Når statsminister Mette Frederiksen (S) vælger at give en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene for datidens overgreb, bør der - på 75-årsdagen for Danmarks befrielse - også falde en officiel undskyldning for samarbejdspolitikken til det danske folk, modstandsbevægelsen og Danmarks allierede. Det skriver Dansk Folkepartis Søren Espersen og Morten Messerschmidt i en kronik i Berlingske.
Selvom Dansk Folkeparti - med Søren Espersen i front - tidligere har advaret mod officielle undskyldninger for fortidens synder, mener de to folketingspolitikere, at når nu den nuværende regering har taget hul på denne praksis, så må samarbejdspolitikken ikke gå ignoreret hen:
"Den plet på Danmarkshistorien, som samarbejdspolitikken er, bør viskes bort. Og i dag har Mette Frederiksen muligheden," skriver de.
Men er der overhovedet noget at undskylde for, når det gælder den danske samarbejdspolitik under Besættelsen for 80 år siden?
JA, mener Søren Espersen, der er kommitteret for Hjemmeværnet og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti:
“Den daværende danske regering svigtede i stor stil, da Tyskland invaderede, og vi fortsatte svigtet i tre år. Vi har virkelig noget at undskylde for. Både til den danske befolkning, frihedskæmperne og til de allierede, der kæmpede for Danmarks frihed.”
Men det var klart, at Danmark ikke kunne hamle op med tyskerne militært, så hvorfor skulle Danmark kæmpe en på forhånd tabt kamp og ofre danske liv?
“Sådan kan man ikke gøre det op. Man kan ikke sidde med kuglerammen og gøre op, hvad man skal gøre. Det er fejt og kujonagtigt. Jeg synes, det er æreløst, at Danmark dansede efter tyskernes pibe. Hvad med polakkerne og nordmændene? De kæmpede som små løver.”
Så hvad burde Danmark have gjort?
"Vi burde have kæmpet, og når det gik op for regeringen, at det var en tabt kamp, så burde de have overgivet sig og sendt regeringen og Folketinget i eksil, ligesom nordmændene. Vi gjorde en slatten mellemting, der hverken var fugl eller fisk. Jeg mener ikke, at man kan sige noget formildende om det. Enten har man en nationalstat, man kæmper for, ellers overgiver man sig. Det drejer sig om ære.”
Men er ære vigtigere end menneskeliv?
“Ja, æren for en nation og et folk er utrolig vigtigt. Så hvis man ærefuldt vil forsvare sit fædreland, så må man indstille sig på at miste menneskeliv.”
Hvorfor vil du have en undskyldning for dette, når nu du var så meget imod undskyldningen til Godhavnsdrengene?
“Det handler om, at hvis man vil det ene, så skal man også det andet. Nu har Mette Frederiksen sagt undskyld til Godhavnsdrengene, og så bør frihedskæmperne og det danske folk også få en undskyldning. De har om nogen fortjent det.”
NEJ, mener Martin Lidegaard, der er folketingsmedlem for De Radikale og tidligere udenrigsminister:
"Jeg mener, at det er både hyklerisk og letkøbt at forsøge at lave politisk profit på Danmarkshistoriens sværeste valg."
Men var det ikke problematisk, at Danmark samarbejdede med nazisterne?
"Det vil jeg være den første til at indrømme, men der er flere ting, som man skal huske på. For det første var samarbejdspolitikken bakket op af samtlige store politiske partier, og under Besættelsen genvalgte befolkningen de partier og gav dermed deres mandat til den første politik. Så den kile, Søren Espersen og Morten Messerschmidt forsøger at drive ind mellem politikerne og befolkningen, eksisterer ikke. For det andet er der den store gevinst ved samarbejdspolitikken, at vi fik reddet en stor del af de danske jøder, i modsætning til andre lande der gjorde modstand."
Kan man sige, at det var en direkte effekt af samarbejdspolitikken?
"Man kan sige, at det vi gjorde ikke var muligt i andre lande. For vi havde fortsat herredømme over eget politi, og selvom den danske regering var under hårdt pres, kunne tyskerne ikke bare gøre, hvad de ville. Og Danmark stod fast på de områder, der virkelig betød noget. Her tænker jeg på de danske jøder og de unge danskere, der ellers var blevet sendt til østfronten."
Hvis alle lande havde gjort som Danmark, så ville nazisterne jo have vundet?
"Det er her, samarbejdspolitikken har det svageste punkt. Men egentlig var det kun England og USA, der var afgørende. Hverken Norge, Frankrig og Holland bød på reel modstand."
Hvad med Danmarks ære?
"Det, vi kan tage æren for, er, at redde tusindvis af danske jøder. På den anden side kan vi så ikke tage æren for at have gjort militær modstand. Men det er ikke sådan, at det ene er æreløst, og det andet ikke er."