Prøv avisen

10 danske sange med krænkelsespotentiale

Det er ikke kun "Den danske sang er en ung, blond pige", der rummer krænkelsespotentiale. Flere andre sange i både højskolesangbogen og salmebogen vil også kunne støde dele af befolkningen. Foto: Leif Tuxen

Kristeligt Dagblad har bedt en række iagttagere give et bud på sange, der vil kunne støde dele af den nutidige danske befolkning. Her er ni sange fra Højskolesangbogen og en fra Salmebogen

1. Den danske sang. Kai Hoffmann 1924. Højskolesangbogen nr. 162.

Som sagen fra CBS, Handelshøjskolen i København, vidner om, er det muligt at blive krænket over denne tekst. Højskolesangbogsudvalgets formand, Jørgen Carlsen, konstaterer, at hvis man ”ser sig i sin gode ret til at være inkluderet i alt, hvad man synger,” kan sangen afkodes som ekskluderende af enhver, der enten ikke er ung, ikke er blond eller ikke er pige.

”Det siger noget om den tid, vi lever i, at teksten har eksisteret i næsten 100 år, men først nu er der nogen, der føler sig foranlediget til at føle sig krænket,” siger han.

2. I Danmark er jeg født. H.C. Andersen 1850. Højskolesangbogen nr. 356.

Denne tekst kan udlægges som en eksklusion af alle, der bor i Danmark, men ikke er født i landet. Ifølge pianist og projektleder i Folkehøjskolernes Forening Rasmus Skov Borring er det imidlertid værd at huske på, at H.C. Andersen skrev denne tekst i en særlig kontekst og i en situation, hvor han fra udlandet oplevede sit land på afstand.

”Sangen kan udlægges som et budskab om, at hvis du ikke er født i Danmark, hører du heller ikke til her. Men det er ikke budskabet,” siger han.

3. Roselil og hendes moder. Folkemelodi. Højskolesangbogen nr. 352.

Ifølge musikforsker og kønsdebattør Henrik Marstal er dette en sang med et kvindesyn, der vil falde mange for brystet i dag.

”Da kyssed hendes læber hr. Peder med list”, står der i sangen, hvilket i dag må afkodes som et såkaldt drug-rape, mener Henrik Marstal:

”At kysse med list svarer til, når kvinder i dag bliver bedøvet og taget mod deres vilje. Jeg synes, det i den konkrete sangsituation er værd at overveje, om alle, der skal synge, har det godt med den tekst,” siger han.

4. Kærlighed til fædrelandet. N.F.S. Grundtvig 1853. Højskolesangbogen nr. 352.

Denne sang er skrevet for at opildne danskerne til kamp mod tyskerne. Danskerne er en særlig helteæt og har i kraft af deres kærlighed ”odelsret”, det vil sige arveret, til landet, også Slesvig. Ifølge lektor emeritus Hans Hauge er det tvivlsomt, om sådanne nationalistiske tekster vil kunne forblive i sangbogen på længere sigt.

5. Hun er sød, hun er blød. Christian Winther 1840. Højskolesangbogen nr. 436.

Denne kærlighedssang handler om en pige, som ikke alene er sød og blød, men også smal om liv, hvilket ifølge Jørgen Carlsen kan ses som en fornærmelse mod tykke mennesker. Hun er også bøjelig og føjelig, hvilket ifølge Henrik Marstal må være linjer, mange moderne kvinder vil få galt i halsen.

6. Jeg er havren. Jeppe Aakjær 1916. Højskolesangbogen nr. 324.

Den lille sang fra Landbo-Danmarks storhedstid vil ifølge Jørgen Carlsen også stå for fald, hvis man skal føre den identitetspolitiske tankegang helt ud. Hvis det er svært at identificere sig med en ung, blond pige, må det da være helt umuligt at identificere sig med et kornstrå på marken, således som Aakjær kræver af os i denne tekst, ræsonnerer han.

7. Den gang jeg drog af sted. Peter Faber 1848. Højskolesangbogen nr. 488.

Hvis Grundtvigs nationalpoetiske angreb på tyskerne er umuligt at fordøje i en globaliseret og europæiseret tid, er det ifølge Jørgen Carlsen endnu sværere at se en fremtid for Peter Fabers kampsang fra den første slesvigske krig. ”Sådan en gang tysker-bashing må nødvendigvis udgå, hvis kravet er, at vi skal nulstille alle sangtekster i forhold til den historiske kontekst, de er skrevet i,” siger han.

8. Min pige er så lys som rav. Helge Rode 1920. Højskolesangbogen nr. 443.

Hvis Kai Hoffmanns unge, blonde pige er for etnisk dansk til, at alle vil kunne identificere sig med hende, er det ifølge Jørgen Carlsen endnu mere grelt med Helge Rodes kærlighedssang til prinsesse Tove af Danmark, der ikke alene er ”lys som rav og Danmarks gyldne hvede”, men tilmed har et blik, der er ”blåt som hav”.

9. Kong Kristjan stod ved højen mast. Johannes Ewald 1779. Højskolesangbogen nr. 481.

Den danske kongesang om Christian IV i kamp er noget nær uegnet for mindre børn i kraft af linjer som ”Hans værge hamrede så fast, at gotens hjelm og hjerne brast”, mener Henrik Marstal.

”Jeg kan huske, når jeg som barn stod nytårsaften og hørte denne her sang i tv. Hold kæft hvor er den egentlig voldelig,” siger han.

10. Nu går solen sin vej. Holger Lissner 1980. Salmebogen nr. 786.

Ifølge musikforsker Lea Wierød Borcak fra Aarhus Universitet og Linnéuniversitetet i Sverige, vil mange kunne blive stødt af denne moderne salme, fordi den udtrykker en forståelse af, at mørket udgår fra mennesket og lyset fra Gud, som ”dømmer alt det, vi gjorde, som vendte os bort fra vor næste og dig”, som det udtrykkes. ”Denne forståelse af, at mørket kommer fra mennesket harmonerer ikke med mange moderne menneskers forståelse af kristendommen,” vurderer hun.