I filmen ”The Big Short” hører investoren Mark Baum en dag en teori om, at kreative realkreditobligationer risikerer at sætte ild til det amerikanske boligmarked. Så han sender to medarbejdere til Miami for at se, hvordan en boligboble ser ud. Studieturen bliver et møde med overskredne terminer, tomme huse og unge Karl Smart-typer, der sælger risikable realkreditter til ildebeslåede amerikanere og kredituværdige immigranter.
Drama, naturligvis, men filmen illustrerer USA lige før, at den såkaldte subprime-krise tog fart i sommeren 2007. I disse dage er det 10 år siden og dermed jubilæum for den globale finanskrises begyndelse med boligboblens brist i USA. Den danske professor i finansiering Lasse Heje Pedersen fra Copenhagen Business School boede dengang i USA og forskede ligesom i dag i de finansielle markeder.
”I begyndelsen kunne man ikke vide, om det var en mindre krise, der så ville blive afværget, eller en fuldskalakrise, der truede det finansielle system,” siger han og fortsætter: ”Det var først, da Lehman Brothers (amerikansk finanshus, red.) gik ned (i september 2008, red.), at det blev helt klart, at det potentielt var en meget alvorlig krise.”
Det blev det. I 2013 udkom rapporten Den finansielle krise i Danmark med økonomiprofessor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School som pennefører. Han konkluderede, at omtrent halvdelen af Danmarks økonomiske tilbageslag skyldtes udviklingen internationalt, den anden halvdel indenlandske årsager. Krisen har, siger Jesper Rangvid, kostet Danmark gigantiske summer, og den samlede økonomiske aktivitet er først nu tilbage på niveauet fra årene før krisen. Samlet set vurderer han, at velfærdsniveauet er væsentligt lavere, end det ville have været uden finanskrisen.
Jesper Rangvid mener overordnet, at vi har lært af krisen, og roser i særlig grad reguleringen af finanssektoren med skrappere krav til bankerne.
”Hvis jeg skal løfte en pegefinger nu,” siger han, ”så begynder man at høre nogle politikere snakke om, at man skal lempe lidt på reguleringen. Donald Trump har sagt det i USA, og vores egen Brian Mikkelsen (K) har indikeret det, selvom det er uklart, hvad han præcis mener. Man kan altid justere mindre områder, men jeg vil advare meget stærkt imod, at man ruller de centrale ting tilbage.”
Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) er der dog ikke noget, der tyder på mindre regulering.
”Man må i mine øjne gerne få en mindre bureaukratisk regulering, bare den ikke er mindre stram,” siger han.
I dag går det med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ord ”ufatteligt godt” i Danmark. Beskæftigelsen er høj og renten lav. I længere tid har fagpersoner skulet til de københavnske boligpriser, der er steget og steget de seneste år. Samme tendens ses i andre europæiske hovedstæder, og i USA er de største aktieindekser i dag på et højere niveau end før finanskrisen.
”Når renten er lav, er obligationspriserne høje, og det vil alt andet lige også få aktierne til at stige, for kan man ikke få så højt afkast på obligationer, køber folk måske aktier i stedet for,” siger professor Lasse Heje Pedersen.
Han kalder det ”lidt bekymrende, at markedet er så højt på trods af, at der stadigvæk er nogle risici globalt”, men mener i lighed med kollegaen Jesper Rangvid, at ”mange har lært af finanskrisen”. Også selvom sidstnævnte påpeger, at danskerne fortsat er ”verdensmestre i gæld”, hvis man måler husholdningernes gæld i forhold til indkomst.
”Vi er nummer et i hele verden, dybt forgældede, men det er vigtigt at sige, at vi har nedbragt niveauet. På den måde har vi faktisk konsolideret os,” siger Jesper Rangvid og medgiver, at boligmarkedet ”går ret hurtigt”, men dog ”alene i København og Aarhus”.
”Det går stadig ikke lige så hurtigt som i årene før krisen, men det går hurtigt,” tilføjer Jesper Rangvid, der dog ikke erklærer sig ”helt sikker på, at der er en boble”.
Folk der råber ”tampen brænder” om den nuværende danske situation, skal ifølge finansminister Kristian Jensen ”tage en dyb indånding”.
”For det første er de danske banker i dag langt bedre rustet, end de var i sin tid,” lyder det fra finansministeren.
”For det andet er der kommet styr på de offentlige finanser. Med budgetloven (der holder de kommunale budgetter i kort snor, red.) og udgiftslofter styrer vi udviklingen i dansk økonomi langt stærkere nu, end vi gjorde i tidligere regeringer.”