Prøv avisen
Artikelsamling

Serie: Vores nordiske broderfolk

Coronakrisen har fået forskellene mellem de nordiske lande til at træde tydeligere frem. I en artikelserie undersøger Kristeligt Dagblad, hvad der har formet vores nabofolk. Her samler vi løbende alle artikler fra serien. Illustration: Rasmus Juul

Norden fremstilles ofte som et homogent område med store kulturelle og historiske ligheder, men coronakrisen har afsløret, at der måske er større forskelle de nordiske lande imellem. I denne serie ser Kristeligt Dagblad nærmere på, hvad der har formet vores nordiske broderfolk. Her samler vi alle artiklerne

1. Coronakrisen har splittet Nordens broderfolk

Forskellige strategier, lukkede grænser og gensidige beskyldninger. Politikerne har fokuseret for meget på ”nordisk mad” og for lidt på samarbejde, lyder kritik.

Læs artiklen her.

2. Sverige balancerer på kanten af det nordiske fællesskab

Godt naboskab er en skrøbelig størrelse, og coronakrisen har afsløret pludselig mistillid og dybe forskelle i familien Norden. Men ofte er det i mødet med den store omverden, at det nordiske tilhørsforhold opleves stærkest, påpeger prisvindende islandsk forfatter.

Læs artiklen her.

3. Debattør om Sveriges omstridte coronastrategi: Vi lytter kun til større lande, ikke til vores naboer

En lang historie som moralsk stormagt betyder, at Sverige under coronakrisen har holdt fast en i dødsensfarlig strategi, mener Tino Sanandaji. ”Vi ved bedst, også når vi helt tydeligt tager fejl,” siger den anerkendte svenske økonom.

Læs artiklen her.

4. Hvorfor har Danmark og Sverige valgt hver sin strategi over for covid-19?

De forskellige styrelser i Sverige har en meget mere selvstændig status i forhold til regeringen end de danske. Det har de haft siden 1600- og 1700-tallet, skriver Uffe Østergaard i en analyse.

Læs artiklen her.

5. I skoven, saunaen og søen finder Henry den finske folkesjæl

Selv betegner han sig som en ganske almindelig finne, men både geografisk og i sit trosliv har den tidligere præst Henry Haapalo været længere omkring end de fleste.

Læs artiklen her.

6. I Norge bor et frit og fjeldbundet folk

Norge er majestætiske tinder og dyb poesi. Men det er også et land, hvor omverdenens besiddertrang og svære eksistensbetingelser har sat sine spor. Kristeligt Dagblad er rejst fra øst- til vestlandet for at forstå, hvad der har formet vores norske broderfolk

Læs artiklen her.

7. Danmark satser på sparsommelighed frem for nordisk samarbejde i EU

På EU-topmødet i Bruxelles i morgen står Danmark sammen med de øvrige medlemmer af ”sparebanden”, Sverige, Østrig og Holland. Men samarbejdet undrer blandt andre DF-ordfører Morten Messerschmidt.

Læs artiklen her.

8. Norsk stjerneforfatter i risikogruppen: Coronakrisen paralyserede mig fuldstændigt

Hele sit liv har Jostein Gaarder forsøgt at formidle svarene på tilværelsens store spørgsmål. Men hvad gør man, når man pludselig selv befinder sig midt i en krise uden facit? Den prisbelønnede norske forfatter søgte ud i naturen og ind i Netflix-universet.

Læs artiklen her.

9. Island er et tyndtbefolket land af hårdhudede historiefortællere

Naturens omskiftelighed har gjort islændinge til et omstillingsparat folk, der ikke udskyder til i morgen, hvad de kan gøre i dag. Skal man forstå, hvad der har formet dem gennem tusind år, må man lede i litteraturen såvel som i naturen. En natur, som de nu generobrer fra turisterne.

Læs artiklen her.

10. Foregangslandet, der blev skræmmebillede

Sverige har altid gået sine egne veje – og været stolt af det. Men i de senere år har den blågule exceptionalisme fået negativt fortegn, og under corona-krisen er de åbne hjerters land pludselig blevet tvangsisoleret. Kristeligt Dagblad undersøger, hvad der har formet landet, som på kort tid har bevæget sig fra moralsk stormagt til ”Nordens paria”.

Læs artiklen her.

11. Forfatter Kjell Westö: ”Finland er min litterære legeplads”

Fra sit sommerhus på landet har den finske forfatter Kjell Westö de seneste 25 år beskæftiget sig med Finlands historie og kultur gennem sit forfatterskab. Til august er han aktuel med sin nye roman ”Tritonus – en skærgårdsfortælling”, og i Helsinki har Kristeligt Dagblad mødt ham til en snak om det land, der har formet hans forfatterskab.

Læs artiklen her.

12. Norsk biskop: Coronakrisen har én gang for alle bevist, at vi ikke er vores egen lykkes smed

Atle Sommerfeldt stod i spidsen for den norske kirke, da coronakrisen ramte. Og selvom han aldrig håber, han igen vil stå i en lignende situation, glæder han sig over, hvordan ”kirkens døre blev meget bredere, da vi blev tvunget til at omstille os”.

Læs artiklen her.

13. Svensk biskop: Har vi først livsmod, kan vi klare det meste

Coronakrisen har ramt Sverige hårdt, men de svenske kirker har fået lov at holde åbent. Ifølge biskoppen i Gøteborg Stift, Susanne Rappmann, har kampen for at bearbejde sorg og samtidig indgyde håb været kirkens fornemmeste opgave.

Læs artiklen her.

Med virussens fremmarch blev grænsebomme pludseligt sænket, og beskyldninger om uansvarlighed og populisme føg frem og tilbage mellem naboer bundet sammen af en historisk, værdimæssig og sproglig fællesmængde. Foto: Foto: Johan Nilsson / TT / Ritzau Scanpix
"Pandemien er en påmindelse om, at et godt forhold mellem nabolande bestemt ikke er nogen selvfølge,” siger historiker. Illustration: Rasmus Juul
På et pressemøde i tirsdags præsenterede den svenske statsminister Stefan Löfven en kommission, der skal granske den svenske ageren under coronakrisen. Her er den socialdemokratiske regeringsleder flankeret af vicestatsminister Isabella Lövin fra Miljøpartiet. – Foto: Ali Lorestani/TT/Ritzau Scanpix
Forklaringen på forskellen i valg af strategi i de to lande skal findes i, at styrelserne i Sverige har en meget mere selvstændig status i forhold til regeringen end de danske, skriver Uffe Østergaard. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix og Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Han har slæbt, han har hugget, han har stablet. Blandt andet til at sikre de næste to års forsyninger af brænde til familiens saunaer. De seneste måneder har Henry Haapalo fået en masse ekstra tid, fordi den skole, hvor han underviser, har været corona- nedlukket. – Foto: Sami Vähätalo.
Høje fjelde og dybe fjorde har øvet afgørende indflydelse på den norske identitet, fortæller socialantropolog Thomas Hylland Eriksen. Her ses bygden Loen i Nordfjord. – Foto: Erik Johansen/NTB/Ritzau Scanpix.
I morgen skal statsminister Mette Frederiksen (S) til EU-topmøde. Her vil Danmark stå sammen med lande som Østrig og Holland i spørgsmålet om EU’s langtidsbudget. Her ses Mette Frederiksen til et EU-møde tidligere på året. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
”Vi har vist, at vi er handlekraftige, når vi bliver konfronteret med en eksistentiel trussel, så hvorfor ikke overføre det til den krise, vores jordklode står over for?” spørger norske Jostein Gaarder. Foto: Jens Kalaene/dpa/Ritzau Scanpix
Islændingene har altid haft en stærk tradition for fiskeri, der stadig i dag udgør den største indtægtskilde. På illustrationen her ses fiskere i deres både ved den islandske kyst i 1555. Fiskerierhvervet afhænger i høj grad af vind og vejr, og at leve på naturens præmisser har gjort islændingene til et folk, der ikke tøver med at handle. Senest har islændingenes handlekraftighed vist sig ved landets hurtige respons under coronakrisen, hvor Island på rekordtid fik smitten under kontrol. Foto: Historia/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Overdødeligheden på en lang række svenske plejehjem er en væsentlig del af forklaringen på, at Sverige har registreret over 5600 coronarelaterede dødsfald – flere end i resten af de nordiske lande tilsammen. Ifølge kritikere kan forklaringen blandt andet findes i, at den svenske plejesektor er langt mere privatiseret end i de andre nordiske lande. På plejehjemmet Djurgården i Eskilstuna er 29 demente døde under coronakrisen. – Foto: Tina Larsson/TT/Ritzau Scanpix.
Hele sin opvækst og ungdom har Kjell Westö tilbragt i Helsinki og byens forstæder. Siden han som 26-årig købte sit første sommerhus på landet, har tilværelsen i naturen dog trukket mere og mere i ham. I sommerhalvåret tilbringer han derfor nu langt det meste af sin tid i sin sommerhytte, der ligger med vandet på den ene side og skoven på den anden. Dér nyder Kjell Westö også roen, når han skriver på sine romaner. – Foto: Benedikte C. Rasmussen.
Biskop Atle Sommerfeldt glæder sig over, at den norske kirke udnyttede coronakrisen til at tiltrække mennesker, som ikke havde sat deres ben i kirken i årevis. – Foto: Johnny Leo Johansen.
Det svenske samfund har ikke været dygtigt nok til at beskytte de svageste under coronakrisen, mener biskop Susanne Rappmann. Foto: Kristin Lidell