Prøv avisen
100-året for Genforeningen

Fire sønderjyder: Det betyder danskhed for os

Fire sønderjyder fortæller, hvad de forbinder med danskhed.

Det er i dag præcis 100 år siden, at Sønderjylland formelt blev genforenet med Danmark. I anledning af genforeningsjubilæet har Kristeligt Dagblad bedt fire sønderjyder forklare, hvad danskhed betyder for dem. Fælles for dem er, at tidligere tiders spændinger og stridigheder i dag er erstattet af sameksistens

Kent Jørgensen, 25 år. Født og opvokset i Tinglev, bor og arbejder som gartner i Hillerød

Danskhed betyder for mig, at jeg er ”med i klubben”. Jeg skal ikke være nervøs, fordi jeg er født, som den jeg er, og taler det sprog, jeg gør. For dem, der er født med en anden hudfarve eller opvokset med et andet sprog, vil der være mere dystre sider.

Jeg kommer af en familie, hvor der både er tysk- og dansksindede. Faktisk troede jeg, at vi overvejende var danske, blandt andet fordi min morfar var meget dansksindet.

Men min mors slægtsforskning viser, at vi ned-stammer fra kartoffeltyskere, der kom vandrende herop i 1700-tallet. Jeg troede, jeg var en fjerdedel tysk, men nu viser det sig, at jeg nærmere er en fjerdedel dansk. De ældre generationer af sønderjyder, for eksempel min mormor og morfar, har nok været meget på vagt over for det fremmede. Men de er også vokset op med, at fjenden var tæt på, faktisk lige på den anden side af grænsen. Jeg er født som EU-borger, og har haft meget langt til den nærmeste fjende.

Linda Roager, 53 år. Bor i Skærbæk. Arbejder som organist ved Skærbæk Kirke

Det er utrolig vigtigt for mig at være dansk. Vi snakker tit i familien om, at det er noget særligt hernede. Vi sønderjyder er bare mere danske. Det er, som det skildres i Danmarks Radios tv-serie ”Grænseland”. Det er hjerteblod.

Både min mands og mine bedstefædre var nødt til at kæmpe på den tyske side under Første Verdenskrig. Det har de aldrig villet tale om bagefter. Men det har givet os en bevidsthed om, at det er vigtigt at være dansk. Hvert år sætter vi lys i vinduerne om aftenen den 4. maj til minde om Befrielsen, og jeg fortæller mine børn, at det er vigtigt. Jeg har også altid sunget ”En lærke letted’” og andre af de gode danske sange som godnatsange for dem.

I dag er der så meget, vi tror, vi kan tage for givet. Men det er vigtigt at vide, at der er en arv fra fortiden, som er blevet givet videre.

Det er vigtigt, at vi har et dansk fædreland, vi kan være stolte af, som bygger på demokrati og på kristne værdier.

Stefan Klit Søndergård, 57 år. Født i Aarhus. Har boet i Sønderjylland i mere end 20 år. Sognepræst i Broager

Danskhed betyder for mig, at jeg hører til i et folk, blandt mennesker, der har boet her gennem generationer. Grundtvigs forståelse af danskhed var den, at de, der kalder sig danske, skal være danske, og det ser jeg som, at man skal føle danskheden i hjertet. Danskheden ligger i sproget, remser og talemåder, folkeminder og legender. Historiske mærkedage.

I Sønderjylland er der særlige mindretalsting og historiske datoer, man skal huske.

Jeg er født nord for Kongeåen. Da jeg kom hertil som yngre præst, var jeg ved at lægge et møde på én af de datoer, hvor man holdt afstemningsfest. Og jeg følte mig lidt udannet, da jeg så fik at vide, at det kunne man ikke!

Bodil Gormsen, 62 år. Bor i Aabenraa. Arbejder som lærer på Høje Kolstrup Skole i Aabenraa

Jeg er især stolt af at leve i et demokrati, der lever op til internationale konventioner. Vi skal passe på med at blive for nationalistiske. Danskere er ikke bedre end andre folk, og sønderjyder ikke mere danske end andre danskere.

Der er jo nogle historie om det danske over for det tyske, som er særlige hernede. Der er tysk skole, børnehave og bibliotek i Aabenraa, og mine børn bruger biblioteket. Men dér går jeg ikke hen. Det er nok en del af min kultur.

Min farmor og farfar gik i tysk skole. Der var en undertrykkelse af dansk sprog og kultur, som sidder i mig. Og det sluttede ikke i 1920, senere kom Besættelsen. Ved min fars konfirmation måtte selskabet gå hver til sit om eftermiddagen på grund af uenighed mellem en tante, der var nazist, og mine bedsteforældre, der var dansksindede.

Men alt det kan det nuværende tyske mindretal jo ikke gøre for, og jeg er glad for, at de gamle konflikter fortaber sig i næste generation.

Danskhed betyder for mig, at jeg hører til i et folk, blandt mennesker, der har boet her gennem generationer. Grundtvigs forståelse af danskhed var den, at de, der kalder sig danske, skal være danske, og det ser jeg som, at man skal føle danskheden i hjertet. Danskheden ligger i sproget, remser og talemåder, folkeminder og legender. Historiske mærkedage.

I Sønderjylland er der særlige mindretalsting og historiske datoer, man skal huske.

Jeg er født nord for Kongeåen. Da jeg kom hertil som yngre præst, var jeg ved at lægge et møde på én af de datoer, hvor man holdt afstemningsfest. Og jeg følte mig lidt udannet, da jeg så fik at vide, at det kunne man ikke!

Danskheden har gode vilkår lige nu, men der er altid en spænding mellem internationalisme og danskhed. Der er mennesker, der siger, de er europæere frem for danskere. Det havde jeg måske sagt, da jeg var ung, men ikke i dag. Jeg er dansker.

Privatfoto.
Privatfoto
Privatfoto.
Privatfoto