Prøv avisen

Ørkenens opkomling Qatar indtager verden

Qatars emir, Hamad bin Khalifa al-Thani, under et nyligt besøg i Ecuador. Qatar udbreder sine investeringer mange steder i verden og samarbejder både med Hamas og en række vestlige lande. – Foto: Pablo CozzaglioAFP.

For 30 år siden var Qatar et søvnigt samfund af perlefiskere, men så blev der fundet gas i undergrunden. I dag støtter den stenrige ørkenstat projekter overalt i verden. Nu også i Danmark, hvor Qatar har doneret 100 millioner kroner til den første store moské i København

På Vingelodden i Københavns nordvestkvarter har håndværkerne travlt med at omdanne en tidligere kontorbygning til en stor sunnimuslimsk moské og et kulturhus, der skal stå færdigt i løbet af foråret. Dermed realiserer den relativt ukendte organisation, Dansk Islamisk Råd, drømmen om en stor, præsentabel moské, der flytter det religiøse liv væk fra kældre og baggårde.

I årevis har danske muslimer diskuteret skiftende mosképrojekter, men gang på gang er planerne strandet, fordi det ikke har været muligt at samle pengene ind.

Nu har Dansk Islamisk Råd, der efter Kristeligt Dagblads oplysninger har bånd til Det Muslimske Broderskab, allieret sig med den stenrige oliestat Qatar. Det lille emirat skyder mere end 100 millioner kroner i projektet. Dermed indgår muslimer i Danmark i det omfattende net af initiativer, som det lille land så gavmildt støtter.

Halvanden kilometer derfra på Vibevej i København er håndværkerne også i gang med at rejse betonelementer til den første shiamuslimske moské i København, der støttes med et ukendt beløb fra Iran. Alt tyder dog på, at den sunnimuslimske moské på Vingelodden bliver den første, der kan slå dørene op til åbningsreception.

Hvor Saudi-Arabien og Kuwait tidligere dominerede støtten til skoler og moskébyggerier i udlandet, så er Qatar efterhånden ved at overtage føringen. I sig selv bemærkelseværkelsesværdigt, al den stund Qatar kun er en tredjedel så stort som Jylland og har knap to millioner indbyggere hvoraf tre fjerdedele er udenlandske arbejdere.

Det store spørgsmål er: Hvorfor? Er der tale om et forsøg på at få indflydelse blandt muslimer i udlandet, eller er baggrunden for Qatars offensiv langt mere broget?

Hvordan kan man forklare, at det lille ørkenrige, der for bare 30 år siden var et søvnigt samfund af perlefiskere, og siden blev verdens rigeste land efter fundet af omfattende gasdepoter, støtter Hamas, højt profilerede amerikanske universiteter og tænketanke, investerer i britiske stormagasiner og samtidig har indgået handelsaftaler med Israel? Desuden er det også Qatar, der oprettede tv-kanalen Al-Jazeera i 1996 og dermed for alvor bredte den kritiske journalistik ud i den arabiske verden.

Og for i øvrigt at fuldende billedet så er Qatar også vært for verdensmesterskabet i fodbold i 2022. Læg dertil, at Qatar i udgangspunktet er wahabistisk ligesom Saudi-Arabien, men praktiserer den strenge islamiske retning mindre rigidt. I modsætning til i Saudi-Arabien er det muligt at skaffe alkohol i Qatar, selvom den ikke flyder frit. Kvinderne må gerne køre bil, og emirens kone nummer to, billedskønne Sheikha Mozah, står i spidsen for et storstilet uddannelsesprogram og forsømmer ikke nogen lejlighed til at opfordre sine medsøstre til at gå i gang med studierne. Hovedstaden Doha tager beredvilligt imod både talebaner fra Afghanistan, Hamas-folk fra Gaza og forretningsmænd fra Vesten.

LÆS OGSÅ: Qatars donation til dansk moské skaber bekymring

Indtil videre har Qatar hovedsageligt finansieret moskéer og islamiske kulturcentre i muslimske lande i Afrika og Centralasien. For eksempel har landet skudt 400 millioner dollar omkring to milliarder kroner i et moské-byggeri i Tadsjikistan, som vil blive den største moské i det tidligere Sovjetunionen. I en mindre målestok har det lille afrikanske land Djibouti fået 10 millioner dollars til en moské.

I vestlige lande er moské-investeringerne mere diskrete. Qatar har på opfordring af den franske regering støttet Paris Store Moské med 15 millioner kroner. En religiøs menighed har desuden indledt forhandlinger med Qatar om at finansiere en stor moské i München, men der er endnu ikke indgået en aftale, og politikerne er heller ikke enige om, hvor moskéen skal ligge. I Luxembourg har den velgørende organisation Qatar Charity støttet den muslimske organisation Le Juste Milieu, der samler ind til et moskébyggeri. Desuden er der flere Qatar-støttede moskébyggerier på vej i Italien.

Mens Qatars støtte til moskébyggerier er gået relativt stille af, så er det i høj grad landets investeringer, der har vakt diskussion. I Frankrig er det især købet af den parisiske fodboldklub Paris Saint-Germain, som har rettet offentlighedens søgelys mod Qatars pengetank. Investeringsfonden Qatar Investment Authority erhvervede 70 procent af fodboldklubben i 2011 og har siden sikret sig de sidste 30 procent og desuden opkøbt håndboldklubben PSG.

Dertil kommer helt små investeringer som 1 procent af aktierne i luksusgiganten LVMH, men også mere iøjnefaldende investeringer som næsten 13 procent i mediegruppen Lagardere og 7,5 procent i den europæiske flyproducent EADS.

I Tyskland har Qatar Investment Authority opkøbt 17 procent af Volkswagen-gruppen, men det er især i Storbritannien, at Qatars præsident, sheik Tamim bin Hamad al-Thani, leder af Qatar Investment Authority, har været på shopping for et samlet beløb på omkring 114 milliarder kroner ifølge det britiske dagblad The Guardian. Blandt byttet er ikke mindst betydelige aktieposter i Barclays Bank og i stormagasinet Harrods.

Mens nogle eksperter forklarer Qatars driftighed som et ønske om at gøre forretninger, ser andre investeringerne som et slet skjult forsøg på at eksportere en yderligtgående form for islam.

Disse investeringer er ren business, mener Eric Denécé, direktør for den franske tænketank Centre Français de Recherche sur le Renseignement.

Qatar foregriber udtømningen af sine gasressourcer og investerer i profitable sektorer, der kan bære landets økonomi på langt sigt. Og det gælder også Qatars omdiskuterede ønske om at investere i de franske indvandrerforstæder, siger Eric Denécé.

Da Qatar tilbød at stille 370 millioner kroner til rådighed for virksomheder i de franske indvandrerforstæder, rejste tilbuddet en storm af protester og en frygt for, at der bag den generøse investering lå en skjult dagsorden om at påvirke forstædernes overvejende muslimske indbyggere.

Projektet er siden blevet konverteret til en fælles fransk-qatarsk fond, hvor den franske offentlige bank, Caisse des Dépôts, og Qatar hver bidrager hver med godt en milliard kroner.

Også her er der tale om rent økonomiske interesser og forventninger om, at investeringerne vil give afkast. Men det forhindrer ikke, at en anden streng i Qatars internationale strategi handler om at eksportere landets wahabistiske udgave af islam til verdens muslimer i konkurrence med Saudi-Arabien, siger Eric Denécé.

Mens Qatars premierminister, sheikh Hamad bin Jassem al-Thani, forsikrede over for fransk presse, at Qatar absolut ingen planer har om at missionere, så har lederen af den yderste venstrefløj, Jean-Luc Mélenchon, talt om en økonomisk kolonisering af Frankrig, og lederen af det yderste højre, Marine Le Pen, har anklaget Qatar for at eksportere radikal islam til hele kloden.

Karim Sader, konsulent og specialist i Golflandene, mener, at Qatar har en klar strategi om at påvirke muslimerne til at følge Qatars udgave af wahabismen.

Qatar står for en slags real-islamisme, der kombinerer en rigoristisk udgave af islam med en vis modernitet, især i form af pragmatisme i forretninger og i forhold til moderne teknik. Investeringer i sport og i de franske forstæder for eksempel er med til at give Qatar et godt image i de vestlige lande. Men det er især i muslimske lande, og ikke mindst i Afrika og Centralasien, at Qatar forsøger at sikre sin indflydelse, mener Karim Sader.

Han peger på, at Qatar fra starten støttede det arabiske forår og i dag yder væsentlige bidrag til de nye islamiske magthavere især i Egypten og Tunesien. Qatar har desuden støttet oprørerne mod Moammar Gaddafi og siden mod Bashar el-Assad i Syrien, hvor den islamiske opposition står stærkt i modstanden mod den syriske diktator.

Qatar forsøger især at sikre sin indflydelse via støtte til Det Muslimske Broderskab i Egypten og Ennahda i Tunesien, mens Saudi-Arabien støtter de mere radikale og voldelige salafistiske organisationer, siger Karim Sader.

Eric Denécé deler den opfattelse, at Qatar især fokuserer på at udkonkurrere Saudi-Arabien som wahabismens repræsentant i de islamiske lande. Men han frygter, at landet også finansierer jihadistiske organisationer, hvis det er i dets interesse. Og især mener han, at Qatar har støttet de jihadistiske organisationer i det nordlige Mali.

Hvad angår Europa advarer han europæerne mod at være naive:

Man skal ikke tro, at der er ideologiske bagtanker bag alle Qatars investeringer i store virksomheder i Vesten. Men de vestlige lande skal heller ikke være naive. Qatar har også en klar dagsorden om at sprede en islam, der hører til i den ekstreme ende af spektret. Og man bør helt klart være skeptisk, når Qatar skyder penge i moskéer i Europa, lyder det fra den franske forsker.

Den amerikanske journalist og mellemøstekspert Stephen Suleyman Schwartz, der er konverteret til islam og leder af tænketanken Center for Islamisk Pluralisme i Washington mener også, at Qatars støtte til moskéer er problematisk:

Qatar har overtaget Saudi-Arabiens rolle. Efterhånden som Saudi-Arabien er blevet mere tilbageholdende med at støtte moskéer, er Qatar blevet den store donor. De støtter kræfter med tilknytning til Det Muslimske Broderskab i Mellemøsten og i Europa. Når de støtter en moské i København, er målet ikke så meget at påvirke, hvad der bliver sagt i selve moskéen. Det vigtige for Qatar er at opbygge et miljø med en boghandel og et omkringliggende miljø, der læner sig tæt op af Det Muslimske Broderskab. Og mere overordnet er deres mål at skabe parallelmfund for muslimer i Europa, mener Stephen Suleyman Schwartz.

Lektor Martin Hvidt fra Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, der har fulgt udviklingen i Qatar, deler til gengæld ikke frygten for, at Qatar vil understøtte særlige parallelsamfund i Europa.

Qatar er et kolossalt rigt land, og de har også et behov for at vise deres medbrødre og -søstre rundt om i verden, at de er med på at fordele nogle af de goder, som de har fået. Det kan de kun gøre gennem symbolske handlinger som for eksempel at bygge en moské, siger Martin Hvidt, der mener, at Qatar forsøger at promovere en moderne og samarbejdsvillig form for islam.

Krisen omkring Muhammed-tegningerne kan derfor have medvirket til, at der bliver set med velvilje på en moskéansøgning fra Danmark. Qatar vil formentlig se moskéen som en måde at fremme det flerkulturelle samfund i Danmark på, lyder vurderingen fra Martin Hvidt.

Mellemøstkenderen Naser Khader, der er seniorforsker ved den amerikanske tænketank Hudson Institute og har rejst flere gange i Qatar, vurderer også, at landets støtte til blandt andet en dansk moské bunder i en blanding af altruisme og ønsket om at fremstå som en dominerende magt i den arabiske verden.

Overordnet er det svært at blive klog på, hvad Qatar vil. De har fingeren med i mange investeringer, og de har en emir og en førstedame, som er enormt ambitiøse. En af grundene til, at Qatar støtter moskébyggerier er en tradition for at tænke altruistisk i den islamiske verden. Ifølge islam skal man betale to en halv procent af sin formue i zakat, siger Naser Khader. Han understreger dog samtidig, at Qatars religiøse støtte ofte går til organisationer, der har en tæt tilknytning til Det Muslimske Broderskab. Samtidig kan det ifølge Naser Khader have styrket Qatars lyst til at støtte den ny moské, at Iran også er i gang med et moskébyggeri i København.

Støtten til moskéer er også en måde at skabe sig indflydelse på, siger Naser Khader.

Ifølge professor Jørgen S. Nielsen fra Teologisk Institut ved Københavns Universitet er der en god portion forsvarspolitik i Qatars investeringer.

Qatar er et lille land og kan meget let blive løbet over ende af Saudi-Arabien. Det styrker Qatar, at landet får et sympatinetværk i udlandet, lyder det fra Jørgen S. Nielsen.

På Vingelodden i Københavns nordvestkvarter har talskvinden for Dansk Islamisk Råd, den 22-årige Kodes Hamdi, store forventninger til den ny moské. Den unge tørklædeklædte kvinde afviser, at Qatar vil udøve indflydelse på projektet.

De har ikke stillet betingelser, men blot ønsket at hjælpe os med at bygge en moské og et kulturcenter. Moskéen betyder, at vi for første gang kan praktisere vores religion i flotte rammer og åbne vores døre for danskere, der gerne vil vide mere om islam, siger Kodes Hamdi.