Prøv avisen

... men den er ikke borte

Foto: . Modelfoto.

Erhvervsuddannelserne skal generhverve den prestige, som tidligere lå i det gode håndværk. For bar håndværkernes deroute ligger manglende faglig stolthed og fokus på idé frem for udførelse

Tømrermesteren: Det kniber med at få lærlinge, der er dygtige nok

Svend Erik Sørensen, 59 år, tømrermester med eget firma i landsbyen Tved på Djursland. Kom i tømrerlære som 17-årig:

Jeg kom i lære som knægt, for det var den mulighed, der var. Mine forældre bestemte: Det skal du være, sådan var det jo dengang. Der var ikke meget arbejde at få, så jeg var glad for det, og i dag er jeg stadig glad for det. Det bedste er de ting, man får lavet, når man har en samtale med kunden og til slut står med et godt resultat og kan aflevere det til en glad kunde, som sætter nøglen i sit nye hus. Det at have skabt noget, det er dejligt, ikk?

LÆS OGSÅ: Håndværkerstoltheden er på retur

Jeg synes, det er utroligt vigtigt, at vi får noget fokus på håndværksfagene, for det kniber med at få lærlinge, der er dygtige nok. De få procent, som ikke går på gymnasiet, dem får vi som tømrere, og de er ikke bogligt stærke nok. Hovedet skal også være skruet ordentligt på i dag, for du skal kunne læse en kasse fuld af tegninger, læse meget og søge på nettet for at få bygget tingene rigtigt. Ellers kan du ikke være på en arbejdsplads. Det bliver noget juks, når man ikke forstår det, og så får folk en masse byggefejl, fordi vi ikke har de dygtigste folk i faget.

Jeg er stolt af at kunne udføre et stykke godt arbejde, og jeg er stolt af, at vi går og passer på fem kirker for Kulturstyrelsen og har restaureret et 400 år gammelt hus i Ebeltoft. Så kommer det historiske med ind i faget.


Møbelpolstreren: Jeg er stolt af at kunne levere ting i en ordentlig kvalitet

Peer Brohl, 52 år, møbelpolstrer siden 1978. Indehaver af Peer Brohl Møbelpolstring, som har eksisteret siden 1955 i Snekkersten.

Jeg blev møbelpolstrer, fordi min far havde en møbelpolstrerforretning. Jeg ville nok egentlig have læst til ingeniør, men dengang var det sådan, at man trådte ind i sin families forretning. Jeg er glad for faget nu, selvom det er op ad bakke med en ordentlig indtjening. Der er konkurrence og brodne kar, som dumper priserne og sender møblerne til Polen og får dem lavet der. Det er et gammelt håndværk, som tager ekstremt mange timer, så det er mange penge, folk skal investere i det.

I gamle dage lå der en møbelpolstrer på hvert gadehjørne, men i dag spiller det ind, at de unge hører, at det er bedst med lange videregående, akademiske uddannelser. Vi er ikke mange møbelpolstrere, så det kan være svært med praktikpladser til de unge.

Jeg er stolt af mit fag, og jeg er stolt af at kunne levere ting i en ordentlig kvalitet. På billige masseproducerede møbler kan du se, at de er fabriksfremstillet, og det er der ikke noget håndværk i. Jeg er glad for håndværket i det, for at stå og arbejde med håndværket og se, hvad der kommer ud af det. Selve håndværket er spændende, og jeg har efterhånden lavet alle møbler, tror jeg. Vi laver mange Ægget og Svanen (Arne Jacobsen-stole, red.), og jeg synes, jeg kan være stolt af de færdige resultater.