Den ville uundgåeligt ramme landet. Spørgsmålet var kun hvornår og med hvilken styrke.
Allerede for 12 år siden skrev myndighederne en detaljeret plan om, hvordan det offentlige og private Danmark skulle forholde sig, når en dødelig og influenzalignende pandemi ville ramme hele verden og på få uger sætte sundhedsvæsenet under ”alvorligt pres”.
Det viser en 36 sider lang vejledning, ”Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza”, der blev udgivet i 2008 af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med blandt andre Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Rigspolitiet.
I kølvandet på SARS-epidemien advarede styrelsen om et fremtidsscenarie, hvor ”et nyt og aggressivt influenzavirus forårsager en alvorlig og langvarig pandemi.”
”De første udbrud konstateres i Sydøstasien, men på under en måned ses de første tilfælde i Danmark, efter at flypassagerer har bragt virus med sig til lufthavne i Europa og videre på tværs af landegrænser. Danmark og alle dets nabolande påvirkes lige alvorligt. Det nye virus er yderst smittefarlig, og der er ingen immunitet i befolkningen fra tidligere influenzaepidemier. Alle aldersgrupper rammes omtrent lige hårdt. Der er kort inkubationstid, og de fleste, der smittes, oplever udpræget sygdomsfornemmelse med pludselig høj feber, luftvejssymptomer, hovedpine og muskelsmerter,” står der i vejledningen.
Ifølge den ”hersker (der) ikke tvivl om, at vi igen vil opleve en pandemi.”
Med en konstatering af, at verden bliver ramt af pandemier cirka tre-fire gange hvert århundrede, kunne man tro, at eksempelvis et rigt land som Danmark ville tage det uhyggelige fremtidsscenarie alvorligt og forberede sig på det. Blandt andet ved i god tid at have sikret sig omfattende testudstyr og de såkaldte værnemidler klar til både patienter og sundhedspersonale.
Alligevel måtte Lægemiddelstyrelsen i søndags, kun lidt under en måned efter det første tilfælde af covid-19 i Danmark, advare om, at landet er i fare for at løbe tør for håndsprit og masker. I weekenden dykkede antallet af tests af coronasmittede til blot 300-400 om dagen, angiveligt fordi man ikke har kunnet skaffe tilstrækkeligt med udstyr.
Regeringen, Danske Regioner og sundhedsmyndighederne er nu kastet ud i en kamp på verdensmarkedet for at skaffe alle de i ”fredstid” ret banale og let tilgængelige materialer, ligesom man herhjemme i stor hast forsøger at stable en produktion på benene. På et pressemøde i Statsministeriet i går måtte formanden for Dansk Regioner, Stephanie Lose (V), erkende, at det ikke er sikkert, at manglen på værnemidler bliver kortvarig, selvom man arbejder ihærdigt på det. Hun påpegede også, at nogle leverandører ikke leverer, selvom det er aftalt.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) undskyldte igen, at myndighederne ikke havde svaret på et tilbud fra Sydkorea om at levere tests, men at ”vinduet er åbent”, således at det måske lykkes. Han påpegede desuden, at det trods alt er lykkedes at skaffe 50.000 masker fra en leverandør.
Håndteringen af krisen får nu en af Danmarks førende eksperter og flere sundhedsordførere til at lange ud efter det manglende beredskab.
Ifølge dem burde 2008-vejledningen i samspil med andre relevante beredskabsplaner have ført til, at tests, masker og sprit var indkøbt på forhånd i langt højere grad.
”Danske myndigheders håndtering af corona bærer præg af, at vi ikke fik SARS. Det havde man i Sydkorea, Taiwan og Singapore, og de lande har sørget for at implementere deres beredskabsplaner, så de havde det udstyr og den testkapacitet, der skulle til. Det er ikke raketvidenskab, og jeg er overrasket over, at basale ting som masker ikke kan skaffes, og at de (myndighederne, red.) ikke har planer for, hvordan lagrene skal fyldes op,” siger Bjørn Melgaard.
Han er læge og har i 11 år haft centrale direktørstillinger i World Health Organization (WHO), herunder seks år som leder af Verdensundhedsorganisationens vaccinationsprogram.
Beredskabsstyrelsens pandemi-vejledning fra 2008 er henvendt til offentlige og private virksomheder uden for sundhedssektoren og beskriver klart og tydeligt, at ”masker kan blive en mangelvare, når pandemien er en realitet.”
”Hamstring kan betyde, at der opstår mangel på visse varer på apoteker, hos materialister, i supermarkeder m.v. Det kan f.eks. dreje sig om bestemte lægemidler, ansigtsmasker og andre personlige værnemidler,” står der desuden.
Stephanie Lose har ikke villet stille op til interview om sundhedsvæsenets beredskab. I stedet konstaterer hun – i modsætning til Beredskabsstyrelsens vejledning, som Kristeligt Dagblad har forelagt hende – i en skriftlig kommentar, at ”det ikke har været muligt for sundhedsvæsenet at forudse en situation som den, vi står i nu. Ikke mindst fordi der er tale om en verdensomspændende sundhedskrise.”
”Men det er klart, at den her situation er en lære for fremtiden, så vi kan være endnu bedre forberedte mod fremtidige pandemier,” skriver Stephanie Lose.
Flere politikere på Christiansborg undrer sig over, at man ikke har været bedre forberedt. En af dem er Liselott Blixt, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti.
”Allerede i februar kunne jeg se, at man ikke havde værnemidler nok i min egen kommune. Vi havde nogle MRSA-patienter (patienter med multiresistente bakterier, som ikke kan behandles med penicillin, red.) liggende, og dem skulle vi jo også have værnemidler til. De dør også, hvis de bliver udsat for smitte. Så var jeg til møde med ministeren og fik at vide, at der ikke var noget problem.”
”Ugen efter begyndte der at blive mangel på værnemidler alligevel. Så vi bliver helt sikkert nødt til at have en redegørelse senere for dette område,” siger Liselott Blixt.
Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, peger på nedskæringer i sundhedsvæsenet som årsag til, at der ikke er blevet opbygget et lager af værnemidler trods advarslerne om, at en pandemi på et tidspunkt med sikkerhed ville ramme Danmark.
”Vi har et sundhedsvæsen, som er præget af en meget stor spareiver gennem adskillige år. Den økonomiske ansvarlighed har stået over de sundhedsfaglige hensyn. Det at opbygge en lagerkapacitet af værnemidler giver jo ikke effekt her og nu, og så har man sparet det væk,” siger Peder Hvelplund.
Han indrømmer, at Enhedslisten aldrig selv i en finanslovsforhandling har foreslået, at der skulle sættes penge af til pandemiberedskab.
”Nej, det har vi ikke. Det er ikke fra politisk hold, man skal gøre det her. Det er noget, sundhedsmyndighederne skal gøre,” siger han.