I et baggårdskontor på Østerbro i København sidder en kvinde og drømmer om at skabe kærlighed ved første blik. Hun bærer store designbriller og kigger koncentreret ind i sin computerskærm, mens et lille tilfreds smil vokser sig frem i hendes ansigt. Nu er et nyt bogomslag næsten færdigt. Denne gang har hun fået til opgave at få bogkøberne til at forelske sig i en ny Møllehave-bog, og hun har løst opgaven ved at vende bogstaverne rundt, så de danner et grafisk udtryk i sig selv.
LÆS OGSÅ: Forlag svarer igen med flottere bøger
Bettina Kjærulff Schmidt har 25 års erfaring som grafiker. I dag har hun sin egen enmandsvirksomhed, der bliver brugt af de fleste store forlag herhjemme. Og selv giver hun ikke meget for klicheen om, at man ikke skal bedømme en bog på dens omslag. For nok er det indholdet, der tæller, men det er ofte omslaget, der afgør, om bogkøberne overhovedet når frem til at læse bagsideteksten. Og kampen om opmærksomhed bliver stadig hårdere, bemærker hun:
Jeg fornemmer, at der på nogle udgivelser er kommet en større nervøsitet omkring en bogs omslag. De seneste år har jeg i hvert fald oplevet, at der er kommet mange flere interessenter, der skal tage stilling til det samme omslag. Det kan godt risikere at tage lidt af friskheden af ideen, men det er også udtryk for, at en bogs udseende og udtryk er blevet en stadig vigtigere del af dens succes, siger den erfarne grafiker, der selv har en meget enkel filosofi omkring sit eget arbejde:
Indpakningen skal reflektere bogens indhold. Camus skal ikke ligne Harry Potter. Men uanset om et omslag er sjovt, spændende eller smukt, skal det få bogen til at udtrykke det samme, når den ligger i boghandlen: Tag mig!. Og mit job er at få det bedste frem i enhver bog, så bogkøberen får lyst til at røre ved bogen, vende den om, læse bagsiden og købe den.
Kapitel 1
Overalt på bogmessen i Frankfurt er der folk, der stryger hænder over bøger. For før en bog kan røre folk, skal de også få lyst til at røre ved den. Sådan har det altid været. Men bøgerne er blevet stadig mere lækre, bemærker den danske forlægger Lars Boesgaard, der som så mange andre danske bogfolk er i Tyskland i denne uge for at blive inspireret, sælge bøger og opsnuse nye tendenser. Og de mange smukke bøger bekræfter ham i en tanke, han har haft i årevis.
Han er chef for Danmarks næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof, men her på den store internationale bogmesse kan han se, at det ikke kun er danske forlag, der gør stadig mere ud af bøgernes grafiske udtryk. Der er kommet en ny form for stoflighed og sanselighed over nutidens bøger, mener han:
Siden Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten, har der været folk, der har forsøgt at lave smukke bøger. Men nu slår det virkelig mere bredt igennem. Og jeg mener faktisk, at forlagene gør sig mere umage med at lave smukke bøger end nogensinde før. Man ser det på fiktionsbøger, børnebøger og i særdeleshed fagbøger. Og det er noget, forlagene gør for at vise værdien af, hvad en bog i virkeligheden kan. Det er en af de fine udviklinger, vi ser i et bogmarked, der ellers er presset på mange fronter, siger Lars Boesgaard.
Det gælder ironisk nok også på det grafiske område. I sidste uge gik Jysk Bogbinderi for eksempel konkurs, efter et fald på 20-25 procent i omsætning de seneste år. Og det fik medejeren Preben Pedersen til at tale om en krise på det grafiske område på TV MIDTVEST. Men når Lars Boesgaard alligevel taler om, at danske forlag satser på at lave smukke bøger, hænger det sammen med, at mange heriblandt Lindhardt og Ringhof får de fleste af deres bøger trykt i udlandet, erkender han:
Det er rigtigt, at vi får foretaget meget af selve trykningen i udlandet som et led i at optimere driften af vores virksomhed, men det bliver stadig flottere og dyrere løsninger, der kommer ud til forbrugerne i øjeblikket. Og vi kan også sagtens lave smukke bøger og få dem bundet ind i Baltikum. Vi har for eksempel lige lavet en stor bog om champagne, der i sig selv bliver et lille kunstværk i kraft af dens størrelse, materialer og udtryk. Og vores nye Hemingway-bøger er også skabt med et fokus på, at de også skulle kunne fungere som møbel, siger han og tilføjer:
I en tid med mange selvudgivelser tror jeg også, at det kan være en vej frem for de etablerede forlag at vise forfatterne, hvad de også kan få ud af at samarbejde med forlag.
Kapitel 2
Ryggen på en bog er et kapitel for sig. Det kan ses på Bettina Kjærulff Schmidts pralereol på kontoret, der er fyldt med en del af de bøger, hun har arbejdet med for nylig. For ofte får en bog ikke engang lov til at præsentere sig med en forside hos en boghandler, men bliver fra begyndelsen sat ind på en reol, hvor den får endnu større konkurrence fra dens sidekammerater. Og derfor gælder det om at lade ryggen blive så spændende som mulig.
Ofte skal man forsøge at fortælle hele historien om en bog på én ryg. Eller i det mindste gøre folk nysgerrig med et pirrende billede eller logo. Men der er igen forskel på bøger, siger hun og trækker en stor bog ud med en enkel, elegant ryg med påskriften Naturglæde.
Se, siger hun og lader hånden gliden over den nye bog, hun netop har designet for Søren Ryge Petersen med illustrationer af maleren Johannes Larsen.
For nogle år siden skulle alle bøger være blanke, men nu er der kommet en tendens til, at bøger gerne må være mere stoflige og rustikke. Forsiden her har nærmest fået karakter af et akvarelbillede med det rustikke papir, som man får lyst til at røre ved. Det synes jeg selv er ret vellykket, men fordi der også er valgt en eksklusiv løsning med en lærredsryg, har min eneste mulighed været at give den én farve. Det synes jeg personligt også er blevet smukt, og det nytter jo heller ikke noget, at alle bøger skriger op i reolen. Men sådan en bog som denne her er også en bog, som jeg håber, at man har lyst til at trække ud af reolen mange gange. Og jeg tror, at man vil tænke sig om en sidste gang, før man smider den væk, når man skal rydde op i sine bøger, siger Bettina Kjærulff Schmidt.
Sådan er det ikke altid, når Bettina Kjærulff Schmidt og hendes kolleger i kontorfællesskabet laver bogomslag, erkender hun. For selvom hun mener, at Lars Boesgaard har ret i sin analyse af, at mange danske forlag satser på smukkere bøger, mener hun også, at der er en anden tendens til at producere billigt og hurtigt:
Det er en nydelse at få lov til at være med i en bogs udvikling tidligt i forløbet, ligesom jeg har samarbejdet tæt med Søren Ryge og hans forlag omkring hans bog. Men andre gange skal man nærmest lave en forside på ingen tid. Og på den måde oplever jeg også, at bogmarkedet har forskellige strategier. Man kan jo også mene, at det er ligegyldigt, om man læser i en bog eller på en skærm. Det tror jeg måske også, at det er, hvis man ikke vil beholde bogen bagefter. Men personligt tror jeg, at det er en god strategi at ofre tid og gode materialer på smukke bøger. For det øger jo også den fysiske bogs værdi som gave. Og i mit eget arbejde føler jeg også, at de bedste resultater ofte kommer, når jeg har fået tid til at lade ideerne lagre sig.
Kapitel 3
I Frankfurt tager Lars Boesgaard en erfaring med hjem. Fremtidens bøger skal være flotte:
Jeg plejer at sige, at det koster det samme at lave en smuk bog, som det koster at lave en grim bog. For man når langt ved at inddrage grafikere tidligt i processen, så de måske både skal være med i redigeringsfasen og markedsføringsfasen. Men jeg tror også, at vi ofte skal flere penge på at lave bøger af høj håndværksmæssig kvalitet. En årrække har jeg også haft fornemmelsen af, at der var gået så meget priskonkurrence i det danske bogmarked, hvor bøgerne faktisk er fantastisk billige i forhold til, hvilken størrelse oplag man kan trykke dem i med et befolkningsgrundlag som vores. Men hvis bøger kun bliver billigere og billigere, kan man kun spare på kvaliteten af dem. Og jeg tror, at man skal gå en anden vej. Det har vi selv forsøgt at gøre de senere år, og her på messen i Frankfurt er jeg blevet bekræftet i, at det er vitterlig er fremtiden. Vi ved jo, at man ofte bruger bøger som gaver, men man kan ikke være bekendt at give en bog, der går op i limningen med det samme. Bøger skal være mere end to stykker pap omkring en samling papirer, de skal være sanseoplevelser og møbler. De skal være en fornøjelse.
Det er Jakob Kvist, der er kreativ direktør for Artpeople, der står bag forlaget PeoplesPress, enig i:
Brug og smid væk-papirbogen er måske den, der hurtigst dør til e-bogen. Men den fysiske bog har andre fortrin, som gør den til en oplagt gave, hvis man laver den ordentligt. Rygtet om den fysiske bogs død er derfor stærkt overdrevet. Men det er også derfor, at vores bøger skal være flotte og lækre. For den moderne bog udfylder også andre funktioner i samfundet, end den skulle gøre tidligere. Og bøger som pynt, møbler og signal om, hvem man er, er også en del af bogens liv.
Epilog
Et blik ud over Kristeligt Dagblads kulturredaktion viser også, at tiden for smukke bøger ikke er forbi.
Alle forlag kæmper naturligvis for at præsentere deres bøger så sjovt, spændende og smukt som muligt.
I skrivende stund har vi for eksempel lige modtaget en ny fantastisk smuk udgave af 1001 Nats Eventyr i seks bind fra Forlaget Vandkunsten, der længe har holdt æstetikken i hævd i den danske bogbranche. Og hvis Lars Boesgaard får ret, får Vandkunsten nok snart endnu mere konkurrence.
flotte bøger