Prøv avisen

Økonom med folkelig forankring

Poul Nyboe Andersen fylder søndag 90 år

Der har været stille omkring Poul Nyboe Andersen i de senere år. Alderen har sat sine spor på helbred og kræfter, og tiden rinder som bekendt hastigt. Ved hans 90 års dag i morgen er der dog al god grund til at fremhæve økonomen, højskolemanden, professoren og i en kort, men væsentlig periode politikeren Nyboe Andersen. Venstremanden, der både dengang og senere - i sin erindringsbog om de ni politikerår - stod ved sin enighed med professorkollegaen Thorkil Kristensen, da Venstre brød med denne.

Poul Nyboe Andersen var på dette tidspunkt lærer hos professor Hal Koch på Krogerup Højskole og medunderskriver til en række højskolefolks protest og støtte til Thorkil Kristensen. Men han valgte at stå fast på sine holdninger inden for partiet, og partiet havde da også senere brug for ham. Fra 1968 til 1971 var han økonomi- og markedsminister i VKR-regeringen og i perioden 1973-75 økonomi- og handelsminister i den smalle Hartling-regering. Fra 1971 til 1977 var han desuden folketingsmedlem valgt i Lyngbykredsen.

Nyboe Andersen, der er landmandssøn fra Ladelund, blev cand.polit. fra Aarhus Universitet i 1939 og dr.oecon i 1946. Senere i livet fremførte han ofte den kendsgerning, at hans karaktergennemsnit var det højeste i Danmark, lige indtil hans datter - nuværende nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen - slog denne rekord. Årene efter embedseksamen blev brugt som manuduktør, undervisningsassistent ved Aarhus Universitet og - økonomisk journalist på Kristeligt Dagblad. Her afløste han økonomkollegaen K.B. Andersen, der senere mente, at den største tjeneste, han gjorde bladet, netop var at anbefale sin højt kvalificerede efterfølger.

Nyboe Andersen og hustruen Edith - også kaldet Ditte - blev knyttet til den spændende og væsentlige lærerkreds omkring Hal Koch på Krogerup Højskole, hvor hans faglige kunnen og folkelige grundholdning fik stor betydning. Derfra kom han til den professorstilling på Handelshøjskolen i København, som han med et par lange orlovsperioder beholdt frem til sin pensionering. Der var nemlig bud efter Nyboe Andersen fra mange sider. Fra 1962 til 1968 var han formand for Styrelsen for teknisk samarbejde med U-landene, og derefter tog politikerperioden og regeringsposterne hans tid og kræfter. Sine sidste aktive erhvervsår var Poul Nyboe Andersen formand for Andelsbankens direktion.

At opremse de mange opgaver i bestyrelser og nævn, som Poul Nyboe Andersen kom til at bestride i en mangeårig travl hverdag, er uoverkommeligt, men tilsammen understreger de både bredden i den samfundsmæssige interesse og den respekt, der altid har stået om hans navn og indsats. Traditionel politiker blev han vel ikke, men han demonstrerede hurtigt sin forståelse for såvel spillereglerne som den personlige integritet, der skabte respekt hos såvel politiske venner som modstandere. Poul Nyboe Andersen repræsenterede den holdning, at viljen til samfundsgavn og løsninger taler mere end partihensyn og gustne overlæg.

Titlen på Nyboe Andersens bog fra 1989 om politikerårene, »Det umuliges kunst«, var ikke tilfældigt valgt. Heri skrev han bl.a.: »Indtil 1973 følte jeg, at politik gav mening. Det muliges kunst førte langtfra hver gang til løsninger, som efter min mening var de bedste. Men afstanden var ikke større, end at der var god fornuft i at kæmpe videre og gøre det bedre næste gang. Efter 1973 med hovsaløsninger og kriseforlig - med og uden Venstre - blev afstanden mellem det mulige og det rigtige frustrerende stor. At få det rigtige gennemført blev efterhånden »det umuliges kunst««.

Længe efter at være gået på pension fortsatte Poul Nyboe Andersen en flittig virksomhed som foredragsholder og skribent. Ud over »Det umuliges kunst« fra 1989 har han skrevet bøgerne »Hal Koch og Krogerup Højskole«, »Thorkil Kristensen - en ener i dansk politik« og »Frihed, det bedste guld« om højskolemanden og frihedskæmperen Johannes Rosendal.