En ulykke kommer sjældent alene – og slet ikke i Haiti. Den tidligere franske koloni er i øjeblikket martret af naturkatastrofer og politisk ustabilitet. Senest i den forgangne weekend, hvor den caribiske ø-stat blev ramt af et jordskælv med en styrke på 7,2 på Richterskalaen. Skælvet har ifølge nyhedsbureauet AP kostet op mod 2000 mennesker livet, og katastrofen rammer på et tidspunkt, hvor mere end én million haitianere befinder sig på grænsen til hungersnød, og hvor den politiske
situation i landet er særdeles ustabil.
Haiti er et af verdens fattigste lande og er generelt præget af uro. Landet ledes lige nu midlertidigt af premier-minister Ariel Henry, efter at den siddende præsident, Jovenel Moïse, blev myrdet i sit eget hjem under mystiske omstændigheder i starten af juli i år. Samtidig døjer Haiti med eftervirkningerne af det voldsomme jordskælv, der i 2010 ramte omkring hovedstaden, Port-au-Prince, og som ifølge den daværende regering kostede flere end 300.000 mennesker livet.
Weekendens jordskælv havde samme styrke på Richterskalaen, men ramte den sydlige dele af landet, som er tyndere befolket. Alligevel har det lagt store områder i ruiner, og mange tusinde mennesker har mistet deres ejendele og står nu uden tag over hovedet, efter at deres hjem er styrtet sammen eller ødelagte.
For at gøre ondt værre passerede den tropiske storm Grace mandag aften lokal tid henover Haiti. Stormen blev mildere end frygtet, men de hårde vindstød og den kraftige regn blev endnu et lag i katastrofen for de mange mennesker, som lige nu er tvunget til at sove under åben himmel.
”Jeg ser grædende børn på gaden. Mennesker, der beder os om mad, men vi mangler selv mad. De organisationer, som er her, gør, hvad de kan, men vi har brug for flere forsyninger. Mad, rent vand og husly.”
Sådan lyder områdechef i Red Barnet, Carl-Henry Petit-Frères, øjenvidneberetning fra området omkring havnebyen Les Cayes i det sydlige Haiti.
Red Barnet er sammen med flere andre internationale nødhjælpsorganisationer til stede i de berørte områder og kæmper lige nu for at skaffe hjælp til de mange berørte mennesker.
”Forældre har mistet deres børn. Børn har mistet deres forældre. Vi bor heldigvis i et samfund, hvor børn, som er alene, bliver taget ind af familiemedlemmer eller af andre familier i lokalområdet, men scenerne er hjerteskærende,” beretter Carl-Henry Petit-Frère.
Og mens lokalbefolkningen forsøger at hjælpe hinanden med de få ressourcer, de har, er der meget lidt hjælp at hente fra den haitianske stat. Og udsigten til en reel genopbygning er tæt på ikke-eksisterende, vurderer Robert Fatton Jr., professor ved universitetet i Virginia, haitianer og ekspert i landets politiske forhold.
”Den haitianske regering har ingen mulighed for at håndtere den nuværende krise. Landet er ikke engang blevet genopbygget efter jordskælvet for 11 år siden. Man har fjernet murbrokker, så vejene er farbare, men ruinerne står stadig,” siger han.
”Haitianerne har meget lav tiltro til regeringen. Jordskælvet har sat den politiske uro lidt på pause, men det betyder ikke, at der er en plan for genopbygning. Der er simpelthen ikke kapacitet og penge til det. Lige nu graver folk efter overlevende med de bare hænder.”
I Haiti er det tydeligt, at en naturkatastrofes omfang ikke blot er et spørgsmål om intensiteten på jordskælvet, for der er en lang række bagvedliggende årsager, der gør, at et land som Haiti og dets indbyggere bliver særligt hårdt ramt. Det fortæller antropolog og adjunkt ved Københavns Universitet, Kristoffer Albris, som har forsket i katastrofer og deres påvirkning af mennesker.
”Jordskælv og storme opstår mange steder på kloden, men der sker kun en reel katastrofe de steder, hvor de mennesker, der bor der, er sårbare over for naturen kræfter. Og det er man i den grad i Haiti,” siger han.
Spørgsmålet er, om Haiti nogensinde bliver i stand til at rejse sig fra asken. Med sin geografiske placering lige midt i en forkastningszone, hvor to tektoniske plader møder hinanden, er risikoen for, at det caribiske land bliver ramt af flere jordskælv i fremtiden, særdeles høj. Men under det seneste jordskælv var der faktisk et mikroskopisk lysglimt i mørket, fortæller Kristoffer Albris:
”Nogle af rapporterne fra det nylige jordskælv er interessante, fordi vi kan se, at mange rent faktisk har lært af katastrofen fra 2010. De ved godt, at når der kommer rystelser, skal de gå udenfor, fordi bygninger kan styrte sammen,” lyder fra Kristoffer Albris, som dog understreger, at der er meget lang vej til et stabilt samfund i Haiti.
De internationale nødhjælpsorganisationer arbejder lige nu hårdt på at få nødhjælpen frem til de berørte områder i landet. Red Barnet er netop begyndt på uddelingen af nødhjælp, men arbejdet er besværet af dårlig infrastruktur i landet. Vejene er dårlige, og hjælpen skal også passere gennem korridorer i områder kontrolleret af kriminelle bander.
Det anslås, at 750.000 mennesker i Haiti har akut brug for nødhjælp, og at cirka halvdelen er børn.