Gennem menneskemængden ser Cindy Ospina vennen Lucas, der danser og prøver at give flere politimænd hånden. Med en gruppe venner og hundredevis af andre colombianere har hun vandret igennem Pereiras gader i flere timer i protest mod regeringen. Men nu da mørket falder på, bliver hun nervøs og beslutter sig for at tage hjem. Blot en halv time efter, at hun er gået, får hun en besked på sin telefon: ”Lucas er blevet skudt”.
Lucas Villas død har ikke bare rystet Cindy Ospina, men hele byen, fortæller hun grådkvalt fra Pereira i Colombias kaffehøjland. Hendes ven var en kendt fortaler for pacifistiske demonstrationer. Og dagen før sin død havde han skrevet en besked til en anden ven med ordene, at ”vi risikerer alle at dø her, men hvordan kan vi svigte vores folk?”
Den 37-årige mand er blandt de flere end 60 mennesker, der er blevet dræbt, siden demonstrationerne mod Colombias regering tog fart i slutningen af april. FN’s menneskeretskommissær, Michelle Bachelet, udtrykte i søndags ”dyb bekymring” over situationen og krævede en uvildig undersøgelse, efter at mindst 14 mennesker blev dræbt i en dramatisk optrapning i landets tredjestørste by, Cali, hvor en civil ansat fra anklagemyndigheden blev banket ihjel efter at have åbnet ild mod demonstranter og forbipasserende, og hvor der nu er indført militær undtagelsestilstand og natligt udgangsforbud.
”Det er fuldstændig forfærdeligt. Langt de fleste blev dræbt og såret omkring universitetet, men heldigvis har mine venner det godt,” lyder det fra Cindy Ospina.
”Jeg tror slet ikke, at folk ude i verden ved, hvor frygtelig situationen er i Colombia lige nu,” siger hun over et videoopkald fra hjemmet i Pereira, hvor hun bruger størstedelen af sin tid nu.
Den uddannede civilingeniør er ellers ved at tage en kandidatgrad i miljøteknik i Cali, men tør ikke længere rejse til studiebyen, som er epicenter for protesterne.
Det var her, at demonstrationerne oprindeligt begyndte i protest mod en planlagt skattereform, som ville have sænket grænsen for, hvornår folk skulle betale indkomstskat. Siden har præsident Iván Duque trukket forslaget tilbage, finansministeren er gået af, men demonstrationerne er fortsat. Nu går colombianere over hele landet på gaden for at vise deres utilfredshed med regeringen, som, de mener, ikke gør nok for at bekæmpe de store økonomiske og sociale problemer, som landet plages af i efterdønningerne fra verdens længste borgerkrig.
”Det er skrækkeligt, men vi er tvunget til at leve med døden omkring os. Sådan har det været, lige siden jeg var barn,” forklarer den 31-årige Cindy Ospina.
Borgerkrigen mellem den marxistiske oprørsbevægelse, Farc, og regeringen kostede over 250.000 colombianere livet og blev officielt afsluttet i 2016. Den førte til en forråelse af samfundet, som fortsat varer ved. Præsident Duque blev i 2018 valgt på et løfte om at afvikle dele af fredsaftalen, som blandt andet gav amnesti til Farc-oprørere, og skulle gøre op med Latinamerikas mest ulige jordfordeling. Men præsidenten har ifølge kritikere fremmet militariseringen og uligheden, som er voksende, da 43 procent af colombianerne lever i fattigdom.
Demonstrationerne er ifølge internationale observatører præget af politivold. Ud over de mange døde er tusinder såret eller forsvundet, og flere kvinder er blevet udsat for overgreb af politimænd. På sociale medier florerer videoer af politi, der åbner ild mod fredelige demonstranter, og af livløse kroppe, der ligger i blodige gader.
Brutaliteten er åbenlys, beretter Cindy Ospina. Hun ved, at det er livsfarligt at deltage i demonstrationerne. Det stod klart for hende, da hun ved en af de første demonstrationer blev tvunget op i et hjørne af flere politimænd, der alle pegede deres våben mod hendes og 10 meddemonstranters ansigter.
Dengang var der så mange mennesker i gaderne, at man skulle tro, at det colombianske fodboldlandshold spillede en vigtig kamp, fortæller hun. Men her en måned efter, at protesterne begyndte, er de blevet mindre i takt med, at situationen er spidset til.
”Efter at Lucas blev dræbt, var folk meget vrede, og demonstrationerne er blevet mere voldelige. For med hans død følte vi, at du bliver bare dræbt, hvis du demonstrerer fredeligt,” siger Cindy Ospina, der selv kun tager til demonstrationerne nu, når hun har sin ven eller ”bodyguard”, som hun kalder det, med.
Det er ikke tilfældigt, at langt de største demonstrationer har fundet sted i universitetsbyen Cali. For selvom colombianere i alle aldre går med i demonstrationerne, er det i høj grad de unge, der fører an i protesterne. Tre millioner colombianere i alderen mellem 14 og 28 år er hverken i job eller under uddannelse. Også i hovedstaden Bogotá og Medellin har der senest i weekenden været store, voldsomme demonstrationer, og i Cindy Ospinas hjemby, Pereira, har flere sociale organisationer ifølge det latinamerikanske medier Telesur anmodet internationale menneskerettighedsorganisationer om at bevidne den optrappede politivold.
”Politimændene tager numrene af deres uniformer, så de ikke kan identificeres. Der er betjente, der er klædt i civil, og biler med matterede ruder, der kører rundt,” siger hun.
Cindy Ospina føler en stigende utryghed og tør ikke længere gå ud alene. Hun bliver i byområdet, og så går hun aldrig ud efter mørkets frembrud. Det er de minimumsforanstaltninger, hun må tage nu, fortæller hun. For gennem flere år har hun lavet humanitært arbejde, og hun er bekymret for, at det sætter hendes liv i fare nu.
Hendes ven Lucas Villa var nemlig ikke kun yogainstruktør og universitetsstuderende. Han var også studenterrepræsentant og lavede aktivistisk arbejde. Blandt andet gik han ud på gaden og i den offentlige trafik for at forklare folk, hvorfor de demonstrerede.
”Det har været let for dem at finde ud af, hvem han var. Da de dræbte ham, forstod jeg, at sociale ledere og aktivister er i fare,” siger hun.
I løbet af de seneste uger har FN’s højkommissariat for menneskerettigheder modtaget flere meldinger om menneskerettighedsforkæmpere, der er blevet chikaneret og truet, rapporterer BBC. Og drab på menneskerettighedsforkæmpere, i Colombia kaldet ”sociale ledere”, har været et problem, siden fredsaftalen blev indgået i november 2016. Siden er over 400 sociale ledere blevet dræbt i landet, og af de 331 menneskerettighedsaktivister, der blev dræbt globalt set i 2020, var 177 colombianere ifølge en rapport fra ngo’en Frontline Defenders.
Det var med ønsket om at være med til at genopbygge sit hjemland, at Cindy Ospina tog tilbage til Colombia, samme år som fredsaftalen blev indgået efter at have tilbragt 12 år i Europa, hvor hun havde læst til civilingeniør.
”Jeg ville gerne give noget tilbage til mit land og mit folk,” siger hun, som siden blandt andet har stået for læsefærdighedsworkshops for kvinder og arbejdet på at sikre bedre sanitet i det krigshærgede land, hvor kun 15 procent af befolkningen har adgang til sanitet.
”Det eneste, der giver mig en smule sindsro og fred i den nuværende situation, er tanken om, at det, jeg gør nu, måske vil give andre bedre muligheder om nogle år,” som hun siger.
Gennem sit sociale arbejde har hun ofte haft kontakt med landets myndigheder samt været med i en dokumentar, der blev vist på regionalt tv. Og det, er hun bange for, har givet hende en synlighed, der sætter hendes liv i fare.
Den bekymring er blevet forstærket af, at hun i slutningen af april blev stoppet af politiet, mens hun var ude at gå med sin mor. De fortalte hende, at de havde brug for informationer om hende, fordi de ville lave en Whatsapp-gruppe, hvor folk – for at mindske coronasmitte – kunne dele informationer eller skrive klager i stedet for fysisk at dukke op hos myndighederne, fortæller hun.
”De spurgte mig om mit nummer, navn, min adresse, uddannelse og alt muligt andet. Da jeg spurgte, om det var nødvendigt med al den information, grinede politimændene bare,” fortæller hun.
Hendes mor blev ikke spurgt om noget, og Cindy Ospina fik aldrig besked om oprettelsen af en gruppe på beskedtjenesten. Nu frygter hun, at informationen skulle bruges til at registrere og overvåge hende.
”Jeg er bange, og nogle gange bliver jeg fuldstændig overvældet af panik,” siger Cindy Ospina, der også nævner, at hun oplever, at internetforbindelsen forsvinder i lange perioder, især om natten.
Hun prøver at holde kontakt med sine venner på Whatsapp. Mange af dem bor i Cali, hvor præsidenten efter weekendens voldsomme sammenstød nu har indført militær undtagelsestilstand.
”Vi er alle sammen bange for, at der på ethvert givent tidspunkt vil være én af os, der bliver dræbt,” siger hun og overvejer at forlade landet, nu da militæret kan tilbageholde folk uden begrundelse.
”Men jeg har ikke lyst til at tage væk. Jeg vil gerne blive her og arbejde og kæmpe for mit land,” siger Cindy Ospina og tager en dyb indånding, da hun bliver spurgt, om hun har et håb for sit lands fremtid.
”No,” svarer hun, mens hendes øjne fyldes med tårer.
”Det er det, der er hjerteskærende. Vi har været i krig de seneste 50 år, vi kender ikke til et liv med fred. Jeg er taget tilbage til Colombia for at arbejde for at forbedre samfundet. Men jeg er ikke håbefuld, for hvert eneste øjeblik kan jeg blive dræbt.”