I stemmeboksen kan man måske komme i tvivl om følgende:
Hvis jeg helst vil stemme på Naser Khader, kan jeg så det?
Mange bliver overrasket over, at de navne, der står på valgsedlen, ikke er dem, man kender fra fjernsynet. Det skyldes, at man kun kan opstille i de kredse, der ligger inden for den storkreds, kandidaten hører til. Derfor kan du kun stemme på eksempelvis Naser Khader, hvis han er opstillet i din valgkreds. Hvis du vil have indflydelse på, om han bliver valgt ind, skal du stemme på Det Konservative Folkeparti. Jo flere stemmer partiet får, jo flere mandater får det valgt ind i Folketinget, og jo større chance er der for, at Naser Khader er iblandt.
Hvad er forskellen på at stemme personligt og at stemme på partiet?
Hvis man stemmer på partiet, er man med til at afgøre, hvor mange personer partiet får i Folketinget. Hver person kaldes et mandat, og det kræver cirka 20.000 stemmer (1/175 af alle gyldige stemmer ved forrige valg) at opnå et mandat. Hvis man stemmer personligt, er man også med til at bestemme, hvilke personer der skal have et mandat og dermed en plads i Folketinget. Bliver din kandidat ikke valgt ind, går din stemme til partiet.
Hvornår er min stemme spildt?
Hvis du stemmer personligt, og din kandidat ikke bliver valgt ind i Folketinget, er din stemme ikke spildt. Så går din stemme til det parti, din kandidat stiller op for.
Hvis partiet får mere end to procent af alle gyldige stemmer, svarende til cirka 70.000 stemmer, bliver partiet valgt ind og får automatisk tildelt fire mandater. Det vil sige fire af de 179 pladser i Folketingssalen.
Selvom eksempelvis Kristendemokraterne ikke får to procent af stemmerne, kan partiet alligevel blive valgt ind, hvis Stig Grenov får flere end cirka 20.000 personlige stemmer og dermed vinder et kredsmandat. Så hiver han automatisk tre ekstra mandater ind i Folketinget, for et parti kan minimum have fire mandater.
Kun hvis partiet slet ikke bliver valgt ind i Folketinget, er din stemme i princippet spildt og indgår kun som en del af valgdeltagelsen.
Hvad sker der, hvis jeg stemmer blankt?
Hvis man stemmer blankt, er stemmen ugyldig, men tæller med i valgdeltagelsen. Derfor stemmer de fleste blankt for at give det budskab til politikerne, at de ikke er tilfredse med nogen af dem.
Hvis jeg ikke sætter mit kryds præcist nok, kan man så risikere, at stemmesedlen bliver erklæret ugyldig?
Ja, der må ikke være tvivl om, hvem du stemmer på. Årsagen til, at man stemmer med blyanter, er netop at sikre, at krydset ikke bliver tværet ud eller på anden måde bliver utydeligt, så stemmen bliver ugyldig.
Er man brevstemmer og har stemt på en kandidat, men skrevet et forkert parti på sedlen, er den også ugyldig, fordi der så er tvivl om, hvad man mener. Hvis man derimod blot skriver kandidatens navn forkert, er stemmen gyldig. Desuden er det ugyldigt at sætte mere end et kryds. Normalt er cirka 0,7 procent af stemmerne blanke, og 0,3 procent af stemmerne ugyldige af andre grunde.
Hvad er en valgtilforordnet?
De valgtilforordnede er de personer, der hjælper valgbestyrelsen ved hvert valgsted med at afvikle valget i god ro og orden. De modtager brevstemmer op til valget og kan medvirke til optællingen af stemmerne. De valgtilforordnede vælges af kommunalbestyrelsen. Medlemmer af kommunalbestyrelsen kan selv blive valgtilforordnede, men folketingskandidater kan ikke i den region, hvor de selv er opstillet.
Fordelingen af stemmerne foregår efter disse regler:
Hvad er et forholdstalsvalg?
Et forholdstalsvalg er navnet på det valgsystem, vi bruger i Danmark. Det betyder, at partierne får det antal personer i Folketinget, som andelen af stemmer svarer til. Får man 10 procent af stemmerne, får man altså 10 procent af de 175 pladser. Alle kandidaterne opstiller i lokale kredse landet over, så man både sikrer en tæt kontakt mellem folketingskandidater og vælgere, og så alle dele af Danmark er repræsenteret i Folketinget.
Indtil 1926 havde vi et andet valgsystem kaldet flertalsvalg i enkeltmandskredse. Her bliver kun den, der får flest stemmer, valgt. Resten af stemmerne er tabt. Dette system fungerer bedst, når der kun er få og store partier at vælge imellem. Det var netop tilfældet i Danmark før 1926, hvor kun fire partier var repræsenteret i Folketinget. Og det er tilfældet i USA og Storbritannien, hvor man i dag stadig har flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Systemets svaghed er, at der godt kan være et flertal i befolkningen, der stemmer på et parti, uden at det parti får magten. Det skete eksempelvis da den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, blev valgt, selvom han ikke fik et flertal af stemmerne.
Hvad er et mandat, og hvordan fordeles de?
Ordet mandat kommer af det latinske mandatum, der betyder befale eller en fuldmagt til at udføre et hverv for en anden. I valgsammenhæng er mandat et andet ord for en plads i Folketinget, Europa-Parlamentet, et byråd eller regionsråd. Mandatet tilhører den valgte politiker personligt og ikke hans eller hendes parti. Derfor er det muligt for personen at blive i eksempelvis Folketinget, selvom vedkommende skifter parti eller bliver løsgænger.
Der er i alt 179 pladser (mandater) i Folketinget. 175 mandater skal vælges i Danmark, mens Grønland og Færøerne hver vælger to.
Hvad er et tillægsmandat?
Antallet af mandater i hver kreds bestemmes af antallet af vælgere, antallet af indbyggere og befolkningstætheden. Fordelingen opdateres hvert femte år. Men det giver ofte nogle skæve tal. Indeholder en storkreds eksempelvis 10 procent af befolkningen, skal de vælge 17,5 mandater. Det kan man ikke. Derfor er der en pulje af skæve mandater, som man kalder tillægsmandater. Dem er der i alt 40 af, som fordeles ud på de tre landsdele. Hvordan man opnår et tillægsmandat er et yderst kompliceret regnestykke, vi ikke skal kede med her.
Hvad er en storkreds?
Når der er valg, deles landet op i tre landsdele; Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. De tre landsdele er igen opdelt i 10 storkredse. Og storkredsene er delt op i 92 opstillingskredse, som kan bestå af én eller flere kommuner. Storkredsene bruges til at finde ud af, hvor mange politikere der skal vælges i det område, fordi det skal passe sammen med, hvor mange mennesker der bor i det område. Landsdelen Midtjylland-Nordjylland har eksempelvis tre storkredse, hvor der skal vælges i alt 60 politikere.
Hvad betyder sideordnet og kredsvis opstilling?
Partiernes måde at opstille deres kandidater på kan have stor indflydelse på, hvordan stemmerne bliver fordelt, og hvem der bliver valgt ind i Folketinget. Der er to forskellige måder: Sideordnet eller kredsvis opstilling.
Stemmer man eksempelvis på partiet Venstre, og kandidaterne på listen er opstillet sideordnet, fordeles partistemmerne i hver opstillingskreds, så de svarer til kandidatens andel af de personlige stemmer i den kreds. Det betyder ofte, at de kandidater med flest personlige stemmer også er dem, der bliver valgt ind i Folketinget. Langt de fleste partier brugte ved sidste valg denne måde at opstille på.
En storkreds består af flere lokale opstillingskredse. Når et parti vælger at opstille kredsvist, betyder det, at eksempelvis en socialdemokratisk spidskandidat, der tilhører en særlig lokalkreds, får alle partistemmerne fra den kreds. Selvom der også er andre socialdemokrater fra andre kredse opstillet på stemmesedlen. Dermed afhænger spidskandidatens chancer i mindre grad af de personlige stemmer, end tilfældet er ved sideordnet opstilling. Chancerne for valg afhænger i større grad af, hvor stor lokalkredsen er.
Partierne har yderligere den mulighed at opstille kredsvist kombineret med en partiliste, hvor partiet rangordner sine kandidater. Det betyder oftest, at partiets spidskandidat på listen bliver valgt, medmindre en anden kandidat får et meget stort antal personlige stemmer. Ved sidste valg valgte Enhedslisten at opstille på denne måde i hele landet.
Hvad er en spærregrænse?
En spærregrænse er minimumskravet for, at et parti kan blive valgt ind i Folketinget. Kravet består af tre dele, men et parti behøver kun at opfylde én af dem:
1) Partiet skal få mindst to procent af stemmerne svarende til cirka 70.000 stemmer.
2) En af partiets kandidater skal opnå mindst 23.000 personlige stemmer og dermed et kredsmandat.
3) Et parti får i to ud af tre landsdele mindst det antal stemmer, det gennemsnitligt kræver for et kredsmandat, altså cirka 20.000 stemmer. Denne regel er til for at tilgodese partier som Kristendemokraterne, der traditionelt står klart stærkest i Vestjylland. Reglen har dog endnu aldrig været i brug. Klarer et parti spærregrænsen, er det automatisk sikret minimum fire mandater.
Hvad er en løsgænger?
Der er ved dette valg i alt 13 løsgængere. Det vil sige, at de ikke tilhører et parti. Det mest almindelige er, at personen tidligere har tilhørt et parti, men så har besluttet sig for at gå solo. Men det er også muligt at stille op og blive valgt som løsgænger. Det er dog meget svært, for det kræver omkring 20.000 personlige stemmer. Det er foreløbig kun sket to gange: Hans Schmidt i 1953 og Jacob Haugaard i 1994.
Løsgængere, der er brudt ud af et parti, findes der til gengæld talrige eksempler på. Naser Khader, Louise Frevert og Peter Brixtofte er nogle af de seneste løsgængere.
Hvad har kommunalreformen betydet for måden, vi vælger på?
Først og fremmest betyder det, at amtskredsene er blevet nedlagt og erstattet af større storkredse. Hvor der før var 17 amtskredse, er der nu 10 storkredse. Og hvor der før var 103 opstillingskredse, er der nu 92. Det kræver dermed flere stemmer end tidligere at opnå et mandat og dermed blive valgt ind i Folketinget.