Da Niels Bohr i 1913 fremlagde sin atomteori, blev den københavnske fysiker mødt af en vis skepsis. Der var slet ikke grundlag for teorien, lød det fra flere forskerkolleger rundt omkring i verden.
Men ni år efter, da Nobelpriskomitéen den 9. november 1922 annoncerede, at den dengang 37-årige fysiker var årets vinder, var en god del af skepsissen forsvundet.
Nobelprisen kom til at spille en vigtig rolle for Niels Bohr. For med anerkendelsen fulgte også penge, som professoren investerede i det dengang et år gamle institut for teoretisk fysik på Københavns Universitet. Det, der i dag har navnet Niels Bohr Institutet.
“Det gav ham både penge og international opmærksomhed, som han meget klogt brugte til at trække forskere fra hele verden til det nye institut, som han stod i spidsen for,” siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, som er leder af center for videnskabsstudier på Aarhus Universitet og selv uddannet fysiker.
Det skete på et tidspunkt, hvor de internationale forskningsmiljøer havde trange kår, forklarer han. Efter Første Verdenskrig var få forskere interesseret i at samarbejde med Danmarks nabo mod syd, men Niels Bohr insisterede på at invitere videnskabsfolk fra Tyskland til den danske hovedstad.
“Det var med til at skabe den såkaldte københavnerånd, der handlede om at opbygge et internationalt forskningsfællesskab, hvor åbenhed var det allervigtigste, også når det gjaldt nye eksperimentelle videnskabelige forsøg, undersøgelser og opdagelser,” siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Det var blandt andet det, som var med til at videreudvikle Niels Bohrs atomteori og kvantefysik, som har sat et aftryk på en lang række videnskabelige discipliner. Og i dag nyder forskere på Niels Bohr Institutet godt af hans videnskabelige fund fra 1913 i deres forsøg på at udvikle Danmarks første kvantecomputer.
Niels Bohrs ånd er også stadig til stede på instituttet, hvis man spørger viceinstitutleder for forskning på Niels Bohr Institutet, Joachim Mathiesen.
“Åbenhedsprincippet gennemsyrer al forskningen. I perioder taler jeg oftere med mine kolleger på en Zoom-forbindelse, end jeg taler med mine kolleger, som sidder på kontorerne ved siden af mit,” siger han.
Niels Bohrs overbevisning var, at det internationale samarbejde kunne virke fredsskabende, men i sin levetid nåede han også at opleve, hvordan forskningen kunne tænde konflikter. Selvom han advarede om farerne, blev atombomben som bekendt udviklet med udgangspunkt i den danske fysikers forskningsresultater.
“På nogle fronter er åbenheden i forskningen i dag under pres af forskellige årsager, men det var den også i Niels Bohrs tid,” siger Joachim Mathiesen og tilføjer:
“Det ændrede og ændrer dog ikke på, at det er vigtigt at holde fast i den som et grundlæggende princip. Hvis vi bare lukkede os omkring os selv, var vi ikke kommet særligt langt.”