1339 afviste asylsøgere skal retur

Mange afviste asylsøgere er bange for at vende hjem. Derfor er det afgørende med god rådgivning, praktisk støtte og samarbejde med de lande, de afviste asylsøgere kommer fra, siger Dansk Flygtningehjælp og Rigspolitiet

Det tidligere åbne fængsel Kjærshovedgaard uden for Ikast skal efter planen huse afviste asylansøgere.
Det tidligere åbne fængsel Kjærshovedgaard uden for Ikast skal efter planen huse afviste asylansøgere. . Foto: Henning Bagger.

Mens Sverige forbereder sig på at skulle masseudvise op til 80.000 afviste asylsøgere, så går der i øjeblikket 1339 afviste asylsøgere rundt i Danmark, som har fået besked på, at de skal forlade landet. Heraf kommer 243 asylsøgere fra Iran og Irak, som ikke modtager asylsøgere, medmindre udrejsen sker frivilligt. Derudover er der 63 personer, der som følge af Dublinforordningen skal sendes ud af Danmark til det EU-land, hvor de først har søgt asyl.

Det viser den seneste opgørelse fra Rigspolitiet foretaget den 25. januar i år. Selvom antallet af danske udsendelser er minimale sammenlignet med de svenske planer, så er det også herhjemme forbundet med udfordringer at få afviste asylsøgere sendt hjem. Derfor er det afgørende, at de afviste asylsøgere modtager rådgivning og praktisk støtte til at slå sig ned i hjemlandet.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Flygtningehjælp, der sammen med Røde Kors siden 2013 har været med til at drive en særlig rådgivningstjeneste for afviste asylsøgere.

Sverige har det seneste år modtaget 163.000 asylsøgere, og af dem forventer myndighederne at skulle udvise 45 procent, skriver det svenske medie Dagens Industri. Herhjemme søgte 18.492 personer asyl fra januar til og med november 2015. 86 procent af de asylsøgere, der fik behandlet deres sag de første 11 måneder af 2015, opnåede asyl.

”En del af de, der står til en udsendelse, er uenige i Flygtningenævnets afgørelse og føler ikke, at det er sikkert at rejse hjem. Samtidig har de afviste asylsøgere ofte brugt deres opsparing på rejsen til Europa. Jo længere tid, de afviste asylsøgere har tilbragt på asylcentre, jo sværere er det også at blive sendt hjem. Desværre er der eksempler på afviste asylsøgere, der har været her i flere år. De kan ofte være psykisk nedbrudte af den lange ventetid og inaktiviteten på asylcentrene,” siger asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer.

Hun understreger, at rådgivning i mange tilfælde kan hjælpe afviste asylsøgere til selv at træffe den vanskelige beslutning om at vende frivilligt hjem uden, at politiet skal deltage i hjemsendelsen.

Asylsøgere, der frivilligt rejser hjem, kan i øjeblikket få 15.000 kroner af den danske stat. Men ordningen ophører til foråret. Ifølge Eva Singer kan det for en del afviste asylsøgere have stor betydning, at de får et beløb, der gør det muligt at starte på en frisk i hjemlandet.

”Det er afgørende for en god hjemsendelse, at de afviste asylsøgere har noget at vende hjem til,” siger Eva Singer.

Hun henviser til, at Norge for eksempel har etableret et særligt reintegrationsprojekt for afviste asylsøgere i Somaliland, og at Danmark for nogle år siden forsøgte at gøre det samme i Afghanistan. Projektet er dog siden blevet nedlagt.

Richard la Cour, der er centerchef i Nationalt Udlændingecenter under Rigspolitiet, siger til Ritzau, at Rigspolitiet følger situationen nøje, men at antallet af afviste asylsøgere, der skal sendes ud, indtil videre har været stabilt. Faktisk er der i dag færre udsendelser end i årene 2012 til 2014, hvor flere end 1500 afviste asylsøgere hvert år stod til hjemsendelse.

”Vi har indtil videre ikke kunnet registrere nogen massiv tilgang af folk i udsendelsesposition. Selvom der skete en pæn stigning i antallet af asylsøgere sidste år, så har mange af dem været syrere og eritreere, og de får med stor sandsynlighed asyl,” siger Richard la Cour til Ritzau.

Han understreger dog, at situationen hele tiden udvikler sig.

”På det seneste har vi set en tendens til, at der kommer flere afghanere, irakere og iranere, og særligt de to sidste lande kan volde problemer,” siger Richard la Cour.

Han forklarer, at centret hele tiden arbejder på at udbygge relationerne til de lande, som de afviste asylsøgere kommer fra.

”For mange landes vedkommende har vi ingen aftaler, men er afhængige af godt samarbejde og gode relationer. Nogle lande er der ingen problemer med, mens det går mindre godt andre steder, hvor der er helt lukket,” lyder det fra centerlederen.