Overblik: Forstå de forskellige corona-vacciner

Med op mod fire procent af befolkningen med første stik i kroppen, ligger Danmark i front, når det kommer til at vaccinere mod covid-19. Men hvilke vacciner bliver brugt, hvilke er på vej, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Få et overblik her

Hvilke vacciner bruger vi i Danmark? Hvilke er på vej? Får svaret i overblikket her.
Hvilke vacciner bruger vi i Danmark? Hvilke er på vej? Får svaret i overblikket her. Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Under normale omstændigheder tager det årevis at udvikle en vaccine og teste den tilstrækkelig grundigt til, at den er sikker at bruge. Men som bekendt har omstændighederne ikke været normale længe, og af samme årsag er det også blevet kaldt en videnskabelig kraftpræstation - endda at sammenligne med månelandingen - det, forskere fra hele verden i løbet af det seneste år er lykkedes med at gøre. På rekordtid har de udviklet de vacciner, som skal beskytte os mod coronavirussen.

Derfor skabte det også længe ventet og tiltrængt optimisme, da myndighederne herhjemme i slutningen af sidste år gik i gang med at indgå indkøbsaftaler med vaccineproducenter om levering af vacciner. Før de kan det, skal vaccinen i første omgang godkendes og indkøbes af EU via Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. I skrivende stund har EU forhåndsaftaler med seks vaccineproducenter: AstraZeneca, Sanofi-GSK, Johnson & Johnson, Moderna, Cure Vac samt Pfizer-Biontech.

Dog er kun to af ovenstående vacciner, Pfizer-Biontech og Moderna, foreløbigt nået til Danmark - selvom EU har indgået aftaler med seks leverandører, er det nemlig ikke sikkert, at de bliver godkendt. På fredag skal vaccinen fra amerikanske AstraZeneca godkendes af EMA. Gør den det, kan Danmark og de andre europæiske medlemslande på sigt se frem til at modtage 300 millioner doser af vaccinen, der er blevet udviklet i samarbejde med Oxford University i England.

Nedenfor guider Kristeligt Dagblad dig gennem de forskellige vacciner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pfizer-Biontech

Hvis man skal vaccineres mod covid-19 i dag, får man som bekendt enten en vaccine, der kommer fra amerikansk-tyske Pfizer-Biontech, eller en, der stammer fra amerikanske Moderna. Begge vacciner er såkaldte mRNA-vacciner, der giver en beskyttelse på cirka 95 procent. Vaccinen fra Pfizer-Biontech blev godkendt af EMA den 21. december sidste år og blev dermed den første vaccine, der blev givet til borgere i Vesten.

Betegnelsen mRNA-vaccine dækker over en banebrydende teknik, som adskiller sig fra måden, vacciner traditionelt fremstilles på. Normalt, når forskere fremstiller vacciner, bruger de en metode, hvor en lille smule af virusset puttes i vaccinen, så kroppen kan danne antistof imod det. På den måde kender kroppen allerede virusset og kan bekæmpe det, hvis den bliver syg. mRNA-vaccinen indeholder i stedet en slags opskrift i form af en genetisk kode, hvilken den kan viderebringe til kroppens celler. Deraf også m’et, der står for messenger - på dansk budbringer. Opskriften giver kroppen mulighed for at producere det såkaldte spike-protein, der findes i coronavirusset, og derfor bliver den i stand til at bekæmpe sygdommen uden antistoffer.

Vaccinen fra Pfizer-Biontech skal opbevares ved cirka minus 70 grader, og bliver man vaccineret med Pfizer-Biontech-vaccinen, hvad langt de fleste danskere indtil videre er blevet - får man 30 mikrogram vaccine ad to omgange. Andet stik gives efter 21 dage.

Den 8. januar meddelte Pfizer-Biontech, at deres vaccine ser ud til at virke mod den britiske virusmutation B117 samt en række andre mutationer.

Moderna

Ligesom Pfizer-Biontech-vaccinen er vaccinen fra amerikanske Moderna også en såkaldt mRNA-vaccine. Den blev som den første covid-19-vaccine i verden forsøgt på mennesker i marts 2020, men blev først godkendt til brug og distribuering af EMA i januar 2021.

Den største forskel på de to vacciner er, at Moderna-vaccinen ikke skal opbevares lige så koldt som vaccinen fra Pfizer-Biontech. Vaccinen kræver ingen smarte frysere, da den kun skal fryses ned til cirka minus 20 grader, hvad en almindelig fryser kan klare. Det kan være en stor fordel i lande, der ikke har lige så velfungerende infrastruktur som Danmark. En anden mindre forskel på de to godkendte vacciner er, hvor stor en dosis, man får sprøjtet i armen, og hvornår andet stik skal gives. Med Moderna-vaccinen gives 100 mikrogram per stik, og andet stik gives efter 28 dage.

Den 25. januar meddelte Moderna, at selskabets vaccine, der har en effektivitetsprocent på omkring 94, også beskytter mod den britiske mutation, B117. I samme ombæring lød det, at firmaet fremover vil styrke vaccinen i kampen mod den sydafrikanske mutation, hvor dens neutraliserende effekt aktuelt er seks gange lavere end over for den britiske.

Foreløbigt har Danmark modtaget få tusinde doser fra den amerikanske producent, men myndighederne har bestilt doser til at kunne vaccinere op mod 3 millioner danskere på sigt.

AstraZeneca

Mens vi mere eller mindre tålmodigt venter på en ny sending fra både Pfizer-Biontech og Moderna, er en ny vaccinevariant snart på vej. I hvert fald, hvis den modtager grønt lys fra EMA, som på fredag skal tage stilling til, om de vil godkende vaccinen, som er resultatet af et samarbejde mellem Oxford University og det britisk-svenske medicinalfirma AstraZeneca.

Den nye vaccine bygger modsat de to førnævnte på en kendt vaccine-teknologi - den såkaldte adenovirus-teknologi. Kort fortalt har forskerne taget et gen, der koder for spike-proteinet, og sat det ind i et adenovirus, som er et almindeligt forkølelsesvirus. Derefter kan forkølelsesvirusset bruges som et transportsystem til at transportere genet for spike-proteinet ind i kroppens celler, og derfra fungerer vaccinen efter samme princip som Pfizer-Biontech- og Moderna-vaccinens mRNA-teknologi.

Særligt to ting gør, at der er store forhåbninger til netop denne vaccine: I modsætning til de to andre har AstraZeneca-vaccinen den fordel, at den ikke skal opbevares ved temperaturer langt under frysepunktet, hvilket gør den mindre besværlig at håndtere. Samtidig er den markant billigere end de to førnævnte med en samlet pris på 25 kr mod Modernas 210 kr.

Tirsdag den 26. januar erfarede to tyske aviser, Bild og Handelsblatt, fra regeringskilder, at den tyske regering var usikker på AstraZeneca-vaccinens effekt. De mente ifølge medierne, at vaccinen skulle have en ringe effekt på folk over 65 år, men nu har både den tyske regering og AstraZeneca selv afvist, at det skulle være tilfældet.

Men selvom vaccinen viser sig at være effektiv på ældre patienter, er der ikke den største tiltro til det britisk-svenske firma fra EU-landene lige nu. I sidste uge lød det, at AstraZeneca har produktionsproblemer på en af de fabrikker, som leverer vacciner til Europa. Ifølge Stella Kyriakides, sundhedskommisær i Europa-Kommissionen, er forsinkelsen bestemt ikke acceptabel - særligt taget i betragtning, at EU på forhånd har støttet både udviklingen og produktionen af vaccinen.

Tre vacciner mangler grønt lys

Alt imens Pfizer-Biontech, Moderna og formodentlig også snart AstraZeneca er godkendt, mangler stadig tre vacciner - Johnson & Johnson, CureVac og SanofiGSK - at få grønt lys fra EMA. Johnson & Johnson befinder sig lige nu i fase 3, der er skridet inden EU-godkendelse. Modsat de andre vacciner kræver den kun én dosis, men selskabet har endnu ikke sendt en formel ansøgning om godkendelse hos EMA. CureVac-vaccinen er ligeledes i fase 3, men i december offentliggjorde selskabet, at vaccinen kan opbevares ved køleskabstemperatur, hvilket vil gøre den nemmere at håndtere end andre typer. SanofiGSK-vaccinen er foreløbigt den af de af EU-godkendte vacciner, som europæerne skal vente længst tid på, da den ifølge firmaet bag først ventes på markedet i slutningen af indeværende år.

Foreløbigt nej tak til vacciner fra Rusland og Kina

Det kan være svært at forstå, hvorfor man ikke godkender flere vacciner, når seks EU-lande, heriblandt Danmark, har udtrykt alvorlig bekymring over forsinkelse i levering af vacciner. Den bekymring har Ungarn nu taget konsekvenserne af, og i starten af ugen oplyste landets udenrigsminister, Péter Szijjártó, at landet har underskrevet en aftale om at købe to millioner doser af den russiske vaccine Sputnik V, som allerede blev godkendt - af Rusland selv - i august. Godkendelsen mødte stor kritik i Vesten - særligt fordi det skete, inden de kliniske studier var færdige. Ikke desto mindre har Rusland nu sendt en formel ansøgning om godkendelse afsted til EMA, som forventer at evaluere den omdiskuterede vaccine engang i februar.

De samme kliniske test, som Sputnik V stadig manglede at undergå, da den blev godkendt til brug i Rusland, har for nylig afsløret, at den kinesiske vaccine - en anden vaccine, som EMA endnu ikke har evalueret - beskytter langt mindre mod virussen end konkurrenternes. I fase tre-forsøg har vaccinen en beskyttende effekt på mindre end 60 procent - over 30 procentpoint mindre end Pfizer-Biontech og Modernas vacciner.