Prøv avisen

Åbne motionscentre og fyldte busser: Sverige fortsætter enegang i coronabekæmpelsen

Et fyldt busstoppested ved Gullmarsplan i Stockholm, hvor 18 mennesker har mistet livet som følge af coronavirus det seneste døgn. Foto: Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix

Mens store dele af verden holder sig indendøre, er tiltagene mod covid-19 langt mindre indgribende i Sverige. Den svenske autoritetstro tryktestes i disse uger, hvor nogle frygter, man har undervurderet truslen, mens andre priser fagkundskabens triumf

Onsdag formiddag meddelte fitness-kæden Sats, at man genåbner sine motionscentre i Sverige. Selvom kædens afdelinger i både Danmark, Norge og Finland fortsat holder coronalukket, kan de godt 228.000 svenske medlemmer altså nu igen svede stakåndet side om side på de indendørs motionsmaskiner.

Og den blågule enegang begrænser sig ikke til håndvægte og ro-maskiner. I de stockholmske busser stimler folk sammen som surströmming på dåse, og på en række svenske folkeskoler pågår stadig klasseundervisning.

Mens verden lukker ned, og 1,7 milliarder mennesker verden over er ramt af forskellige restriktioner i deres bevægelsesfrihed, understregede de svenske sundhedsmyndigheder på et pressemøde onsdag eftermiddag, at situationen i landet er "stabil", og at det i stedet var udviklingen i USA, der burde vække bekymring - ikke de mellem 100 og 200 nye, daglige smittetilfælde i Sverige.

Heller ikke selvom der kort efter pressemødet blev meldt om 18 nye coronarelaterede dødsfald i Stockholm-regionen på bare et døgn; heller ikke selvom fremtrædende svenske forskere i et åbent brev til regeringen onsdag kritiserede myndighedernes strategi i skarpe vender og heller ikke, selvom avisen Aftonbladet torsdag eftermiddag kunne fortælle, at der nu "pågår samtaler om at isolere" den svenske hovedstad på grund af smitten.

har man virkelig fat i den lange ende på den anden side af Øresundsbroen, eller findes der i Sverige "en særlig uvilje mod at se situationens alvor i øjnene", som politisk redaktør på Expressen, Anna Dahlberg, forleden formulerede det?

”Jeg er rimelig overbevist om, at de er klar over farerne fra corona,” siger Hans Mouritzen, seniorforsker og ekspert i svenske forhold ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

”Men forskellen er, at svenskerne i modsætning til danskere og nordmænd i langt højere grad stoler på deres eksperter og myndigheder. I Danmark lukker Mette Frederiksen (S) uden at kny grænsen, selvom Sundhedsstyrelsen siger, at der ikke er fagligt belæg for det. Men i Sverige vil det være enormt svært for statsminister Löfven at træffe en sådan beslutning, hvis den var ude af trit med eksperternes vurdering - simpelthen fordi fagkundskaben har langt mere autoritet derovre," vurderer han.

"I Sverige har 'ministerstyre' – det vil sige den egenrådige og detailregulerende politiker, der sætter sig udover eksperternes anbefalinger – altid været et skældsord.”

Hans Mouritzen forklarer, at traditionen for et folkevalgt, politisk niveau, der sætter de overordnede rammer, og så et stærkt embedsmandsstyre, der administrerer det daglige, svenske liv, er forankret gennem århundreder:

”I 1600-tallet, dengang hvor svenske konger for det meste var udenlands for at føre krig, grundlagde Axel Oxenstierna den stærke svenske embedsmandsstat. Man havde brug for et system, som kunne stå for den daglige drift af landet, når kongen var væk. Og lige siden har det faktisk været sådan, at parlamentet nok vedtager lovene, men de blander sig forholdvis meget uden om den daglige administration, som dem, der ved bedst – altså embedsværk og eksperter – har vide rammer til at køre,” siger han.

I Danmark blev balancen mellem myndigheder og folkevalgte rykket yderligere i politikernes favør med Anders Fogh Rasmussens (V) opgør med det såkaldte eksperttyranni i begyndelsen af 00’erne, men i Sverige består tiltroen til systemets ekspertise endnu, fortæller Hans Mouritzen.

Den århundreder lange tradition forklarer også, hvorfor den svenske statsminister Stefan Löfven i mindre grad end sine nordiske kolleger har tegnet den svenske indsats mod covid-19 offentligt.

Ansigtet på kampen mod virussen er i stedet blevet sundhedsmyndighedernes Anders Tegnell, statsepidemiolog og - i mange svenskeres øjne - selve den menneskelige inkarnation af kølig saglighed. Og selvom også Tegnells tilgang i nogles øjne bliver rigeligt nøgtern – ifølge svenske medier modtager han et utal af både blomsterbuketter og hade-mails – bliver hans vurderinger af alt fra skole- til grænselukninger i det store og hele fulgt.

Om Anders Tegnell og Sveriges tilgang til coronabekæmpelsen virker, kan kun fremtiden vise. Torsdag oplyste statsepidemiologen på et pressemøde, at antallet af nye, svenske smittetilfælde "stiger hurtigt".

I skrivende stund er der registreret 66 dødsfald og 2806 smittede i landet. Ifølge John Hopkins Coronavirus Resource Center har der sammenligning været 3191 coronatilfælde i Norge og 1997 i Danmark.

Uanset om den blågule kurve herfra falder, flader ud eller stiger, bliver statsepidemiologen ”enten århundredets helt eller århundredets skurk – der er ingen mellemvej efter den strategi, Sverige har valgt”, siger Hans Mouritzen.

Spørgsmålet er så om vi, de danske naboer, har noget at frygte, såfremt den svenske virusbekæmpelse fejler?

”Grænserne kommer jo ikke til at være lukket for altid, og der er ikke nogen tvivl om, at naboskabet bliver sat på prøve, hvis krisen udvikler sig forskelligt i Danmark og Sverige. Hvis vi lykkes med at begrænse smitten herhjemme, men så bringer virussen med hjem fra ødegårdsture eller igen åbner op for, at tusindvis af mennesker hver dag kan pendle frem og tilbage over Øresund, så kan det godt blive ... interessant,” spår han.