13-årige piger går til kamp mod global vandforurening

Tre 7. klasseselever fra Vejle har startet virksomheden Shit Happens, hvor de vil sætte deres idé til bekæmpelse af koleratyfus i produktion. Idéen består af en opdelt plasticpose, hvor den ene del er til afføring og den anden til plantefrø

Ejerne af firmaet Shit Happens er de 13-årige Stine Møller Andersen (til venstre), Katrine Rønskov Thomsen og Victoria Egeskov Christiansen. – Privatfoto.
Ejerne af firmaet Shit Happens er de 13-årige Stine Møller Andersen (til venstre), Katrine Rønskov Thomsen og Victoria Egeskov Christiansen. – Privatfoto.

Den 28. november i år var en vild dag. Der underskrev vores forældre en række papirer, så vi nu kan kalde os virksomhedsejere. Med eget cvr-nummer og det hele. Fordi vi alle tre kun er 13 år, var det nødvendigt, og de har også hjulpet os med noget startkapital.

Vi er tre piger, og vi vandt sidste år den lokale Edison-konkurrence i Vejle. Det er en idékonkurrence blandt skoleelever ud fra forskellige temaer, og i 2017 var temaet ”Vand”. I vores gruppe tog vi fat på emnet ud fra FN’s sjette verdensmål, der handler om rent vand og sanitære forhold.

Det var helt vildt at læse om, hvordan store dele af verdens befolkning slet ikke har toiletter, men er nødt til at besørge i naturen, ikke mindst i floder og søer. Problemet er så bare, at de også bader og drikker det her vand, og hvert år dør 23 millioner mennesker af koleratyfus på grund af de kolibakterier, de får ind via det forurenede vand.

Alene i Asien er der 600 millioner mennesker, der ikke har ordentlige sanitære forhold. Al den viden, vi researchede os frem til, gjorde, at vi udtænkte den her pose, som vi kalder SaniBag. Idéen er, at posen er opdelt i to rum. I det ene rum besørger man, og så lukker man posen og graver den ned i jorden. Når afføringen så er nedbrudt, er jorden klar til at tage mod frøene fra det andet rum. På den måde er der også en merværdi i posen, og det kunne jo for eksempel være plantefrø til dyrefoder eller til siv, som man kan flette kurve af.

Da vores idé vandt den lokale del af konkurrencen, fik vi så meget positiv respons, at vi fik lyst til at fortsætte arbejdet med vores produkt. Det sidste år har vi derfor opsøgt mulige samarbejdspartnere, holdt masser af møder med andre hjælpeorganisationer og fået en masse praktiske ting, som for eksempel en hjemmeside, på plads. Og derfor kunne vi for nogle uger siden endelig oprette firmaet, som vi kalder Shit Happens.

Vi går jo stadig i skole, så vi kan ikke bruge al vores tid på firmaet. Men skolen har givet os lov til at tage fri hver mandag klokken 12, og så tager vi ind på vores kontor, der ligger i Spinderihallerne i Vejle, og hvor vi får hjælp af vores to mentorer. De er to kvinder, der oprindeligt var folkeskolelærere, men som i dag har firmaet Mindthefuture, der hjælper skoler med at få innovation og entreprenørskab ind i undervisningen.

Kun én gang har vi oplevet, at folk ikke tog os helt seriøst, når vi kontaktede dem og fortalte om vores idé, ellers oplever vi, at folk er meget interesserede og nok også synes, det er lidt sejt, at vi er så unge og så alligevel så seriøse. For vi brænder virkelig for det her og håber, at vi i løbet af det næste års tid får fat i de helt rigtige samarbejdspartnere, så posen kan komme i produktion.

Det har været helt vildt lærerigt at arbejde med den her idé, og vi er nok allesammen blevet lidt mere modne og selvsikre undervejs. Hvor vi før var mere perfektionistiske og alle tre var bange for at lave fejl, så har vi fundet ud af, at det hører med til processen at lave fejl. At vi bare lærer noget af dem. Det har for eksempel også været meget inspirerende for os at tale med Røde Kors, der jo kunne fortælle, at det ikke er nok at give folk et nyt og bedre produkt, der vil forbedre deres levevilkår. Man skal også ind at arbejde med folks vaner, for produktet gør det ikke af sig selv.

Der er da sikkert nogle af vores kammerater, der synes, vi er lidt sære, fordi vi går så meget op i det her. Men de fleste bakker os op, og der er nok også en forståelse blandt os unge af, at det i høj grad er vores generation, der kommer til at stå med en masse opgaver globalt.

Både i forhold til klima og i forhold til forurening.