Denne artikel er en del af temaet Danske stednavne på k.dk
Fra Døllefjeldemusse på Lolland til Hørmested i Nordjylland er byskiltene klar til at give dig en sjov tur i gennem det humoristiske danmarkskort.
Selvom man kan fristes til at tro, at navngiverne har haft et glimt i øjet, da de opfandt de danske byer, ligger der en historisk og sproglig forklaring bag.
LÆS OGSÅ: Sprogklummen: Hav dog langmodighed
Videnskab.dk har talt med Peder Gammeltoft, ph.d. og lektor ved Institut for Navneforskning på Københavns Universitet, som guider dig igennem de 10 sjoveste bynavne.
1. Lem (Vestjylland)
Det er navnet på en fire til fem danske landsbyer. Ud fra navnets moderne form skulle man tro, at navnet var dannet til ordet lem, legemsdel, penis, men det er slet ikke tilfældet. Det er nemlig et sammensat stednavn, hvis forled er et ældgammelt ord for gravhøj, læ efterleddet er det jernalderlige hem hjem, bygd. Lem forekommer desuden som forled i købstadsnavnet Lemvig.
2. Tarm (Vestjylland)
Tarm var i gamle dage et ord, man i højere grad end i dag anvendte til at beskrive et langt smalt og indsnævret stykke, for eksempel en lang gang. Byen Tarm lå oprindeligt på en smal landtange ud i Skjern Å i Vestjylland.
3. Helved (Als)
Lige præcist som navnet antyder: helvede. Oftest givet om stednavne, der ligger yderst i et sogn eller afsides fra resten af områdets bebyggelse. Helvede-navne (Helved, Hellet, Helledi, Høllet) ligger ofte i par med bebyggelser eller gårde ved navn Paradis derved skabes et lokalt navnemiljø, der spiller på kendte trosforestillinger.
4. Bøsserup (Vestsjælland)
Bøsserup findes to steder på Sjælland. Her er der tale om et torp-navn sammensat med det gammeldanske mandsnavn Bøsi, altså Bøsis udflytterbebyggelse.
5. Døllefjeldemusse (Lolland)
Oprindeligt et fodboldhold, som blev samlet af klubberne fra de små landsbyer Døllefjelde og Musse, hvis ihærdige, men i længden umulige, indsats i 3. division gjorde dem til fodbold-darlings. Byen Døllefjelde betyder sandsynligvis Den lille dal i skovrydningen, hvorimod Musse er en udvikling af ordet mose.
6. Hørmested (Nordjylland)
Skrives første gang i 1345 Hornstrup altså igen et torp-navn, her enten sammensat med mandsnavnet Horn eller navneordet horn hornlignende fremspring. Det vil sige en bakke eller et højdedrag.
7. Røved (Østjylland)
Er et sammensat stednavn af ordene ræv og høj Rævehøjen.
8. Sengeløse (Østsjælland)
Endelsen - løse betyder oprindeligt lysning. I middelalderen blev løse dog anvendt spottende i flere sammenhænge. For eksempel var Sengeløse et sted, hvor beboerne ikke havde senge. Der findes også Særkeløse, hvor beboerne havde ry for at være så fattige, at de ikke havde tøj på kroppen (særk = skjorte). I Brødløs var der mangel på mad, og i Toftløs ejede man ikke engang sin egen toft dvs. den grund, som huset stod på. Spottenavne stammer typisk fra middelalderen.
9. Bøvl (Sydjylland)
Navnet går tilbage til ældre dansk bøgel lille bue, bøjning egentlig samme ord som i nudansk bøjle. Bøvl ligger en bue omkring et markant, lokalt højdedrag.
10. Frankfri (Midtfyn)
Det er et stednavn, som findes to steder på Fyn. Ordet frank kan betyde uden gæld, hvorfor navnet nok skal tolkes som betydende gældfri.