Prøv avisen

Økonom anfægter mål om lavere skat og løn

Amerikanske arbejdere demonstrerer mod lave lønninger. Fænomenet ”arbejdende fattige” er nu også kommet til europa. –

Den lave skat og løn i Sverige og Tyskland er sat op som forbilleder for dansk økonomi, men det store problem ligger et andet sted, mener fremtrædende økonom. Men kan Danmark lære noget af sine nabolande om løn og skat, og hvilke faldgruber byder det på? Vil det føre til mere ulighed og problemer med meget lavtlønnet arbejdskraft?

Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lagde i november op til, at Danmark skulle forsøge at nærme sig tyske lønninger og svenske skatter for at forbedre konkurrenceevnen herhjemme. Regeringen er enig i, at netop konkurrenceevnen er under pres, men køber ikke Venstres medicin: At man skal stile mod nulvækst i den offentlige sektor frem mod 2020 for at kunne sænke skatterne yderligere. Det kom senest frem, da Folketinget i forgårs debatterede finansloven for 2013.

LÆS OGSÅ: Den tyske middelklasse skrumper

Men kan og skal Danmark lære noget af Sverige og Tyskland om skat og løn? Det mener mange økonomer, men der er også dem, som mener, at debatten ikke fokuserer på det væsentligste. Til dem hører økonomiprofessor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet.

Om man skal efterligne Sverige og Tyskland afhænger jo af, hvad man ønsker at opnå. Der cirkulerer for tiden den fortælling, at vi skal have forbedret den danske konkurrenceevne, siger han.

Men der er i hvert fald to ting, som burde mane til besindighed. Det ene er, at Danmark har et stort overskud på sin betalingsbalance, og det er på niveau med overskuddet i Tyskland og Sverige, nemlig 4-5 procent af bruttonationalproduktet. Det viser, at det ikke ligefrem er konkurrenceevnen, der trykker os. Vi kan godt sælge varer til andre lande. Det andet er, at overordnet er det store problem i Europa, at nogle lande har alt for store overskud på deres betalingsbalancer. Det er udtryk for, at der er for lille efterspørgsel i de nordeuropæiske lande, og løsningen på det problem er ikke, at de tre lande med de største overskud skal konkurrere indbyrdes om, hvem der kan forbedre deres konmkurrenceevne mest, siger Jesper Jespersen.

Han mener, at det offentlige burde investere langt mere for at sætte gang i væksten. Den kick-start, regeringen bryster sig af, er kun en svag afglans af den kick-start, Gang i 90erne, som den socialdemokratisk ledede Nyrup-regering satte i værk i 1994 for at få bugt med den dengang syv år lange krise.

Argumentet mod store offentlige investeringer er, at det kan føre til store underskud på statens finanser, dermed offentlig gældsætning og måske stigende renter. At man kan havne i samme suppedas som Sydeuropa.

Selvfølgelig skal man være forsigtig, og jeg siger ikke, at man bare skal pladre penge ud. Men for eksempel de havvindmøller, man nu har aflyst, de var jo finansierede. Det er mærkeligt, at man aflyser den slags investeringer, siger Jesper Jespersen.

I den liberale tænketank Cepos fastholder cheføkonom Mads Lundby Hansen, at Danmark er stærkt udfordret på sin konkurrenceevne. Når der lige nu er store overskud i samhandelen med udlandet, skyldes det især, at danske familier og virksomheder sparer rigtig meget op i stedet for at investere og forbruge. Opsparingen betyder, at der bliver importeret mindre end normalt. Lundby Hansen fremhæver, at Danmark bør følge Sveriges og Tysklands eksempel:

Vi kan lære det af Sverige, at landet siden 1990erne har sænket skatte- og udgiftstrykket med omkring 10 procent af bruttonationalproduktet, og det har haft rigtig gode effekter for væksten. Vi har i dag OECDs højeste skatte- og udgiftstryk, og det er en stor udfordring for virksomhederne, væksten og konkurrenceevnen herhjemme, siger han.