Prøv avisen

10 citater: Dronning Margrethe om klima, indvandring og Christiania

Her ses Dronning Margrethe til søndagens åbning af Cityringen. I situationer som denne har hun optrådt mange gange i hendes 47 år som dansk regent. Mere sjældent forekommer det, at hun optræder med sine personlige holdninger. Foto: Philip Davali/ Ritzau Scanpix

Det vakte opsigt, at dronning Margrethe i et svensk medie forleden blandende sig i klimadebatten, hvor hun manede til besindighed. Det sker sjældent, at Dronning Margrethe på den måde blander sig i samfundsdebatten, men Kristeligt Dagblad har alligevel fundet en række eksempler

”Man kan jo ikke køre trillebør fra Malmø til Haparanda, hvis jeg må sige det på den måde.”

Sådan lød en del af dronning Margrethes svar, da hun i et interview med det svenske medie Kvällsposten blev spurgt ind til svenskernes reaktion på klimaproblemerne.

Dronningen var uforstående over for, at et begreb som "flyskam" er udbredt i Sverige –et land med så store afstande, at det ifølge Dronningen kan være nødvendigt at flyve af og til.

”Der er nogle gange noget lidt panikagtig over klimadebatten,” lød det endvidere fra dronning Margrethe.

I interviewet opfordrede hun til, at vi holder hovedet koldt, når det gælder klimaproblemerne.

Dronning Margrethe udtaler sig ellers sjældent om de emner, der deler befolkningen, men Kristeligt Dagblad er dykket ned i gemmerne og har fundet en række citater fra regenten gennem tiden.

Om klimaet
Det er faktisk ikke første gang, at klodens klimaproblemer har været genstand for dronning Margrethes opmærksomhed. I 2007 udtalte hun sig i årets nytårstale om planetens tilstand, der endnu ikke fyldte lige så meget som i dag.

Men erkendelsen af, at vores levevis har konsekvenser for klimaet, var også begyndt at fylde i dronningens bevidsthed.

"I disse år bliver det i stigende grad klart for os, at al vor stræben efter udvikling også har rent fysiske konsekvenser, nemlig for miljøet: luften, vi indånder; vandet, vi skal drikke; jorden og havene, hvorfra vi skal hente vores mad. For vi ved jo, at alt det er betinget af de klimatiske forhold, vi lever under. Og nu begynder klimaet tilsyneladende for alvor at blive påvirket af vore aktiviteter ikke bare lokalt, men globalt."

Om indvandring og integration
Det politiske emne, som har været kilde til flest udmeldinger, er integrationen af mennesker, der er kommet til landet fra andre dele af verden.

Det tidligste eksempel var i 1984, hvor Dronningen under sin årlige nytårstale udtalte sig i hårde vendinger om de, der var fjendtligt indstillet over for landets indvandrere.

"Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der igennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor har sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores 'danske humor' og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt."

Da debatten om indvandrere og flygtninge blussede op i midten af dette årti, begyndte dronning Margrethe igen at udtale sig i offentligheden om sin holdning til det efterhånden noget betændte politiske område. I forbindelse med borgerkrigen i Syrien udtalte hun, at hun mente vi havde et ansvar for at hjælpe de syriske flygtninge.

I 2015 udtalte hun i et interview med Berlingske, at hun fortsat mente, at vi som samfund skulle være imødekommende og forstående, men også i højere grad stille krav.

”Ja, vi skal tage imod, men vi skal også fortælle, hvad vi forventer. For det er vores samfund, de kommer til. Vi skal gøre plads til dem, men de skal forstå, hvor de er kommet hen i verden. Det ene sted er ikke det samme som det andet på kloden. Vi er et gammelt samfund, som gerne tager os af folk, som trænger til at blive taget sig af, men vi vil også gerne have, at de forstår, hvor de er kommet hen. Det, tror jeg, er meget væsentligt.”

Dronningen havde nemlig observeret, at integrationen af tilkommere i landet var et problemfyldt område, som vi havde undervurderet udfordringerne ved. Sådan lød det i refleksionsbogen ”De dybeste rødder”, der udkom i 2016.

”Vi troede nok, at den slags ting ville gå i sig selv. Hvis man gik på gaderne i København og drak det kommunale vand og tog den kommunale bus, blev man nok dansker i løbet af kort tid. Det var så indlysende for os, og derfor troede vi, at det måtte det også blive for dem, der slog sig ned og boede her. Sådan var det ikke. Det har vi lært. Det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark.”

Om Danmark som et kristent land
Under et interview med Kristeligt Dagblad tilbage i 2010 efterlod Dronning Margrethe ikke megen tvivl om sin holdning til den danske kulturs omdrejningspunkt.

"At vi er et kristent land, kan vi ikke komme væk fra. Det er hele vores historie, det præger hele vores sprog, det præger vores landskab med kirkerne. Danmark er et kristent land."

Om sit eget forhold til kristendommen, fortalte hun op til sin 60-års fødselsdag, at troen – også på et personligt plan – er det, som alt andet udspringer af.

"Den kristne tro er blevet kernen i mig, selvom jeg ikke er noget særligt fromt gemyt af den grund. Men det er blevet så væsentligt for mig, at jeg ikke kan regne det væk. Troen er mit faste holdepunkt, når tingene ellers kan vælte lidt om ørene på én. Det gælder stadigvæk."

Om et skred i den danske mentalitet
Under sin nytårstale i 2010 rettede dronning Margrethe en skarp kritik af den danske mentalitet, og hvad hun opfattede som en spirende egoisme i tider, hvor samfundsøkonomien var presset af finanskrisen.

”Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det, vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske over for hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver? Så er det ikke alene en økonomisk krise, vi befinder os i, så er det vore holdninger, der er ved at komme i skred.”

Bag samme skrivebord gjorde hun også i 2013 danskerne opmærksomme på, at den danske sammenhængskraft er under afvikling, hvis vi holder op med at tro på det bedste i hinanden.

"Danmark er et land med mange forskellige mennesker. Vi er unge eller gamle eller et sted midt i mellem. Nogle bor på landet, andre i byerne. Nogle har boet her altid, andre er kommet til. Men vi er en del af det samme samfund, og derfor deler vi vilkår i stort og småt, på godt og ondt. Vi må skelne mellem store og små bekymringer. Nok er Danmark et lille land, men vi skal passe på, at vi ikke bliver et småligt land."

Om Politiet

I 2009 hyldede dronningen i sin nytårstale Politiets indsats under et klimatopmøde tidligere på året, der havde resulteret i masseanholdelser af demonstranter.

"Politiet har haft den vanskelige opgave at sørge for sikkerhed og orden omkring mødet, og har løst den ansvarsbevidst og på bedste vis."

Politiets indsats, hvor omkring 1000 demonstranter var blevet anholdt og tvunget til at sidde på jorden i flere timer, var dog stærkt omdiskuteret. Politiets håndtering af urolighederne under klimatopmødet blev også af byretten erklæret ulovlig året efter, hvilket medførte erstatninger til de anholdte.

Om Christiania
Den danske fristad har siden sin grundlæggelse med jævne mellemrum været centrum for en politisk debat. I 1984 udtalte den dengang 44-årige regent sig til DR med en vis nysgerrighed om stedet.

"Ja, selvfølgelig kunne det være sjovt at besøge Christiania, men selvfølgelig kunne det være sjovest at besøge Christiania, hvis man ikke så ud, som jeg gør. [...] Det svarer lidt til, at man gerne vil være navigatør eller pilot og opdagede, at man var farveblind, så man må opgive den mulighed. Men jeg synes, det er spændende, at der er folk, der tager fat på en anden måde, hvad enten man er enig eller uenig med dem, og det er nok det, der er lidt fascinerende ved det Christiania-foretagende."