Prøv avisen

10.000 bevæbnede vagter skal beskytte EU’s grænser

Jean-Claude Junker, formand for EU-kommissionen, vil onsdag præsentere et forslag om etableringen af en 10.000 mand stor og bevæbnet EU-grænsepatrulje, som skal beskytte EU’s ydre, men også indre grænser. Her ses en spansk patrulje og en gruppe migranter tilbage i februar 2017. Foto: Aris Oikonomou/AP/Ritzau Scanpix

EU-Kommissionen vil etablere en grænsepatrulje på 10.000 mand, som skal beskytte EU’s ydre og indre grænser. Forslaget kan styrke tilslutningen til EU, siger ekspert. Et skridt i den rigtige retning, lyder det fra regeringspartier, mens Dansk Folkeparti ønsker flere tiltag

EU er klar med et kontant – og bevæbnet – forslag til at bremse migrantstrømmene mod Europa.

Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, vil i dag præsentere et forslag om etableringen af en 10.000 mand stor og bevæbnet EU-grænsepatrulje, som skal beskytte EU’s ydre, men også indre grænser.

Tanken er, at patruljen skal oprettes i 2020, og at den skal opsnappe nye ankomster til Europa, standse ulovlig færden mellem EU-medlemsstater og fremskynde hjemsendelser af migranter, som ikke har ret til asyl i Europa. Patruljen skal også have mulighed for at operere i lande uden for EU, hvis disse lande indvilger i det.

Ifølge den internationale erhvervsavis Financial Times vil udspillet blive præsenteret i dag, når formand Jean-Claude Juncker holder sin tale om unionens tilstand i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Kristeligt Dagblad har fra kilder fået bekræftet, at forslaget om en europæisk grænsepatrulje vil blive præsenteret ved dagens tale. Og de europæiske grænsevagter kan blive en del af løsningen på at reducere migrantstrømmen imod Europa. Det siger Sergio Carrera, seniorforsker ved Centre for European Policy Studies og specialist i EU’s migrationspolitik.

”Der er i øjeblikket ikke nogen særlig stor solidaritet mellem de enkelte medlemslande. Jeg tror ikke, at dette kan løse alle problemer, men det kan hjælpe de medlemsstater, der føler sig overladt til sig selv,” siger Sergio Carrera.

Han mener, at forslaget bør være en del af en samlet pakke på asylområdet. Udspillet, som præsenteres i dag i Strasbourg, skal dog også ses som led i det fælles europæiske ønske om et forandret europæisk asylsystem, som blev præsenteret på et EU-topmøde i sommer.

Her blev EU’s 28 stats- og regeringsledere blandt andet enige om at undersøge muligheden for at etablere såkaldte opsamlingscentre i tredjelande for flygtninge og migranter, ligesom der skal etableres opsamlingscentre internt i EU for flygtninge og migranter, som reddes i EU-farvand, og derfor ikke kan sejles til Afrika.

”Forventningen i EU er, at man skal have en samlet pakke for at løse de migrationsproblemer, man står med. Forudsætningen for, at man kan løse eksempelvis udfordringen med en solidarisk fordeling af asylansøgere, er, at der er kontrol med de ydre grænser,” siger forskningschef i Tænketanken Europa Catharina Sørensen.

Der er allerede budgetteret med den opgradering af grænsebevogtningen, som der nu foreslås. I juni foreslog EU-Kommissionen således at tredoble sit budget til at bremse illegal migration og styrke kontrollen med EU’s ydre grænser.

Konkret skal der afsættes godt 260 milliarder kroner til formålet i langtidsbudgettet for EU, der skal gælde fra 2021 til 2027. Det er cirka en tredobling i forhold til det nuværende langtidsbudget, hvor der er sat cirka 97 milliarder kroner af til grænse- beskyttelse.

Men selvom migrationspresset står højt på dagsordenen i hele Europa, er det ifølge Catharina Sørensen ikke givet, at EU’s medlemsstater vil bifalde forslaget.

”I grænselandene, som i dag tager imod migranterne, er der en bekymring for, at EU vil overtage magten i beskyttelsen af de ydre grænser. Dette vil blive set som en klar overtrædelse af landenes suverænitet. Men de røde lamper kan også blive tændt blandt politikere i Danmark. Omvendt ved vi fra meningsmålinger, at danskerne ønsker en styrket kontrol med de ydre grænser. Hvis forslaget bliver forvandlet til et effektivt redskab i forhold til at beskytte EU’s grænser, kan det styrke tilslutningen til, at EU kan løse migrationsudfordringen,” siger Catharina Sørensen.

Hos Dansk Folkeparti er der dog ikke umiddelbart bekymring at spore hos Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet:

”Det fremgår af udkastet, at man har migranter og asylansøgere som målet for grænsepatruljen, og det er positivt. Men det springende punkt er, at man får flyttet hele asylbehandlingen ud af Europa. Men dette er et skridt i den rigtige retning, så jeg vil ikke tale det ned,” siger Morten Messerschmidt.

Også Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, tilslutter sig EU-forslaget.

”En forudsætning for, at vi kan have åbne grænser inden for EU, er at vi styrker kontrollen med de ydre grænser. Jeg tror, at flere hjemsendelser og en begrænsning af tilstrømningen er vejen frem, hvis man stadig har mulighed for at komme legalt ind i Europa,” siger Jan E. Jørgensen.

Liberal Alliances EU- ordfører, Henrik Dahl, ser også positivt på udspillet.

”Det er rigtig, rigtig positivt. Samtidig er det forhåbentlig et skridt imod en mere realistisk og pragmatisk tilgang til asylproblemerne i Europa,” siger Henrik Dahl.