Prøv avisen

Gæstebog giver indblik i syges tanker om tro

"Du kan ikke være det bekendt, hvis du tager ham fra mig. Hvad godt har du af at have en 11-årig ved din side. Han er min, og du har bare at sørge for, at han bliver hos mig i mange år endnu. MIN!!". Rigshospitalets kirkes gæstebog er rig på bønner og beskeder til Gud. Gæstebogen ligger fremme ved pulten, som kan ses i højre side af billedet. Foto: Leif Tuxen

Kære Gud... Sådan starter de fleste beskeder i Rigshospitalets kirkes gæstebog. Beskederne er skrevet af patienter og pårørende, som har delt deres tanker om sygdom, liv og død. I dag udkommer et udpluk i bogform

"Kære Gud, hvad gør man, når Danmarks dygtigste læger løber tør for behandlingsmuligheder? Hvad gør man så? Jeg beder dig give mig styrken til at fortsætte og modet til at kæmpe videre."

Sådan skriver en 18-årig patient i én af de gæstebøger, der har ligget fremme i Rigshospitalets kirke i snart 10 år. I alt har 4011 patienter og pårørende besøgt kirken og skrevet en tanke, en bøn eller et ønske. Det har medført, at næsten 40 gæstebøger er blevet fyldt med skrift og håb.

Et udpluk af dem er samlet i bogen "Kirke på kanten", som udkommer i dag.

"En herlig lille kirke, hvor jeg talte så tæt og ærligt og taknemmeligt med min kone. NN" - Besked i gæstebogen i Rigshospitalets kirke. 

"Vi er overrasket over, hvor religiøse beskederne i bogen er. Det er især bønner henvendt til Gud, som enten starter med: kære Gud, hjælp Gud eller tak Gud. Vi havde regnet med, at henvendelserne ville være meget klagende eller fyldt med vrede og sorg, men de er fyldt med taksigelser," siger Lotte Blicher Mørk, som er hospitalspræst i Rigshospitalets kirke i København.

"Kære Gud. Tak for 2 velskabte piger. Vi er så heldige - og vi ved det godt. Gudskelov! Far." - Besked i gæstebogen i Rigshospitalets kirke.

Præsterne i Rigshospitalets kirke begyndte at lægge gæstebøger i kirken, fordi mennesker godt kan lide at gøre noget konkret, når de kommer ind i en kirke. I stedet for at tænde et lys kunne patienter og pårørende skrive deres tanker ned i gæstebogen. Præsterne var spændte på, hvad der ville blive skrevet, hvis folk overhovedet havde lyst til at skrive i gæstebogen.

"Hvorfor er du så ondskabsfuld Gud - at lade de samme mennesker lide igen og igen" - Besked i gæstebogen i Rigshospitalets kirke. 

"Gæstebøgerne er blevet en fortælling om nogle mennesker, der står i en svær situation, men som alligevel har overskud til at være taknemmelige. Nogle patienter har skrevet i bogen, at de skulle opereres i morgen, og andre patienter har kommenteret beskeden og skrevet, at de tænker på vedkommende og håber, at operationen er gået godt," fortæller Lotte Blicher Mørk og fortsætter:

"En familie har også skrevet i gæstebogen, at de er taknemmelige for, at de trods alt havde deres lille pige en time, og at hun nåede at blive døbt. Tænk at takke for det samtidig med, at du har mistet dit barn."

"Hej Gud. Jeg beder om, at min søn får det godt. Hils Jesus." - Besked i gæstebogen i Rigshospitalets kirke.

Ifølge Lotte Blicher Mørk vidner bøgerne i høj grad om vor tids måde at være religiøs på.
 
"Beskederne i kirkens gæstebog, siger noget om, hvad kirken har noget at tilbyde mennesker, der har det svært. Livet er ikke et enten-eller, det er et både-og. Mennesker kan både være i dyb sorg og stadig se mening. Her på hospitalet er livet på kanten, og der synes jeg, at kristendommen har meget at tilbyde. Kristendommen har et budskab, der hedder, at selvom du er dødsens syg, kan du sagtens have lyse øjeblikke," siger Lotte Blicher Mørk. 

"Du kan ikke være det bekendt, hvis du tager ham fra mig. Hvad godt har du af at have en 11-årig ved din side. Han er min, og du har bare at sørge for, at han bliver hos mig i mange år endnu. MIN!! - Besked i gæstebogen i Rigshospitalets kirke.

For Lotte Blicher Mørk afslører beskederne, hvad der er det vigtigste i livet, når man er syg eller er pårørende til en syg.

"Der bliver sagt ting i gæstebøgerne, som ellers aldrig ville være blevet sagt. Tingene bliver meget tydelige. Mellemregninger er sprunget over. Det er ligegyldigt med vejret. Det, der tæller er den relation, man har til sine nære eller til Gud. Og relationen er kærlighed," siger Lotte Blicher Mørk. 

Jeg er træt, Gud. Og bange. Jeg har ikke levet mit liv. Jeg har overlevet mit liv. Der er svært at leve. Det burde være let, men jeg har aldrig lært det. At leve. Jeg var lige begyndt, og nu står jeg så her - overlever. Jeg er bange for afmagten - bange for at miste mig. Det er svært at finde vej (...) Jeg har ingen ord i dag..." - Besked fra gæstebogen i Rigshospitalets kirke. 

Det er mange forskellige mennesker, der har efterladt en besked i gæstebøgerne. Beskederne er skrevet i et dagligdagssprog, der betragter Gud som en ven, fortæller Majbritt Normann Nielsen, der er ansat som religionssociolog ved Rigshospitalets kirke. Majbritt Normann Nielsen har stået for at bearbejde de tusindvis af beskeder, som gæstebogen indeholder. 

"Mange har skrevet beskederne i en dagbogslignende form. De fleste beskeder starter med: Kære Gud. Gud bliver sat ind i alle tanker, og der er intet, der for stort eller småt. For nogle kan man fornemme, at gæstebogen er en samtaleterapeut. Det kan fortælle os noget om, hvordan man udtrykker sig religiøst," siger Majbritt Normann Nielsen.

"Kære Gud. Lån mig en engel - vær mig nær. Lad mig klare det, jeg skal. NN." - Besked i gæstebogen i Rigshospitalets kirke.