Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. Verdenssundhedsorganisationen WHO har den 11. februar 2020 meldt ud, at den nye coronavirus-sygdom har fået navnet covid-19. Det første tilfælde blev fundet i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina i december 2019. De smittede har haft symptomer på lungebetændelse: feber, tør hoste og i nogle tilfælde besværet vejrtrækning. Der har dog også været påvist smitte hos personer med milde øvre luftvejssymptomer.

På nuværende tidspunkt beskriver verdenssundhedsorganisationen WHO, at coronavirus i 80 procent af tilfældene giver milde symptomer, som ikke kræver indlæggelse på sygehus, mens 15 procent bliver så syge, at de må indlægges på sygehus. Yderligere fem procent bliver så alvorligt syge, at indlæggelse på intensiv afdeling bliver nødvendigt. Alvorlig sygdom ses primært hos ældre og svækkede. WHO estimerer, at mellem 0,3 og 1 procent af de smittede vil dø af covid-19

Udbruddet spreder sig ved person-til-person-smitte. Smitte sker hovedsageligt ved direkte dråbespredning fra nys eller host eller via overflader, som man rører ved, og derefter rører sig i næse, øjne eller mund. Smittede kan udskille ny coronavirus 1-2 dage, før de selv udviser symptomer, men den største virusudskillelse sker ved de første symptomer. Smitte fra personer uden symptomer (asymptomatiske personer) kræver formentlig meget tæt kontakt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du:

1. Vasker dine hænder tit eller bruger håndsprit.
2. Hoster eller nyser i dit ærme.
3. Undgår håndtryk, kindkys og kram – begrænser den fysiske kontakt.
4. Er opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.
5. Holder afstand og beder andre tage hensyn.

Folk med særlig risiko for at blive alvorligt syge med coronavirus er:

– Personer med høj alder.
– Beboere i plejebolig.
– Personer med overvægt.
– Personer med visse sygdomme samt børn med kronisk sygdom.
– Personer uden fast bopæl.
– Gravide.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er i særlig risiko i forhold til netop din sygdom, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du taler med den læge, som behandler dig.

Som navnet antyder, blev denne mutation af coronavirus først opdaget i England, hvor den har spredt sig som en steppebrand. Siden er den fundet i flere andre lande, herunder Danmark. Mutationen, der også går under det mindre mundrette ”B.1.1.7.”, er ifølge studier 50-74 procent mere smitsom. Det skabte derfor panderynker hos den danske regering, da virusvarianten passerede landets grænser og spredte sig i samfundet. Af samme grund blev det på et pressemøde den 5. januar meldt ud, at corona-restriktionerne ville blive skærpet yderligere, hvilket blandt andet betød, at forsamlingsloftet blev sænket til fem personer. Statens Serum Institut kunne dog den 20. januar fortælle, at nye beregninger viste, at den "kun" var 36 procent mere smitsom. Selvom den britiske mutation er mere smitsom, tyder intet dog på, at den skulle være mere eller mindre sygdomsfremkaldende. Statens Serum Institut vurderer ligeledes, at vaccinerne vil være effektive over for den britiske mutation, og medicinalselskaberne Pfizer og Biontech har da også allerede bekræftet, at deres vaccine virker mod netop denne variant. Siden midten af december er der i Sydafrika blevet rapporteret om endnu en ny virusmutation. Varianten, der kaldes B.1.351 eller 501Y.V2, er den 16. januar også blevet fundet i Danmark. Der er endnu ingen beregninger af, hvor smitsom varianten er, men baseret på dens udbredelseshastighed, menes den i lighed med den britiske mutation at være væsentligt mere smitsom. Der er heller intet, der tyder på, at den giver et mere alvorligt sygdomsforløb.

KREDITERING