet en sejr over det.”
Epiktet, Enchiridion, 34, side 299
Denne øvelse handler om behov – og om at udsætte tilfredsstillelsen af dem. Det er et koncept, der går direkte imod den lokkende sirenesang, som den moderne kapitalisme har til dig: Just do it, du har fortjent det, du lever kun én gang og så videre og så videre. Hvis du formår at observere dit behov indtræffe og sørge for at indlægge en lille pause, inden du tilfredsstiller det, så træner du så småt selvdisciplin og at gøre dig fri af afhængigheder. Hvis den slags mindful adfærd viser sig for svær for dig, hvilket den meget ofte er for mig, så kan det være, at du må indlægge små benspænd for dig selv. Hvis du eksempelvis som undertegnede lider af en moderat telefonafhængighed, så kan det være, at du skal prøve at slukke den i nogle timer en gang imellem. Det sætter jeg selv stor pris på at gøre i ny og næ.
Gør noget ubehageligt
”Gør også noget hver dag, som vil hjælpe dig til at møde fattigdom eller død, og andre dårligdomme.”
Seneca, Letters from a Stoic, brev II, side 34
Som nævnt tidligere var Seneca til kolde bade, og det er en af de stoiske rutiner, jeg har indført i mit eget liv. Hver morgen begynder jeg med bruseren på normal varme, indtil jeg slutter med det kolde gys, mens jeg prøver at lade mine bevidste tanker tage kontrol over mine instinkter og hæve mig over indtrykket fra kroppen, der skriger, at det er for koldt.
Jeg har været kuldskær gennem hele livet, så jeg vil ikke påstå, at jeg ligefrem nyder det nu. Men jeg er blevet lidt afhængig af den friskhed, det kolde vand giver. Og jeg føler, at jeg snyder mig selv, hvis jeg en enkelt gang imellem ikke gør det. Det vigtige er ikke, præcis hvilke ting du gør (så længe det ikke er skadeligt for dig selv eller andre) – det vigtige er, at du opøver din evne til at gøre ting, du ikke har lyst til. På den måde træner du din selvdisciplin. Og bliver mere klar til at håndtere svære tider. Og for nogle ting i livet, eksempelvis at træne fysisk, så gælder det, at du ikke skal prøve at undgå eller minimere dem, fordi de er vanskelige eller ubehagelige. Du skal gøre dem, fordi de er vanskelige eller ubehagelige. Kun på den måde bliver du stærkere.
Se ting, for hvad de er
”Den tomme pompøsitet af en parade, skuespil på scenen, flokke og hjorder, lanse-shows, et ben kastet til hvalpene, godbidder i fiskedammen, myrer, der knokler og slæber, skræmte mus’ små trin, dukker, der danser på deres snore. Midt i alt dette må du holde dig selv tolerant, du skal ikke rynke på næse ad dem. Men husk, at en persons værd er målt på værdien af de ting, han værdsætter.”
Marcus Aurelius, Meditationer, 7:3, side 58
Den moderne verden kan være svær at gennemskue. I denne øvelse gør du forsøget. Prøv især at være opmærksom på det, som folk enten stræber hen imod eller væk fra. Hvad er det reelt? Hvad sker der i praksis? For mange er det at få børn en central del af drømmen om det gode liv, men at opfostre børn er et helvedes hårdt arbejde. Det konkrete liv dag til dag i et ægteskab er milliarder af kilometer væk fra brylluppets romantik. Avancement på arbejdet er ikke bare flere penge og mere ansvar, men også typisk mere pres og flere arbejdstimer. Den der gourmetrestaurant, som alle taler om, den serverer – ja – bare mad.
Denne øvelse går ud på, at du skal tage nogle af de ting, du har positive eller negative tanker om, og se dem for hvad de er. Det er bare mad. Det er døde dyr og grøntsager, der er hevet op af jorden. Nu er det tilberedt. Det er hverken godt eller skidt, det er bare mad. Det er bare et job. Et sted, hvor du tager hen, fordi nogen betaler dig for det. Det er ikke farligt, og det er ikke din identitet. Bare et job. Det er bare tøj. Nogen har tegnet det et sted i verden, andre har syet det et andet sted i verden. Nu er det her, på dig. Om 20 år, når du ser billeder af dig selv fra i dag, så synes du, at du ser kikset ud. Det er bare tøj.
Pointen er, at du på den måde kan frigøre dig for idéer om, hvad der er godt og skidt, og i stedet vænne dig til at finde det gode og det dårlige i dine egne tanker og handlinger.
Gør en god gerning – uden at fortælle nogen om det
”Når du har gjort noget godt, og en anden har fået nytte af det, hvorfor søger du stadig, som fjolser gør, en tredje ting derudover – anerkendelse for din gode handling, eller gengældelse?”
Marcus Aurelius, Meditationer, bog 7:73, side 69
Hvis succes er at gøre det rigtige, og vi er skabt for hinanden, så er en god stoisk træningsøvelse følgende: at gøre en god gerning uden at fortælle nogen om det. I en tid, hvor det er blevet normen at benytte sociale medier til ret skamløs selvpromovering, kan det være kontraintuitivt at gøre noget godt for andre uden at fortælle nogen om det. Jeg får i hvert fald jævnligt opdateringer i mit feed på de sociale medier, når folk har været ude at samle ind til gode formål eller donere blod. Det tager ikke noget væk fra den gode gerning at dele det, men det er ikke stoisk at søge anerkendelse for sin gode gerning.
Jeg har selv i løbet af de seneste par år gjort en bestemt uegennyttig gerning ved et par (alt for få) lejligheder, og det har været rasende svært ikke at fortælle det derhjemme, ligesom det kribler i fingrene for at fortælle det her. Men det gør jeg ikke. Og det skal du heller ikke gøre i denne træning. På vejen mod stoisk frihed, sindsro og mening kan du forsøge dig med hemmelige gode gerninger og se, hvad det gør ved dig.
Få en vismand som 'stalker'
”Vi må give vores hengivenhed til en god mand og konstant holde ham for vores øje, så vi kan leve vores liv, som om han overvågede os, og gøre alting, som om han så, hvad vi gør.”
Seneca, Letters from a Stoic, brev XI, side 56
En definition på kvaliteten af en persons karakter kan være denne: Hvordan man opfører sig, når der ikke er nogen, der kigger. Hvis du kunne stjæle noget og var sikker på ikke at blive opdaget, ville du så gøre det? I stoisk filosofi er det helt centralt, at man skal prøve at gøre det rigtige, alene fordi det er det rigtige at gøre. Ikke for at få en eller anden gevinst – eller for at undgå en straf.
En måde at holde sig selv på dydens brede allé på er ved at gøre, som Seneca foreslår i ovenstående citat. Du skal forestille dig, at en person, du beundrer, er vidne til alt, du gør. Det skal selvfølgelig være en person med en beundringsværdig karakter. Folk som Jesus, Buddha, Nelson Mandela, Moder Teresa og Dalai Lama er gode bud, men det kan lige så godt være en anden – måske en ven eller et familiemedlem, som du beundrer. Jeg er jo lidt en stoisk nørd, så jeg har brugt de tre kendte stoikere. Blandt andet har Epiktets strenge læremesterstemme hjulpet mig til at stå op, når vækkeuret ringede tidligt, selv om jeg har sovet dårligt om natten. Med en vismand (m/k) som stalker er du aldrig helt alene i dit projekt om at blive bedre. Og du har en at snakke med, når du overvejer at gøre det forkerte, mens ingen kigger.