Den sidste slotskirke i denne serie er Christiansborg Slotskirke. Den er ikke nogen sognekirke, men spiller en stor rolle for både kongehuset og for Folketinget. Folketingets formand Pia Kjærsgaard har derfor været til gudstjenester og andre kirkelige handlinger i slotskirken mange gange.
Pia Kjærsgaard, Christiansborg Slotskirke danner jo rammen om Folketingets gudstjeneste hvert år. Hvilken betydning har slotskirken for demokratiet?
"Det er en dejlig tradition, at vi på den første dag i det nye folketingsår starter med at mødes i Christiansborg Slotskirke. På den måde bekræfter vi nemlig overfor hinanden det fælles og kristne grundlag, som vores demokrati og land er bygget på. For kristendommen er vores rødder og den religion, som i århundreder har formet det danske samfund, så det er godt at blive mindet om dette fælles grundlag, når folketingsåret skal i gang, og vi politikere skal i gang med arbejdet. Et arbejde, hvor vi kan være rygende uenige, når vi skal træffe politiske beslutninger, men hvor vi alligevel udgår fra et fælles grundlag."
Hvordan oplever du selv at sidde til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke inden folketingsåret går i gang? Betyder det noget, at der er en prædiken – og hvad der bliver sagt fra prædikestolen på denne dag?
"Som folketingspolitikere skal vi finde løsninger og skabe rammer, og vi har meget magt over Danmark og over danskerne. Derfor er det sundt og godt for os at starte med en gudstjeneste, hvor vi bliver mindet om, at der er noget i verden, som er større end os. For vi har som sagt stor indflydelse, og når man har det, skal man gå til opgaven med stor ydmyghed. Det mindes vi om hvert år, når vi sidder i Christiansborg Slotskirke og hører præsten læse fra Bibelen og holde sin prædiken. Så ja, det betyder noget, hvad der bliver sagt til os, så gudstjenesten med dens læsninger og prædiken bliver på den måde et slags moralsk kompas for os."
Hvilken betydning har denne i oktober årlige gudstjeneste – efter din mening – for forbindelsen mellem Folketinget og kongehuset?
"Det er en styrkelse af Grundloven og et billede på, hvordan Danmark hænger sammen. For lige efter gudstjenesten går vi over i Folketinget, hvor vi byder kongefamilien velkommen i forbindelse med Folketingets åbning. Regenten og resten af den kongelige familie er nemlig ikke tilstede til gudstjenesten i Christiansborg Slotskirke, som de derimod bruger til private begivenheder. Senest til prins Henriks bisættelse, hvor jeg også deltog. Men også prins Christian er døbt i slotskirken, og når jeg sidder til åbningsgudstjenesten kommer jeg helt automatisk til at tænke tilbage på både tidligere åbningsgudstjenester og de kongelige begivenheder, som jeg har overværet i slotskirken."
Tre ting, som kulturformidler på Nationalmuseet Morten Bronke fremhæver ved Christiansborg Slotskirke:
1) "Først og fremmest den kongelige brug. Senest ved Prins Henriks bisættelse og castrum doloris."
2) "Udtrykket og arkitekturen er noget unikt. Kirken er bygget i 1826 i ny-klassicistisk stil og efter branden i 1992 blev den repareret og genopbygget. Slotskirken er derfor et velbevaret udtryk for ny-klassicismen."
3) "Stukmarmor. Al marmoren, som man ser på væggene og søjlerne, er faktisk ikke marmor. Men derimod stukmarmor, som er en fin blanding af gips, lim og farver, som blandes sammen og til sidst slibes ned og poleres. Det er exceptionelt godt håndværk."
