Coronakrisen kan give naturen og klimaet gode kort på hånden

Mens museer, cafeer, biografer og kirker har været lukket, har naturen holdt åbent. Netop den kollektive erfaring kan styrke en grøn kickstart, mener flere organisationer

”I stort omfang er folk søgt ud i naturen, og både på den lille og den store skala er det tydeligt for alle, at der opstår naturoplevelser, man ikke har set i mange år. Det tror jeg faktisk kan være med til at give en øget bevidsthed om andre værdier og huske os på, at vi skal passe på naturen,” siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
”I stort omfang er folk søgt ud i naturen, og både på den lille og den store skala er det tydeligt for alle, at der opstår naturoplevelser, man ikke har set i mange år. Det tror jeg faktisk kan være med til at give en øget bevidsthed om andre værdier og huske os på, at vi skal passe på naturen,” siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

På bare tre-fire uger har kloden fået mere luft. Bjergkæder, der har været skjult for det blotte øje i 30 år, dukker frem igen, dyrelivet vender tilbage, og i Danmark er luftforureningen i hovedstaden faldet dramatisk.

Netop den erfaring kan blive vigtig for en grønnere fremtid – ikke mindst, fordi coronakrisen har vist, at vi sammen er klar til at bringe store ofre for en fælles sag. Det mener blandt andre direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby.

”Når vi kommer på den anden side af krisen, har økonomien behov for at blive kickstartet, og så er det helt afgørende, at vi ikke sætter fuld fart på fortidens industrier, men griber muligheden for at medtænke de andre store kriser: klimaet og biodiversiteten,” siger han.

I den forbindelse kan danskernes gode erfaringer med naturen i karantæneperioden være et godt kort, mener Lars Midtiby. For mens museer, cafeer, biografer og kirker har været lukket, har naturen holdt åbent.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I stort omfang er folk søgt ud i naturen, og både på den lille og den store skala er det tydeligt for alle, at der opstår naturoplevelser, man ikke har set i mange år. Det tror jeg faktisk kan være med til at give en øget bevidsthed om andre værdier og huske os på, at vi skal passe på naturen.”

Selv om coronavirussen er roden til meget ondt, håber Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden i Danmark, at krisen får os til at indgå i en bedre balancen med naturen.

”Det bliver et dramatisk økonomisk efterår, men jeg drømmer om, at den genstartspakke, der tales så meget om, bliver grøn,” siger han og påpeger, at natur og økonomi ikke behøver at være modsætninger.

”For eksempel er vores kystlinje mange, mange penge værd. Bare det, at tyskerne ikke kommer i vores sommerhuse nu, er en stor økonomisk bet, så investeringer i naturen kan bruges til at nå en hel række andre mål.”

En af de eksperter, der sidder og regner på grøn økonomi, er professor i statskundskab ved Københavns Universitet Jens Villiam Hoff, og han mener, at man godt kan håbe på en lille grøn revolution.

”Når man nu alligevel skal til at hælde en masse offentlige investeringer i økonomien, kan man lige så godt gøre det på en måde, hvor man stiller grønne krav. Det lykkedes jo for nylig på transportområdet, så jeg tror, det er den vej man skal gå videre ad,” siger Jens Villiam Hoff, der dog kan frygte, at den økonomiske krise efter coronavirussen kan være med til at rulle klimamålene tilbage.

”Vi står ved en korsvej, men for mig at se gælder det om at holde fast i målsætningerne og ikke begynde at bakke,” siger Jens Villiam Hoff, der er med i den forskergruppe, som regner på et grønt bruttonationalprodukt (BNP).

Politikere fra både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har dog på det seneste sat spørgsmålstegn ved målene i den grønne omstilling. Således mener DF’s gruppeformand Peter Skaarup, at man lige skal klappe hesten.

”Vi er bare realistiske i forhold til de her klimaprocenttal, som er meget svære at nå. Der kan det godt være, vi er nødt til at klappe hesten. I en tid, hvor mange har mistet deres job, er det vigtigst, at vi holder hånden under vores arbejdspladser,” siger han.

Noget tyder dog på, at virksomheder fortsat er interesserede i bæredygtighed, mener Anne Larsen, der som partner i firmaet BetterGreen rådgiver i at skabe forretningsmæssig værdi gennem bæredygtige forbedringer.

Også selv om nogle af hendes kunder har brug for ”et pusterum”, som hun kalder det.

”Med corona har vi oplevet en fjern problemstilling, som i et splitsekund rykkede tæt på. Jeg tror vi vil bruge den erfaring på at ville handle på verdensmålene. På samme måde vil vi som forbrugere nok være mere intolerante over for virksomheder, der ikke opfører sig bæredygtigt. Vores lunte er blevet kortere, fordi vi har set, hvor hurtigt, fjerne problemer træder ind i vores hverdag,” siger hun.