Corona er over os igen med sine velkendte spørgsmål om nedlukning eller inddæmning, sandt eller falsk. Virker mundbind? Kommer der nogensinde en coronavaccine? Hvordan beregner man prisen på et menneskeliv, og hvordan påvirker krisen os som mennesker? Som samfund? Bliv klogere på covid-19 og de menneskelige omkostninger ved pandemien i Danmark og resten af verden her
Oppositionen fornemmer, at regeringen ikke længere har samme opbakning i kampen mod corona. Men hvad de borgerlige partier konkret selv vil gøre, svæver lidt i det uvisse, skriver politisk analytiker Jesper Kraft
Covid-19 er tilbage. Med sine genkendelige spørgsmål om nedlukning eller inddæmning. Om prisen på et menneskeliv og mundbindet, der måske virker, og som anskueliggør, hvor langt der er til livet før pandemien
Livet med coronaFor abonnenter
Af Lise Søgaard, Morten Mikkelsen, Else Marie Nygaard, Daniel Øhrstrøm, Britta Søndergaard, Bjørg Tulinius, Ida Kragh Pedersen, Elisabeth Yskes og Trine Lavgesen
Siden i mandags har det med visse undtagelser været forbudt at samles flere end 10 personer, og i går blev det påbudt at bære mundbind i det offentlige rum. Kristeligt Dagblad har været landet rundt og talt med mennesker om, hvordan deres liv er blevet anderledes
Coronakrisen er næppe overstået før næste år, og kulturelle og sociale arrangementer må aflyses eller udskydes. Udsigten til en mørk vinter uden lyspunkter kan ramme vores livsmod, siger psykolog
I fredags fik Gjøl besøg af rumænske mink-bødler i gule rumdragter, der med gas skal aflive alle mink på egnens 38 farme. Både corona-smittede og raske. "Minkene binder os sammen," siger en gjølboer. Og det kan ses. For flere steder i byen flager man på halv
Max Læbo Wulff, Frederik Gabrielsson og Tórunn Joensen
Organisationer roser myndighederne for hurtigt og effektivt at finde lokaler til nødherberger og iværksætte mobil testning af hjemløse under coronakrisen. Den indsats kan vi også bruge efter krisen, lyder det. Flere politikere lægger derimod vægt på en mere langsigtet strategi
Knap en femtedel af de smittede med covid-19 i Danmark har ikke vestlig baggrund. Det skyldes især, at indvandrere bor tæt og har jobs, hvor de ikke kan beskytte sig mod smitte, mener overlæge. Det er, som om det er kommet bag på myndighederne, at epidemier altid har social slagside, siger forsker
Onsdag den 11. marts annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) et historisk voldsomt indgreb, der lukker Danmark ned i to uger for at begrænse spredningen af coronavirus. Kristeligt Dagblad giver her det store overblik over virussens udvikling i landet
Ingen mener for alvor, at et liv er uendeligt værdifuldt, og det er et udtryk for lighed, når respiratoren eller en vaccine mod coronavirus først gives til de unge frem for de gamle, siger professor i filosofi Klemens Kappel
Den globale spurt om at komme først med en kur eller vaccine mod coronavirussen er omgærdet af etiske spørgsmål om profitrytteri, sikkerhedskrav og om hvilke befolkningsgrupper, som bør tilgodeses først
Mennesker, der udtrykker ærgrelse over at gå glip af stort og småt som følge af coronakrisen, skal ikke udskammes, men have lov at reagere, mener blandt andre en filosof. Men, siger præst, ikke alle afsavn er dog passende at lufte offentligt i en usædvanlig tid
Nye studier indikerer, at danskerne begynder at slække på anbefalingerne omkring afstand og hygiejne. God dømmekraft hos den enkelte og oplysning fra myndighederne er afgørende, mener filosof. Men vi mennesker følger ikke altid gode råd, lyder det fra adfærdsforsker
Dødsfald med corona hænger typisk sammen med ”underliggende sygdom”. Men når sætningen gentages som et mantra, kan det være en både retorisk og etisk glidebane, hvor man marginaliserer de smittede og bagatelliserer selve coronavirussen, advarer blandt andre formanden for Det Etiske Råd
I kampen mod sygdommen covid-19 har en række lande indført mere digital overvågning. Nu advarer FN mod udviklingen, som en dansk ekspert vurderer kan ”forrykke magtbalancen mellem myndigheder og borger”
Stat og myndigheder har i årevis regnet med en pris på et ”statistisk liv”, men økonomer er uenige om, hvorvidt den kan bruges på coronakrisen. Prisen stiger, og det er udtryk for, at vi vil betale mere for at undgå farer
Knud Frederiksen levede et helt almindeligt liv, da han i foråret blev ramt af corona. Han følte sig som en spedalsk, da han blev indlagt, og han frygtede at dø. I dag er han erklæret fri for covid-19, men han er stadig bange for at blive smittet
Jørgen Westergaard har været minkfarmer på Gjøl i Vendsyssel i 40 år, men måske er det slut nu. Minkene på omkring 150 farme i Nordjylland, hvor mange besætninger er smittet med corona, skal aflives
Fællesskabet forsvinder, og pengene fosser ud af kassen. Men Erik Holst-Jørgensen, en af mange frivillige i de lukkede genbrugsbutikker, bevarer håbet i coronatider
Judith Langergaard er hjertepatient og lever i næsten total og selvvalgt isolation på grund af angst for smitte med coronavirus. Men hvorfor er angsten så stor, og hvad skal der til, for at hun igen kan deltage i livet?
Da statsminister Mette Frederiksen (S) den 11. marts valgte at lukke store dele af landet ned, ændrede vores liv sig fra den ene dag til den anden. Kristeligt Dagblad har i artikelserien ”Mit forandrede liv” talt med markante danskere om, hvordan epidemien har vendt op og ned på deres hverdag. Læs alle afsnit her
Ungdomsårene udgøres af den ene milepæl efter den anden. Men i 2020 er begivenheder som afgangseksamen, højskoleophold og sabbatår sat på pause, ændret eller slet og ret aflyst. Tre unge giver her indblik i, hvordan det er
Mens flere danskere er trætte, kede og frustrerede over, at store dele af det danske samfund er lukket ned, nyder mange introverte den ekstra tid og stilhed. Efter coronakrisen vil mange få øjnene op for, at det langsomme liv også har sine fordele, vurderer forsker
Sognepræst Anna Sofie Andersen er en del af folkekirkens coronaberedskab på sygehuset i Horsens. Hun skal snart trække i beskyttelsesdragt, når patienter og pårørende har brug for en snak om liv, død og skyld
Coronapandemien har vist os, at livet kan være skrøbeligt og uforudsigeligt. Tre danske intellektuelle fremhæver hver en eksistensfilosof, som kan perspektivere livet i en tid med isolation og ensomhed
Budskabet fra epidemiologer er, at virusser som coronaen fremover vil ramme os med langt hyppigere intervaller. Indimellem skal man derfor slukke for nyhederne og i stedet lægge puslespil, bede eller læse i en god bog. Jeg foreslår Bibelen, vores mægtige værnemiddel, skriver forfatter Kasper Støvring
At mennesker over 65 år nu defineres som særligt udsatte under coronakrisen har bidraget til fornemmelsen af, at de er én homogen gruppe. Men det er en form for diskrimination, som trækker på forældede forestillinger om, hvad det vil sige at være ældre
Mens hverdagens rammer er blevet brudt ned, er skærmforbruget i mange hjem gået op. Læge og ekspert i digital adfærd Imran Rashid mærker en efterspørgsel efter at komme tilbage på sporet og har derfor oprettet en online-lægeklinik til formålet
Den norske psykiater og forfatter Finn Skårderud har i mange år beskrevet farerne ved den individuelle præstationskultur. Med selvskade og spiseforstyrrelser som nogle af symptomerne. Nu nærer han et forsigtigt håb om, at coronakrisen kan åbne vores øjne for, hvor afgørende fællesskabet er i vores liv
Der er lange udsigter til en hverdag, hvor social afstand ikke længere er en realitet. En adfærdspsykolog giver sit bud på, hvordan vi kan holde gejsten oppe og fortsætte med at efterleve myndighedernes anbefalinger
Kirkerne er også blandt de offentlige steder, hvor man fra torsdag skal bære mundbind. Det oplyser Landsforeningen af Menighedsråd efter drøftelser med Kirkeministeriet
Mange kirker er begyndt at forberede deres coronavenlige markering af årets mest travle højtid. Flere steder er der blevet lejet sporthaller til den 24. december, mens andre forbereder sig på flere gudstjenester end normalt
Rødovre Kirke holdt i weekenden sin første udendørs bisættelse. Ritualet var smukt og stemningsfuldt, mente de efterladte, og sognepræsten kunne godt forestille sig at gøre det igen efter ophævelsen af corona-begrænsningerne
Anna-Marie Møller blev bisat tidligere i denne måned, og kun 13 familiemedlemmer måtte være med i kirken. Derfor besluttede familien at gøre det muligt for andre at se med direkte på video via nettet
Et trængt kulturliv viser stor kreativitet og opfindsomhed. Drive-in-scenen blomstrer over hele landet fra Gatten i nord til Rødekro i syd, hvor en drive-in-biograf trækker et stort publikum
Lukkede genbrugsbutikker har sat pres på økonomien hos Kirkens Korshær, som skulle have holdt årsmøde i denne weekend. Sidste års overskud har været afgørende for den folkekirkelige hjælpeorganisation, siger korshærschef Helle Christiansen
Da kirkerne lukkede ned i marts, gik mange spontant online, så kirkegængeren stadig kunne komme i kirke – via en skærm hjemmefra. Et nyt forskningsprojekt fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har undersøgt effekten af digitaliseringen af kirken i en corona-tid
Der indføres nu igen restriktioner grundet stigningen i coronasmitte. Men dette år er fuld af eksempler på, at kirken kan tænke opfindsomt under svære forhold. Et eksempel på det var minikirken i Glamsbjerg på Fyn
Flere danskere end nogensinde får deres litteratur ind igennem ørerne. Lydbøger kan lyttes til i mange situationer og måske få flere til at interessere sig for litteratur. Men det er et problem, hvis lytning bliver en erstatning for læsning, mener litteraturanmelder
Museer, koncertsteder, teatre og biografer er lukket, og danskerne er blevet bedt om at blive hjemme på grund af coronavirussen. Heldigvis kan man via internettet alligevel få kulturen ind i hverdagen. Kristeligt Dagblad guider her til en række digitale kulturoplevelser
Udsigterne til mad, sikkerhed og fremtid ser dystre ud for de 1,6 milliarder mennesker, der kan miste deres indtjening som følge af coronakrisen. Den Internationale Arbejdsorganisation håber, at regeringer verden over vil passe på arbejdsmarkedets mest sårbare
På baggrund af verdenskrige og økonomiske depressioner skabte englænderen John Maynard Keynes en ny og banebrydende forståelse af statens ansvar i markedsøkonomien. Hans principper bliver højaktuelle i kølvandet på coronapandemien, mener eksperter
Coronavirussen har smittet markederne og økonomien, og hele verden kæmper for at holde en ny finanskrise stangen. At undgå et økonomisk kollaps vil ikke kun være vigtigt for beskæftigelsen og de offentlige budgetter, men på sigt også for folkesundheden
Ikke igen. Verdens regeringer vil gøre alt for at undgå en ny finanskrise og hælder milliarder ud for at stabilisere økonomien under coronakrisen. Det er bare et af redskaberne i værktøjskassen, som Kristeligt Dagblad gennemgår her. Usikkerheden er stor
7. Corona i verden
For abonnenter
Af Tobias Stern Johansen og Johan Varning Bendtsen
Rekordhøje smittetal betyder, at mange europæiske lande nu igen lukkes ned med både økonomiske og menneskelige konsekvenser til følge. Men kunne det være undgået, hvis vi havde taget bedre ved lære af første bølge?
Det kan stadig gå begge veje, når amerikanerne går til valg næste tirsdag, men hvis det som forventet lykkes Joe Biden at vælte Donald Trump af pinden, sker det ifølge flere eksperter som følge af pandemiens økonomiske kaos. Før coronakrisen lå det i kortene, at den republikanske præsident ville blive genvalgt
Don Mario Carminati var som provst i udkanten af Bergamo dybt involveret, da den norditalienske by i foråret blev coronakrisens europæiske epicenter. "Det var en ubegribelig død," siger han
For første gang i 20 år vil den ekstreme fattigdom vokse som følge af pandemien. Op imod 150 millioner mennesker risikerer at ryge under fattigdomsgrænsen i 2021
Antallet af bekræftede coronatilfælde er lavt i Nepal, men mange lider under pandemiens følger. Mens millioner af nepalesere mister deres jobs, stiger presset fra arbejdsløse nepalesiske migranter, der forsøger at vende hjem
Coronapandemien vil sætte sine spor på det 21. århundrede. Men store globale kriser udløser ikke nødvendigvis store globale forandringer, siger den anerkendte udenrigspolitiske forsker Joseph S. Nye. Han opfordrer USA til at sikre sin globale magtdominans ved at søsætte en ”medicinsk Marshallplan”
Over hele landet finder man sanatorier, opført til behandling af tuberkuloseramte. De giver håb om, at også denne tids sorger og bekymringer på et tidspunkt kan lægges bag os, skriver historier Jes Fabricius Møller
Længe før man kendte til bakterier og virus, var man klar over, at isolering af de syge var den eneste sikre måde at stoppe smitte på, forklarer historiker i et tilbageblik på karantænens historie
For 100 år siden forsøgte en gruppe læger at inddæmme den spanske syge ved hjælp af blodtransfusioner. Nu vil danske og internationale forskere lade sig inspirere af de gamle metoder i kampen mod coronapandemien
Coronakrisen har ført til kraftige indgreb i borgernes frihed. Selvom vi har haft mange epidemier er restriktionerne uden sidestykke i Danmark i fredstid.
I øjeblikket hærger coronavirussen i Kina. Men hvor farlig er virussen i forhold til de epidemier, verdens befolkning historisk har skullet overkomme? Kristeligt Dagblad giver et overblik
Spredningen af coronavirussen giver anledning til mange spekulationer over, om den vil sætte varige spor på det globale samfund. I historien er der mange eksempler at hente på samfundsomvæltninger, sat i gang af sygdomsudbrud
En centralt lagret smittesporings-app betyder mere overvågning og mindre privatliv. Når først skridtet er taget, bliver det svært at komme tilbage, mener Claus Juul fra Amnesty
Når en hel befolkning skal ændre adfærd, som det er tilfældet under coronakrisen, er der forskellige psykologiske strategier, man kan bruge. Men belønning virker bedre end straf og udskamning, mener professor Michael Bang Petersen
Verden er mere forbundet end nogensinde, hvilket vi mærker under coronakrisen. Krisen kan være begyndelsen på en afglobalisering, og det vil være katastrofalt, mener den anerkendte økonom Branko Milanovic
Kronik
Carsten Stage, Lektor på institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet og forfatter til tænkepausen ”Skam”
Er vi ”socialt distancerede” nok? Viser vi nok samfundssind? Er vi tilstrækkeligt ansvarlige forældre? Skam kan være ødelæggende, men kan også føre til refleksion over, hvilke etiske standarder vi som individer og samfund ikke ønsker at svigte
Debat
Steffen Jensen, seniorforsker i Dignity - Dansk Institut mod Tortur
Regeringens håndtering af coronakrisen er, som jeg ser det, et udtryk for statsmandskab, nemlig at gøre det man fandt nødvendigt til trods for, at det var upopulært, i modstrid med anbefalingerne og måske endog på kanten af loven, skriver kronikøren
Handicaporganisation taler om chokerende diskrimination, efter det er kommet frem, at læger ikke skulle forsøge at genoplive personer med indlæringsproblemer, der var indlagt med covid-19
Med op mod fire procent af befolkningen med første stik i kroppen, ligger Danmark i front, når det kommer til at vaccinere mod covid-19. Men hvilke vacciner bliver brugt, hvilke er på vej, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Få et overblik her
Det vakte opsigt, da en gruppe selvbestaltede frihedskæmpere under navnet "Men in Black" lørdag tyede til vold i protest mod regeringens restriktioner under coronakrisen. Men hvem er de, og hvad driver dem?
I et år med fokus på ”superspredere” og ”afstandskrav” har barmhjertigheden været sat på prøve. Og det har blandt andre gjort Svend Brinkmann bekymret for vores måde at møde hinanden på
Regeringen strammer igen restriktionerne mod covid-19. I praksis har det vist sig meget svært at følge det varslingssystem, der skulle give overskuelighed og gennemsigtighed i, hvilke stramninger der bliver indført hvor og hvornår
Mette Frederiksen (S) har flittigt henvist til folkesundhed, når der er blevet indført restriktioner som følge af coronapandemien. Argumentet fungerer som en elastik for magthaverne, når de vil gennemføre vidtgående ændringer som forsamlingsforbud, mener ekspert i sundhedsret