”Vi er stødt på ensomhed og isolation, vi ikke troede fandtes”: KFUM kører rundt med hjælp og nærvær

Under pandemien har KFUM’s Sociale Arbejde taget initiativ til et projekt, der tilbyder nærvær til socialt udsatte i landdistrikter, lokalsamfund og mindre byer

Socialrådgiver Janne Lillebæk Christensen fra KFUM’s Sociale Arbejde sammen med Peter (i midten) og en anden af de borgere, der mødes på legepladsen i Videbæk for at få social støtte over en kop kaffe. Initiativet begyndte under nedlukningen sidste forår, hvor mange af brugerne levede helt isoleret, og planen er at fortsætte de næste to år. Foto: Astrid Dalum

”Hun er vores Moder Teresa. Mange af os lever lidt forhutlet, men hun er altid hjælpsom, og hvis vi har problemer, kan vi altid komme til hende.”

Den 72-årige tidligere brolægger Olav Skjødt er begejstret for socialrådgiver Janne Lillebæk Christensen fra KFUM’s Sociale Arbejde. Mandag og torsdag klokken 14.30 står Janne Lillebæk Christensen klar med kaffe og en sort flamingokasse med færdigretter på legepladsen med en smuk beliggenhed foran en lille sø og det moderne kunstmuseum i Videbæk i Vestjylland.

Denne mandag eftermiddag er omkring 10 mennesker dukket op. Andre gange er der dobbelt så mange. Er vejret for dårligt, rykker de ind i legepladsens madkassehus.

Uddelingen af kaffe i den vestjyske by med 4000 indbyggere er en del af Social Drive Out, som KFUM’s Sociale Arbejde har etableret siden foråret 2020. I dag omfatter Social Drive Out 100 mindre byer, lokalsamfund og landdistrikter i hele landet. Mødestederne ligger som regel langt fra væresteder og andre sociale tilbud, og ofte foregår initiativet i samarbejde med lokale frivillige og folkekirken.

Udviklingsleder Michael Aagaard Seeberg fra KFUM’s Sociale Arbejde havde haft idéen om Social Drive Out liggende i skuffen i flere år, men da de indendørs sociale tilbud måtte lukke i foråret 2020, blev behovet for udgående socialt arbejde pludselig aktuelt.

”Corona har givet os en større indsigt i, at sociale problemer findes i små samfund. Vi er stødt på ensomhed og isolation, vi ikke troede fandtes. Vi har hørt om en kvinde, der var så ensom, at hun stod og ventede på skraldemanden for blot at veksle et ord med et andet menneske. Nogle er flyttet på landet for at få fred, men er så meget alene med deres problemer. De sociale problemer er meget tydelige i en storby som København, men i de små samfund er der udsatte, som ikke gør opmærksom på sig selv i en tid, hvor mange kæmper om opmærksomheden,” siger Peder Meisner, der er nyudnævnt generalsekretær for KFUM’s Sociale Arbejde.

Den 51-årige journalist, der indtil den 1. maj var ledende distriktschef i Danmarks Radio, har inviteret Kristeligt Dagblad med på Social Drive Out i Videbæk og Ringkøbing.

Peder Meisner taler med en 56-årige kvinde og hendes jævnaldrende ven. Kvinden har været husvild de seneste 14 dage og bor hos en ven, indtil kommunen kan skaffe en lejlighed. Kæresten var jaloux og tålte ikke, at hun talte med andre.

Et par meter fra bænkene står Olav Skjødt med sin hund, Fessor, der er en blanding af en ruhåret hønsehund og en anden race.

Olav Skjødt er 72 år og nydeligt klædt i sorte cowboybukser, dynevest og kasket. Han var brolægger og havde et hus i Nordsjælland, da hans kone døde for syv år siden. Olav Skjødt besluttede at flytte til sin barndomsby Videbæk. Efter hustruens død mistede han en af sine sønner, der døde af en overdosis og senere sin bror, der gik bort på grund af alkoholmisbrug.

En ældre mand, Thue, der ikke ønsker sit fulde navn i avisen, er kommet på legepladsen i Videbæk to gange om ugen for at få socialt samvær og mad. Her ses Thue og en anden bruger af Social Drive Out sammen med Janne Lillebæk Christensen.
En ældre mand, Thue, der ikke ønsker sit fulde navn i avisen, er kommet på legepladsen i Videbæk to gange om ugen for at få socialt samvær og mad. Her ses Thue og en anden bruger af Social Drive Out sammen med Janne Lillebæk Christensen. Foto: Astrid Dalum

”Det var Thue, der fandt min bror på køkkengulvet,” siger Olav Skjødt, mens han peger på en ældre skægget mand, der lige er ankommet til legepladsen på sin elscooter.

Olav Skjødt fortsætter:

”Jeg slog mig over på den dårligste udvej, alkohol og hash, og drak mig næsten ihjel. Jeg ville ikke være her mere og kørte ud i skoven og satte en støvsugerslange til udstødningsrøret. Men en kvinde opdagede mig. Det priser jeg mig lykkelig for i dag.”

Efterfølgende blev han indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor han fik god hjælp. For to år siden holdt han op med at drikke.

”Jeg er et ensomt menneske, og derfor er det godt, at man kan mødes her et par gange om ugen,” siger Olav Skjødt.

I øjeblikket er en af hans udfordringer, hvordan han kan blive vaccineret mod corona. Han kan ikke betjene en computer og har opgivet at finde indkaldelsen til vaccination i e-boks.

Michael på 36 år kommer cyklende gennem anlægget på sin trehjulede cykel med to Hus Forbi-cykeltasker. Ved siden af cyklen løber hans knurrende Sankt Bernhardshund. Michael er høj og slank, har langt filtret hår og er iført fedtede kanvasbukser og en blå islandsk sweater. Ædru er han ikke. Han fortæller, at han cykler rundt i Jylland og på Fyn og bor i shelters med sin hund. Næppe har han sat sig ved bordet, før Peter, der er grønlænder, kommer forbi. Han har ligesom Michael en slingrende gang.

Olav Skjødt modtager en plasticbakke med flæskesteg, kartofler og sovs, som de frivillige i KFUM’s Sociale Arbejdes Café Montana i Skjern har kokkereret, inden han går hjem.

Den 56-årige kvinde og hendes ven sætter også tre madbakker ned i kurven på deres elscootere. Den ekstra portion bringer de ud til en kammerat, som i øjeblikket er på druk.

Janne Lillebæk Christensen sætter flamingokasserne ind i sin bil og kører ligesom Peder Meisner mod Ringkøbing.

”Social Drive Out handler ikke kun om at uddele kaffe og mad, men om at opbygge en relation til mennesker, som har det svært. Vi kan bringe nærvær og tilbud om rådgivning i forbindelse med for eksempel gæld og konflikter. I nogle tilfælde lykkes det at bygge bro til misbrugscenteret eller kommunen. Eller til vores eget værested i Skjern,” forklarer Peder Meisner.

KFUM’s Sociale Arbejde begyndte i 1918 blandt sæsonarbejderne, der gravede tørv i moserne ved Vorbasse i Sydjylland.

Den unge præst i Vorbasse Johannes With var så indigneret over tørvearbejdernes forhutlede liv, at han gav dem lov til at bruge missionshuset som mødested.

”Grundtanken er stadigvæk: Hvor er den næste tørvemose? Hvordan kan vi hjælpe de mest udsatte og skabe aktiviteter, fællesskab og et bedre liv,” lyder det fra Peder Meisner.

Generalsekretæren er vokset op i et middelklassehjem i Odense, hvor forældrene var aktive i folkekirkens bibelkreds.

Mange i bibelkredsen arbejdede på børnehjemmet Seden Enggård, så han oplevede det som en naturlig del af tilværelsen at hjælpe udsatte børn og unge. I mange år har han været frivillig i KFUM’s Sociale Arbejdes hovedbestyrelse.

”Hjælpen til de mest udsatte handler om et menneskesyn, hvor det enkelte menneske har værdi. Det er der, hvor vores kristne menneskesyn slår igennem. Nogle gange skal vi gøre en forskel for det enkelte menneske uden, at det er superrationelt. Vi skal have plads til dem, der ikke kan rummes i de fikse og færdige løsninger, ” siger Peder Meisner.

Skiftende regeringer har fokuseret på at løse sociale problemer ved at stille krav om, at udsatte skulle i job. Peder Meisner vil ikke kritisere den politiske kurs, men understreger, at KFUM’s Sociale Arbejde tilbyder en anden form for hjælp.

Tre kvarter senere på en forblæst grusparkeringsplads i Ringkøbing står den 58-årige kontanthjælpsmodtager Benny Hansen ved den åbne bagsmæk af en sølvgrå Citroën stationcar med et papkrus kaffe i hånden. Han er kommet i Social Drive Out, siden initiativet begyndte i Ringkøbing i foråret 2020.

Socialrådgiveren Janne Lillebæk Christensen har hjulpet ham med at søge job, og næste dag skal han til samtale på et plejehjem.

”Vi har brug for tilbud, hvor man kan møde andre og få støtte til at klare sine problemer,” siger han.

De omkring 10 fremmødte på parkeringspladsen skutter sig i vinden.

Lige inden arrangementet slutter, kommer den 47-årige Danny Andersen gående hen over parkeringspladsen med sin lille hund, Malik. Danny Andersen er iført Hus Forbi’s sælgertøj, regntæt jakke og bukser. Ansigtet er solbrændt og vejrbidt, og han smiler meget.

Han er oprindelig fra Vesterbro i København og arbejdede som fisker i Hvide Sande, indtil han for syv år siden fik tilkendt førtidspension på grund af en arbejdsskade. Han ejer et faldefærdigt hus, som han ikke har råd til at renovere, i den lille by Klegod. Derfor bor han hos bekendte med sin hund.

”Det kan ikke passe, at vi skal stå her og fryse. Jeg har fundet en kasseret kommunal skurvogn med strøm og det hele. Så kan vi i det mindste spise sammen i stedet for at sidde hver for sig,” siger Danny Andersen.

Han har forsøgt at ringe til kommunen for at få støtte til sin idé om fællesskabet i skurvognen. Men foreløbig er det ikke lykkedes at komme igennem til den ansvarlige politiker.

”Coronatiden har øget manges bevidsthed om, at livet ikke kun handler om penge og et sted at bo, men også om hvad det vil sige at være menneske og føle sig værdsat. Det at man kan indgå i et fællesskab giver livet ny værdi,” siger Peder Meisner.

Flere af de interviewede i artiklen optræder efter eget ønske kun med fornavn.