Prøv avisen

Æ Kåver er tilbage i Sønderho

Det 14,5 meter høje pejlemærke, Æ Kåver, er blevet genrejst på samme sted, som det tidligere har stået – på Kåverbjerget sydvest for den tidligere Sønderho Skole, som ses i forgrunden. – Foto: Niels Nørgaard.

Danmarks ældste pejlemærke for de søfarende er blevet genrejst på en klit i Sønderho på Vadehavsøen Fanøs sydspids

Det var i sidste århundrede, nærmere bestemt den 19. oktober 1935, at en efterårsstorm fældede Æ Kåver. Siden har der været flere forsøg på at genrejse pejlemærket for de søfarende ved Sønderho på Vadehavsøen Fanøs sydspids. Nu er det lykkedes. Æ Kåver, som er sønderhoningernes betegnelse for det ene af de to sømærker, der før i tiden var opstillet på land for at vise vej ad sejlløbene til Sønderho Havn, er tilbage.

LÆS OGSÅ: Øhop på dansk

Kåveren er Danmarks ældste sømærke og er genrejst det sted, hvor den første gang menes rejst i 1624. Den er 14,5 meter høj og knejser 18 meter over havets overflade på Kåverbjerget sydvest for den tidligere Sønderho Skole. I morgen, søndag den 27. november klokken 11, bliver Æ Kåver indviet med festtaler, musik, sørøverhistorier, Fanø Fadøl og beskøjter bagt til dagen.

Tidligere i år blev Sønderho med de velbevarede stråtækte skipperhuse kåret til Danmarks smukkeste landsby. Den er kendt for at holde traditioner med spillemandsmusik og den særlige sønderhoningdans i live, og på den årlige Sønderhodag går sønderhoningerne i optog og fester iklædt de karakteristiske egnsdragter.

Indtil for godt 100 år siden var Fanø en betydningsfuld søfartsø befolket af søfolk og med skibe og skibsværfter. Dengang havde Sønderho sin egen havn, hvor store skibe blev søsat og sejlede ud i verden til fjerne destinationer som Sydamerika og Ostindien. I dag er der blandt de fastboende, sommerhusejerne og turisterne stigende interesse for stedets maritime fortid. Således arbejder Sønderho Havn Støtteforening på at genskabe havnen som en naturhavn med adgang for mindre lystfartøjer. Foreningen står også bag genetableringen af Æ Kåver.

At det har kunnet lade sig gøre at genrejse Æ Kåver, skyldes ifølge bibliotekar Per Hofman Hansen, Silkeborg, der er historisk kon-sulent for Sønderho Havn Støtteforening, at det via sponsorer er lykkedes at indsamle 800.000 kroner til projektet.

Dertil kommer håndværkere, entreprenører og andre, der har stillet kostbare maskiner til rådighed og arbejdet frivilligt for sagen, og hvad det i givet fald ville have løbet op i af kroner og øre, tør jeg ikke sætte tal på, siger Per Hofman Hansen.

Han står bag pjecen Danmarks Ældste Sømærke Æ Kåver, Sønderho, Fanø et pejlemærke for søfarende, som støtteforeningen har udgivet. Heri kan man læse, at kåveren er en tro kopi af den kåver, der blev blæst omkuld i 1935.

Arkitekt Torben Mahlers Tegnestue i Esbjerg har efter gamle fotografier rekonstrueret tegninger af sømærket, som er blevet bygget af de lokale tømrer- og snedkermestre Niels Brink Jensen, Gustav Petersen og Arne Wohlert. Dertil kommer en række samarbejdspartnere, der blandt andet har udført ingeniør- og jordarbejde, støbt betonfundament, opskåret og fragtet tømmer og rejst konstruktionen ved hjælp af kraner. Bygherre er Sønderho Havn Støtteforening og Fanø Kommune.

Selve sømærket består af to 7,5 meter lange krydsliggende fundamenter af 165 år gammelt egetømmer fra en holstensk skov ved Lübeck. Det øvrige tømmer er 14 douglasgraner fra Silkeborgskovene. Vindfløjen, der som den originale er udformet som et Dannebrogs-spliflag, er af rustfrit stål. Kåveren hviler på et fundament bestående af fem betonelementer, hvoraf det tungeste vejer cirka fem tons. Konstruktionens tømmer er malet med italienskrød linoliemaling.

På Kåverbjerget er også genskabt Geodætisk Instituts to trigonometriske stationer: En fikspunktblok og et granitpostament, der blev fjernet i 1945, men nu er blevet erstattet af et tilsvarende. Stationerne blev førhen brugt til landopmåling og kortlægning af Danmark.

Den ældste kendte afbildning af Æ Kåver findes i Sønderho Kirke, hvor den sammen med to mindre sømærker som graffiti er skåret ind i træet på et stolestade af en person med initialerne SSR og dateret 1659.