Når man på tysk vil forklare, hvor vigtigt det er med udsyn og et andet perspektiv på tingene, taler man gerne om at se ”über den Tellerrand”, altså at kigge ud over sin egen tallerken. På dansk er det i samme øjemed gavnligt at se ud over sin egen næsetip. Uanset om man tager fajance eller ansigtsdele i brug som pejlemærker, indrammer begge talemåder den prisværdige tilgang, som kultur- og museumslivet på begge sider af den dansk-tyske grænse har til at samarbejde og formidle grænselandets helt særlige, fælles kulturarv og identitet.
Artikelserien ”Kultur over grænsen” illustrerer, at området, som engang blev kaldt ”Danmarks blodigste jord”, og som siden har været et europæisk forbillede for forsoning, huser et særdeles rigt og mangfoldigt kulturliv, som det ikke kun er værd at dyrke i forbindelse med genforeningsjubilæet næste år. Anne Marie Overgaard, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, forklarede det meget rammende her i avisen for nylig, da hun sagde, at ”mangfoldigheden trives hernede, fordi vi både ser noget kultur, vi ikke ellers ville have set, og møder mennesker, vi måske ikke ville have opsøgt i en større by. Og hvis vi ikke har det, vi virkelig gerne vil se i gåafstand, jamen så har vi jo vænnet os til at køre til Flensborg eller Aabenraa. Det handler om at udvide sine cirkler.”
Mange af kerneværdierne i nutidens fredelige og tætte dansk-tyske samarbejde er baseret på århundreders levende kulturudveksling. H.C. Andersen skrev begejstret om sine besøg i Lübeck og Harzen, Günter Grass fandt sit andet hjem i sommerhuset på Møn. Når Nationalmuseet i forbindelse med 30-året for Berlinmurens fald til november åbner en stor Tysklands-udstilling, er det samtidig startskuddet til et dansk-tysk venskabsår, hvor den kulturelle udveksling vil blive yderligere intensiveret gennem udstillinger, debatter, koncerter og forestillinger.
Som det fremgår af artiklen om Museum Mellem Slesvigs Grænser i Rens i dagens avis, er engagerede ildsjæle altafgørende for at holde grænselandets historie og den lokalhistoriske hukommelse i live. Her kan man blandt andet lære, hvem kartoffeltyskerne – et udtryk, der til tider stadig bruges som skældsord – egentlig var. For fordommene findes stadig, selvom det efterhånden er 99 år siden, at Sønderjylland kom hjem til Danmark, 74 år siden, at Besættelsen sluttede, og 47 år siden, at Danmark kom med i et europæisk fællesskab sammen med Tyskland.
Derfor er det al ære værd, at begge landes regeringer går helhjertet ind i så storstilet et kulturelt projekt, som mere handler om bløde værdier end hård valuta. Fejringen af 100-året for Genforeningen, som også bliver en del af venskabsåret, er en vigtig anledning til at minde omverdenen og hinanden om, at man kan løse konflikter på fredelig vis og opnå godt naboskab gennem samarbejde.
I en verden i opbrud er det værd at dyrke den fælles kulturarv, for kun ved at kende sin historie, kan man lære af den. Og her er grænselandets kulturliv et berigende bekendtskab.