Menu Søg Prøv avisen

Coronavirus

Corona er over os igen med sine velkendte spørgsmål om nedlukning eller inddæmning, sandt eller falsk. Virker mundbind? Kommer der nogensinde en coronavaccine? Hvordan beregner man prisen på et menneskeliv, og hvordan påvirker krisen os som mennesker? Som samfund? Bliv klogere på covid-19 og de menneskelige omkostninger ved pandemien i Danmark og resten af verden her
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Indholdsfortegnelse
1. Samfund
Max Læbo Wulff, Frederik Gabrielsson og Tórunn Joensen

Hjemløse er kommet godt igennem coronakrisen

Organisationer roser myndighederne for hurtigt og effektivt at finde lokaler til nødherberger og iværksætte mobil testning af hjemløse under coronakrisen. Den indsats kan vi også bruge efter krisen, lyder det. Flere politikere lægger derimod vægt på en mere langsigtet strategi

Af Morten Mikkelsen og Britta Søndergaard

Plejehjem: Ældre trives bedre under coronakrise

Trods svære vilkår under coronakrisen oplever flere plejehjem, at der er blevet mere tid til de ældre og lavere sygefravær blandt personalet

Af Britta Søndergaard

Corona har stigende etnisk og social slagside

Knap en femtedel af de smittede med covid-19 i Danmark har ikke vestlig baggrund. Det skyldes især, at indvandrere bor tæt og har jobs, hvor de ikke kan beskytte sig mod smitte, mener overlæge. Det er, som om det er kommet bag på myndighederne, at epidemier altid har social slagside, siger forsker

Specialhistorie
Af Rasmus Fahrendorff, Evander Pedersen, Ida Kragh Pedersen og Amalie Pil Sørensen

Overblik: Hold dig opdateret om coronaepidemien i Danmark

Onsdag den 11. marts annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) et historisk voldsomt indgreb, der lukker Danmark ned i to uger for at begrænse spredningen af coronavirus. Kristeligt Dagblad giver her det store overblik over virussens udvikling i landet

2. Etik
Af Sidsel Nyholm

Kapløb om coronakur rejser etiske dilemmaer

Den globale spurt om at komme først med en kur eller vaccine mod coronavirussen er omgærdet af etiske spørgsmål om profitrytteri, sikkerhedskrav og om hvilke befolkningsgrupper, som bør tilgodeses først

Af Jannie Iwankow Søgaard

Hvilke afsavn må man beklage sig over i usædvanlige tider?

Mennesker, der udtrykker ærgrelse over at gå glip af stort og småt som følge af coronakrisen, skal ikke udskammes, men have lov at reagere, mener blandt andre en filosof. Men, siger præst, ikke alle afsavn er dog passende at lufte offentligt i en usædvanlig tid

Af Tine Maria Winther

”Retorisk glidebane”: Sprogbrug i coronadebat vækker bekymring

Dødsfald med corona hænger typisk sammen med ”underliggende sygdom”. Men når sætningen gentages som et mantra, kan det være en både retorisk og etisk glidebane, hvor man marginaliserer de smittede og bagatelliserer selve coronavirussen, advarer blandt andre formanden for Det Etiske Råd

Af Johan Varning Bendtsen

Er coronavirus et farvel til borgernes privatliv?

I kampen mod sygdommen covid-19 har en række lande indført mere digital overvågning. Nu advarer FN mod udviklingen, som en dansk ekspert vurderer kan ”forrykke magtbalancen mellem myndigheder og borger”

3. Menneskeskæbner
Specialhistorie
Keld Nissen, Dorte Remar, Rasmus Fahrendorff

Markante danskere fortæller: Sådan har vores liv forandret sig under coronakrisen

Da statsminister Mette Frederiksen (S) den 11. marts valgte at lukke store dele af landet ned, ændrede vores liv sig fra den ene dag til den anden. Kristeligt Dagblad har i artikelserien ”Mit forandrede liv” talt med markante danskere om, hvordan epidemien har vendt op og ned på deres hverdag. Læs alle afsnit her

Af Benedikte Christine Rasmussen

Det er en symbolsk tid, man går glip af

Ungdomsårene udgøres af den ene milepæl efter den anden. Men i 2020 er begivenheder som afgangseksamen, højskoleophold og sabbatår sat på pause, ændret eller slet og ret aflyst. Tre unge giver her indblik i, hvordan det er

Interview
Philip Christoffersen

Coronapræst: Jeg sagde straks ja til at hjælpe de syge

Sognepræst Anna Sofie Andersen er en del af folkekirkens coronaberedskab på sygehuset i Horsens. Hun skal snart trække i beskyttelsesdragt, når patienter og pårørende har brug for en snak om liv, død og skyld

4. Eksistens
Fortalt til Søren Rosenberg Pedersen

Hvad kan eksistensfilosofien sige os under krisen?

Coronapandemien har vist os, at livet kan være skrøbeligt og uforudsigeligt. Tre danske intellektuelle fremhæver hver en eksistensfilosof, som kan perspektivere livet i en tid med isolation og ensomhed

Refleksion
Af Kasper Støvring

Med coronakrisen har skæbnehjulet drejet endnu en omgang

Budskabet fra epidemiologer er, at virusser som coronaen fremover vil ramme os med langt hyppigere intervaller. Indimellem skal man derfor slukke for nyhederne og i stedet lægge puslespil, bede eller læse i en god bog. Jeg foreslår Bibelen, vores mægtige værnemiddel, skriver forfatter Kasper Støvring

Af Nanna Schelde

Læge: Mange får brug for hjælp til at komme ud af den digitale døs

Mens hverdagens rammer er blevet brudt ned, er skærmforbruget i mange hjem gået op. Læge og ekspert i digital adfærd Imran Rashid mærker en efterspørgsel efter at komme tilbage på sporet og har derfor oprettet en online-lægeklinik til formålet

Af Bjørg Tulinius

Psykiater og forfatter: Forhåbentlig indser vi vores gensidige afhængighed

Den norske psykiater og forfatter Finn Skårderud har i mange år beskrevet farerne ved den individuelle præstationskultur. Med selvskade og spiseforstyrrelser som nogle af symptomerne. Nu nærer han et forsigtigt håb om, at coronakrisen kan åbne vores øjne for, hvor afgørende fællesskabet er i vores liv

5. Kirke og kultur
6. Økonomi
Af Ida Kragh Pedersen

Halvdelen af verdens arbejdsstyrke risikerer at miste deres levebrød

Udsigterne til mad, sikkerhed og fremtid ser dystre ud for de 1,6 milliarder mennesker, der kan miste deres indtjening som følge af coronakrisen. Den Internationale Arbejdsorganisation håber, at regeringer verden over vil passe på arbejdsmarkedets mest sårbare

Staten og markedet
Niels Hein

Økonomiens store tænker Keynes er en redningskrans i krisetider

På baggrund af verdenskrige og økonomiske depressioner skabte englænderen John Maynard Keynes en ny og banebrydende forståelse af statens ansvar i markedsøkonomien. Hans principper bliver højaktuelle i kølvandet på coronapandemien, mener eksperter

Af Anders Redder

Hvad gør økonomiske kriser egentlig ved vores sundhed?

Coronavirussen har smittet markederne og økonomien, og hele verden kæmper for at holde en ny finanskrise stangen. At undgå et økonomisk kollaps vil ikke kun være vigtigt for beskæftigelsen og de offentlige budgetter, men på sigt også for folkesundheden

7. Corona i verden
Interview
Af Sidsel Nyholm

Harvard-forsker: Globaliseringens nekrolog skrives for tidligt

Coronapandemien vil sætte sine spor på det 21. århundrede. Men store globale kriser udløser ikke nødvendigvis store globale forandringer, siger den anerkendte udenrigspolitiske forsker Joseph S. Nye. Han opfordrer USA til at sikre sin globale magtdominans ved at søsætte en ”medicinsk Marshallplan”

8. Epidemier historisk set
Epidemisk
Henrik Jensen

Den Sorte Død gav Vesten en voldsom dynamik

Middelalderens pest førte til store ændringer, for samfund såvel som for individ. Det muliggjorde både Renæssancen og Reformationen

Historisk set
Af Jes Fabricius Møller

Landets sanatorier fortæller, at vi tidligere har besejret sygdom

Over hele landet finder man sanatorier, opført til behandling af tuberkuloseramte. De giver håb om, at også denne tids sorger og bekymringer på et tidspunkt kan lægges bag os, skriver historier Jes Fabricius Møller

Epidemier
Niels Hein

Ensomhed og frygt kendetegner historiens karantæner

Længe før man kendte til bakterier og virus, var man klar over, at isolering af de syge var den eneste sikre måde at stoppe smitte på, forklarer historiker i et tilbageblik på karantænens historie

Af Ida Kragh Pedersen

Her er verdenshistoriens 10 største epidemier

I øjeblikket hærger coronavirussen i Kina. Men hvor farlig er virussen i forhold til de epidemier, verdens befolkning historisk har skullet overkomme? Kristeligt Dagblad giver et overblik

Epidemi og turbulens
Af Susanne Utzon

Store sygdomsudbrud forandrer verden

Spredningen af coronavirussen giver anledning til mange spekulationer over, om den vil sætte varige spor på det globale samfund. I historien er der mange eksempler at hente på samfundsomvæltninger, sat i gang af sygdomsudbrud

9. Debat
Debatinterview
Vanessa Pröschold

Ulighedsforsker: Corona kan blive globaliseringens endeligt

Verden er mere forbundet end nogensinde, hvilket vi mærker under coronakrisen. Krisen kan være begyndelsen på en afglobalisering, og det vil være katastrofalt, mener den anerkendte økonom Branko Milanovic

Kronik
Carsten Stage, Lektor på institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet og forfatter til tænkepausen ”Skam”

Kan skammen lære os noget midt i krisen?

Er vi ”socialt distancerede” nok? Viser vi nok samfundssind? Er vi tilstrækkeligt ansvarlige forældre? Skam kan være ødelæggende, men kan også føre til refleksion over, hvilke etiske standarder vi som individer og samfund ikke ønsker at svigte

10. Seneste artikler
Se flere