Studier har vist, at folk, som ikke følger naturens døgnrytme, oftere føler ubehag eller reduceret velvære.
Det kan alle, der har haft jetlag, skrive under på.
Men folk med en døgnrytme, der ikke går i takt med den normale 24-timerscyklus, har oftere alvorlig depression eller bipolar lidelse i løbet af livet.
Det viser det største observationsstudie af sin art, der for nylig blev publiceret i tidsskriftet Lancet Psychiatry. Det nye observationsstudie omfatter 91.000 briter og er blevet beskrevet på blandt andet videnskab.dk.
Forskning i biologiske rytmer har hidtil fokuseret mest på den sunde, voksne del af befolkningen og folk, der arbejder på skiftehold.
"Men nu vokser vores viden om ændringer i biologiske rytmer i forbindelse med psykiatriske lidelser," siger Janne Grønli, der er professor og søvnspecialist ved Bergen Stress and Sleep Group ved Universitetet i Bergen, til Forskning.no.
Læs også: Se smukke mennesker blive til grimme udyr
Døgnrytme- og søvnforstyrrelser er normalt hos personer med psykiske lidelser, forklarer Janne Grønli.
Søvnforstyrrelser kan også forklare symptomer, som bliver hængende, efter man har fået det bedre – en forløber til tilbagefald og behandlingsresistens – altså at behandling ikke virker, forklarer forskeren.
"Dette studie støtter tidligere fund, som viser, at forskelle mellem nat og dag flyder ud, når man har en depression," siger hun.
Personer, som var mere aktive end normalt, på tidspunkter hvor de fleste mennesker sover, og ofte mere passive end normalt i løbet af dagen, blev af forskerne karakteriseret som at have forstyrrelser i kroppens indre ur.
De, som var mere aktive om natten og mindre aktive om dagen end normalt, rapporterede oftere om, at de havde oplevet alvorlige depressioner eller bipolare lidelser. De havde også større humørsvingninger, flere neurotiske træk, var mere ensomme, mindre tilfredse, havde dårligere helbred og lavere refleksionsevne.
"Studiet forstærker mistanken om, at humørforstyrrelser hænger sammen med et forstyrret biologisk ur," siger Laura Lyall til Forskning.no.
Laura Lyell fra University of Glasgow mener, det vil være nyttigt at finde ud af mere om deltagernes hvile- og aktivitetsmønstre over længere tid.
Læs også: Kæmpelyn 'fanget' af astronauter
Måske kan man forudsige, om nogen har større risiko for at udvikle psykiske lidelser, som har med humøret at gøre.
Vi har alle et indre biologisk ur, som styrer grundlæggende biologiske funktioner i løbet af døgnet. Det kaldes cirkadiske rytmer, og de findes også hos dyr og planter.
De styrer alt fra kropstemperatur, og hvornår vi bliver sultne, til hvornår vi har behov for at være aktive, og hvornår vi bliver trætte og sover. Normalt følger de en 24-timerscyklus.
Det er hjernens indre system til at holde tiden, mens der sker miljømæssige forandringer, og det sørger for, at kroppens funktioner holdes i en rytme.
Men når denne indre døgnrytme forstyrres, kan det påvirke vores helbred. Som ved turnusarbejde, ændrede lysforhold eller hyppige rejser på tværs af tidszoner.
Forstyrrelser i døgnrytmen over længere tid hænger sammen med en øget risiko for stress, sygdomme i bugspytkirtlen og hjernen.