Prøv avisen

Ægtemanden er hele familiens valg

Tankegangen hos nogle af familierne er, at hvis man elsker og respekterer sin familie, så flytter man ikke hjemmefra. Forældrenes opgave er at beskytte den unges uskyld og sikre hendes fremtid. -- Foto: Lars Bahl.

Flere unge bryder med deres forældre for at forhindre et tvangsægteskab. Dermed gør de oprør mod en urgammel tradition, der betyder, at valget af ægtefælle bestemmes af hele familien

"Det har været chokerende at opleve, hvor alene pigerne står, når de har taget beslutningen om at forlade hele deres netværk. Når tiden på krisecenteret er forbi, må de stort set klare sig selv.?

Det fortæller den 22-årige universitetsstuderende Rikke. Hun er en af de frivillige mentorer i Connect under Ungdommens Røde Kors, som er et af de få hjælpeprojekter rettet mod unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har forladt et krisecenter.

LÆS OGSÅ:Flere unge gør oprør mod tvangsægteskaber

Hver 14. dag mødes hun med en ung kvinde, der har brudt med sine forældre, for at hjælpe hende med praktiske gøremål og de andre problemer, der opstår, når livet skal starte helt forfra uden familien.

Kvinderne har i de værste tilfælde været udsat for tvangsægteskaber eller vold, men de kan også have valgt at forlade familien på grund af andre konflikter som for eksempel, at de ikke selv må vælge, hvilke venner de omgås. På nuværende tidspunkt er omkring 20 kvinder tilknyttet Connect. Da flere af kvinderne lever på flugt fra deres familie, må Rikke af sikkerhedsgrunde ikke opgive sit fulde navn:

"Nogle af kvinderne er på kontanthjælp og lever ret isoleret. Andre er studerende. Jeg har nogle gange været overrasket over, hvor aktive mange af dem er. Men bag den aktive facade er der ofte et stort savn af forældre og søskende. For selvom de måske har arbejde eller studier, så giver det en stor tomhed, når der for eksempel ikke er nogen, de kan ringe til, hvis de får en god karakter i skolen. Nogle tænker næsten konstant på, om de nu gjorde det rigtige, da de brød med familien. Mange håber, at det på et tidspunkt igen bliver muligt at tale med forældrene," fortæller Rikke.

LÆS OGSÅ:Unge piger udstødes af deres familier efter ophold på krisecenter

Projektkoordinator Christina Christensen fra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) understreger, at bruddet også er smertefuldt for forældrene. De føler sig afmægtige og skamfulde over, at den unge har forladt familien, og de har svært ved at forklare for omverdenen, hvad der er sket:

"Tankegangen hos nogle af familierne er, at hvis man elsker og respekterer sin familie, så flytter man ikke hjemmefra. Forældrenes opgave er at beskytte den unges uskyld og sikre hendes fremtid. Naboer og andre fra det etniske miljø vil spørge, hvorfor den unge er flyttet hjemmefra," fortæller Christina Christensen.

Hun forklarer, at arrangerede ægteskaber stadig er almindelig praksis i store dele af verden. Udgangspunktet for traditionen er, at ægteskabet ikke blot er et forhold mellem to individer, men derimod er et arrangement, der omfatter hele familien.

I ekstreme tilfælde udvikler det arrangerede ægteskab sig til tvang.

"I LOKK arbejder vi netop på at støtte unge kvinder og mænd, der udsættes for pres for at indgå et ægteskab, de ikke ønsker. Det er væsentligt at huske, at i Danmark er det at tvinge nogen ind i et ægteskab en kriminel handling, der kan give op til flere års fængsel," siger Christina Christensen.

Professor Garbi Schmidt fra Roskilde Universitet understreger, at et tvangsægteskab kan hænge sammen med, at forældrene risikerer at tabe status, når den unge siger nej til familiens valg af ægtefælle:

"For nogle forældre kan det være et spørgsmål om at tabe status, hvis deres forventning om, hvordan de unge opfører sig, ikke opfyldes. Hvis den unge for eksempel siger nej til et arrangeret ægteskab, sås der tvivl om forældrenes magtposition, og så kan situationen udvikle sig til tvang," forklarer Garbi Schmidt, der forsker i etniske minoriteter. Hun understreger, at familierne kan være under pres fra ikke blot deres netværk i Danmark, men også fra slægtninge i hjemlandet.

"Selvom familien måske tilsyneladende virker velintegreret, vil slægtninge i hjemlandet måske spørge: "Hvad sker der med familiens unge?" Samtidig kan et tvangsægteskab skyldes, at der er gamle aftaler med netværket i hjemlandet, som skal overholdes," fortæller Garbi Schmidt.

Der er til dato ingen danske undersøgelser af, hvor mange unge fra etniske minoritetsmiljøer der har brudt med familien.

Men psykolog Inge Loua, som har arbejdet med unge kvinder på flugt fra familien i det nu lukkede bosted Kastaniehuset, vurderer, at der er en underskov af ikke så helt få unge mænd og kvinder fra etniske minoritetsmiljøer, som bor alene og er ensomme, fordi de har gjort op med familiens normer.

Ofte fortæller de ikke deres historie, fordi de er bange for at blive set ned på af andre eller frygter at blive opsøgt af forældre og søskende og derfor skal tage hensyn til deres egen sikkerhed.

"På længere sigt kan man håbe, at hemmelighedskræmmeriet omkring disse unges problemer bliver brudt, og at nogle af dem bryder tabuet og stiller sig åbent frem," siger Inge Loua. Hun mener, der er behov for sociale initiativer, hvor de unge møder andre i samme situation og kan danne netværk med hinanden.

"Det er klart et lille mindretal, der havner i en situation med tvangsægteskab eller vold i familien. Men omvendt er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, at der er nogle familier og nogle unge i de etniske minoritetsmiljøer, som oplever meget voldsomme problemer," siger Inge Loua.

soendergaard@k.dk

En hjælp efter krisecentret

Connect er en mentorordning og et af de få tilbud til unge etniske minoritetskvinder mellem 18 og 25 år, der på grund af æresrelaterede konflikter har måttet afbryde kontakten til deres familie. De unge kvinder tilknyttes to frivillige mentorer, der selv er unge kvinder med erfaring i at flytte hjemmefra, starte uddannelse og finde sig til rette et nyt sted.

Connect blev oprettet af Ungdommens Røde Kors i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) for tre år siden.

"Vores mentorer er ikke veninder, men netop mentorer, der støtter de unge kvinder i en svær tid, hvor de skal starte tilværelsen på ny. De unge kvinders udfordringer varierer meget. De kan have brug for hjælp til lavpraktiske ting som for eksempel at oprette en bankkonto, søge SU og melde sig ind i en sportsklub, men de kan også have brug for en snak om deres livssituation og have brug for nogle at sparre med og spejle sig i," forklarer Sophie Bjerregaard, der er national konsulent i Ungdommens Røde Kors.

Læs mere om projektet: http://urk.dk/hvad-goer-vi/stoette-og-raadgivning/connect/

Arrangeret ægteskab

Historisk er arrangerede ægteskaber velkendte i landbrugssamfund over det meste af kloden. De indgår således i fordelingen af jord og ejerforhold til landbrugsjord og dyr og er på den måde med til at sikre sociale bånd mellem familier i et indbyrdes forpligtet forhold.

Antropologerne Marcel Mauss og Claude Lévi-Strauss har fokuseret på udveksling af døtre som gaver i etablering af fællesskab mellem mænd. Det var organisering af ægteskaberne, der sikrede, at familier kunne blive til slægter, og dermed også, at de tidligste samfund kunne dannes.

Arrangerede ægteskaber kendes i Danmark for blot få generationer tilbage, hvor ægteskabet tilsvarende skulle sikre fordelingen af jorden, og at bedriften kunne videreføres eller forøges i næste generation. Mange førstegenerationsindvandrere, som kommer til Danmark fra for eksempel tyrkiske eller pakistanske landbrugsområder, er bærere af denne tradition.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi.