Gå på jagt i 120 års avisarkiv

Kristeligt Dagblad fylder i dag 120 år og åbner efter flere års digitaliseringsarbejde samtidig et avisarkiv med udgaver fra 1896 til i dag

I Det Kongelige Biblioteks arkiv i Vestindisk Pakhus ligger Kristeligt Dagblads udgaver, helt tilbage til første nummer af avisen. Nu er det hele digitaliseret, og man kan let søge 120 år tilbage i tiden.
I Det Kongelige Biblioteks arkiv i Vestindisk Pakhus ligger Kristeligt Dagblads udgaver, helt tilbage til første nummer af avisen. Nu er det hele digitaliseret, og man kan let søge 120 år tilbage i tiden. . Foto: Leif Tuxen.

Hvordan blev børneopdragelse debatteret i 1910? Hvordan foregik ordineringen af Danmarks første kvindelige præster i april 1948? Og hvorfor var det nu, at Undervisningsministeriet ikke ville redde Maarup Kirke i maj 1928?

Disse spørgsmål kan fra i dag let besvares ved at søge ned i Kristeligt Dagblads avisarkiv på internettet.

Præcis i dag for 120 år siden kunne danskerne bladre i den første udgave af avisen, og det fejres med åbningen af det nye avisarkiv, der for første gang gør det muligt for avisens abonnenter at søge i og læse samtlige eksemplarer af Kristeligt Dagblad fra alle avisens årgange.

I arkivet kan man finde en avis frem fra en specifik dato fra den 1. oktober 1896 til den seneste udgivelse, og man kan søge på enkelte ord eller sætninger i i alt mere end 400.000 avissider.

På den måde kan man med få klik blandt andet læse Folketingets formand Hans Rasmussens indledende ord fra en interimistisk talerstol ved en ekstraordinær Rigsdagssamling i fællessalen på Christiansborg klokken 21.00 den 9. april 1940:

”Mine Damer og Herrer! Det er i en saare alvorstung og skæbnesvanger Stund, at Rigsdagens Medlemmer i Aften er kaldt til Møde. Den ydre Anledning er kendt af alle. Den har Dagen igennem fyldt vore Sind med Ængstelse, og vi ser med Uro paa, hvad kommende Timer og Dage vil bringe”, står der i avisen den 10. april.

Forsiden af avisen den 10. april 1940.
Forsiden af avisen den 10. april 1940.

Det nye avisarkiv giver dermed et indblik i udviklingen i Danmark og verden samt i dækningen af den kirkelige verden siden 1896. Det gælder også indsigten i danskernes liv igennem eksempelvis rubrikannoncer samt prisudviklingen for sukker, kaffe eller brune bønner, der på dagen, hvor avisen udkom første gang altså kostede 10 øre for fem 5 pund.

Hidtil har det været en større sag at gå på opdagelse i de gamle avisspalter fra dengang og i de mange fysiske sider, der er udkommet siden. De har før kun været tilgængelige som enten mikrofilm eller i indbundne avisbind i Det Kongelige Biblioteks avismagasin i Vestindisk Pakhus i København.

Men det skulle være meget lettere, besluttedes det i 2014. Derfor blev over 100 års Kristeligt Dagblad-aviser sidste år båret ud af Det Kongelige Biblioteks avismagasin i Vestindisk Pakhus i København og på paller sendt med særtransport til et industriområde i nærheden af Zürich, Schweiz. Her har virksomheden Supaq med speciale i digitalisering været i fuld gang med at håndopskære hver enkelt side i de mange avisbind og scanne dem.

Størstedelen af det gamle materiale har imidlertid skulle glattes med et almindeligt strygejern for at fjerne æselører og folder, inden det kunne køres ind i maskinen, der scannede siderne og genererede en såkaldt pdf-version af hver avisside – og dermed sikret avisernes bevarelse for eftertiden og tilgængelighed fra i dag.

Avisens trykte udgaver befinder sig på Det Kongelige Biblioteks arkiv i Vestindisk Pakhus.
Avisens trykte udgaver befinder sig på Det Kongelige Biblioteks arkiv i Vestindisk Pakhus. Foto: Leif Tuxen

Det sidste skyldes også indsatsen fra et norsk firma, der har klargjort filerne med de mange avissider, så det er blevet muligt at søge i arkivet på sin computer, tablet eller smartphone og på få øjeblikke få avisen og en artikel serveret på skærmen.

Det er derfor en stor glæde, når Kristeligt Dagblad nu kan byde læserne velkommen i avisens historiske arkiv.

Kristeligt Dagblad har selv finansieret digitaliseringsprojektet, som har kørt sideløbende med et andet omfattende projekt hos Statens Avissamling, hvor Statsbiblioteket er i gang med at digitalisere 32 millioner avissider. Målet med netop det projekt er at stille så mange digitaliserede aviser til rådighed som muligt via Statsbibliotekets tjeneste Mediestream.