Prøv avisen

Forbindelsen til fortiden er skrøbelig efter corona

Mindehøjtidigheder og arrangementer er på grund af corona blevet aflyst i hele Europa. Her ses mindelunden i Ryvangen i Hellerup, der trods alt fik besøgende på 75-året for Danmarks befrielse. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Europas erindring om Anden Verdenskrig er svagt stillet efter dødsfald og aflysninger af arrangementer i coronaens kølvand

Siden coronavirussen indtog den vestlige verden i marts, har man talt om, hvordan den har ændret hverdagen. Men det er ikke kun den moderne livsstil, der lider under pandemien. Forbindelsen til fortiden er også blevet svagere.

Coronapandemien har ramt Europa i 75-året for afslutningen på Anden Verdenskrig, og de fleste planlagte arrangementer, der skulle markere afslutningen, er blevet aflyst på stribe. Derudover har virussen vist sig at være dødelig for især de ældste borgere, hvilket har fremskyndet tabet af mange af krigens sidste øjenvidner.

Italien har været hårdt ramt og er i særlig risiko for at miste en vigtig del af sin kollektive hukommelse, skriver den amerikanske avis The New York Times. Avisen har her i weekenden udgivet en større artikel med interviews fra europæiske ældre fra lande som Italien, Spanien og Tyskland. Italien er et af de europæiske lande, der inden pandemien havde den ældste befolkning og er samtidig et af de lande i Europa, der har været hårdest ramt af pandemien, skriver avisen.

En af de italienske ældre, der ikke har særlig stor tiltro til eftertidens hukommelse, er 95-årige William Marconi.

”Hukommelsen forsvinder, når de, der var direkte involveret, forsvinder. Og vi er alle gamle. Og den her virus dræber de gamle,” siger han til The New York Times. Han har før skrevet om sine oplevelser som modstandsmand i Tirano i Norditalien under Anden Verdenskrig. Ifølge ham er det hans dårlige bevægelighed, der har holdt ham hjemme og væk fra coronavirussens klør. Hans ven og tidligere med-modstandsmand, Gino Ricetti, var ikke så heldig. Han døde efter at have været smittet med virussen den 26. april.

I Spanien begræder man også tabet af den direkte vidnesbyrd, som de ældre, der bukker under for virussen, har repræsenteret. Det er lektien fra en tid med ekstremer og farlige regimer, der er på spil, mener mange der, ligesom William Marconi fra Italien, frygter for eftertidens evne til at huske.

Den 71-årige José María Galante levede under den spanske diktator Francisco Franco og havde de seneste år brugt sit liv på at få en officer, den 73-årige Antonio González Pacheco, bragt til ansvar for de handlinger, han begik mod ham under regimet. Med blot få ugers mellemrum døde de dog begge efter at have været smittet med corona. Først José María Galante og dernæst Antonio González Pacheco.

”Det er et enormt tabt for alle os, som mener, at Spanien ikke skal være tavs omkring sin fortid,” siger José María Galantes samlever, Justa Montero, til The New York Times.

I Belgien måtte den 94-årige Auschwitz-overlever Henri Kichka i april også lade livet til corona. Han var forfatter og en af de førende stemmer i uddannelsen om holocaust. Da han døde, skrev den belgiske politiker Charles Picqué, at det nu var op til de yngre generationer at fortsætte kampen mod hadet.

Mange lande havde planlagt arrangementer hvori de sidste overlevende kunne give faklen videre til de næste generationer. Tyskland havde eksempelvis planlagt en større mindebegivenhed for at markere befrielsen af koncentrationslejren Dachau, hvor hele 72 overlevende skulle have genset hinanden og fortalt deres historier videre. Kun fire endte med at deltage i arrangementet.

”Mange overlevere levede for den dag,” siger Gabriele Hammermann, leder af Dachaus mindesmærke, til The New York Times. Hun og hendes team havde brugt størstedelen af et år på at gøre det muligt at hente så mange overlevende til arrangementet som muligt med sygetransport og leje af alt fra iltmasker til hotelværelser. Pandemien fik dog sat en stopper for det store fremmøde.

I lande som Storbritannien, Frankrig og Rusland måtte nationale markeringer af afslutningen på Anden Verdenskrig også vige for pandemien eller som minimum foregå uden folkets tilstedeværelse i parader og på tilskuerpladser. Det var eksempelvis tilfældet i Storbritannien i maj, da Winston Churchills berømte tale fra for 75 år siden blev sendt på ny, men uden de planlagte tilhørende parader og taler.

I Danmark har coronapandemien også udfordret de planlagte markeringer af store historiske begivenheder, da den, udover arrangementer i forbindelse med markeringen af afslutningen på Anden Verdenskrig, også har sat en stopper for arrangementer, der skulle markere 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.