Andelen af kvinder, der er direktører og bestyrelsesmedlemmer i Danmark, er stagneret. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 16 procent af direktører og 19 procent af bestyrelsesmedlemmerne i Danmark i 2021 var kvinder. I 2014 var tallene 14 procent og 19 procent.
Eva Svavars, du er forkvinde i den frivillige organisation Kvindeøkonomien, der arbejder for økonomisk ligestilling. Hvorfor tror du, at der er ikke er flere kvindelige direktører og bestyrelsesmedlemmer?
Det er der flere grunde til. For det første har kvinder kun for alvor været en del af arbejdsmarkedet i 70 år, og vi har endnu ikke vænnet os helt til det. For det andet bliver langt de fleste bestyrelsesposter aldrig slået op. De bliver besat via netværk, og mænd ansætter mænd. Desuden er det kun 15 procent af kvinder i bestyrelser, der ikke har en familiær relation i virksomheden. Så 85 procent af de kvinder, der har en bestyrelsespost i Danmark, sidder der højst sandsynligt, fordi det er en familievirksomhed. For det tredje, så får kvinder ikke muligheden på grund af diskrimination og bias.
Hvad er det for nogle bias?
Vi har nogle maskuline idealer for, hvad en chef skal kunne. Når man hører ordet “direktør,” forestiller man sig automatisk en mand. Vi bruger også ord som ”karrierekvinde”, fordi det er en anomali, og vi har samtidig ikke et ord for en mand, der arbejder meget. Man ved blandt andet, at høje mennesker bliver forfremmet mere end lave, og at mennesker med lys stemmeføring generelt tages mindre seriøst end mennesker med dyb stemmeføring. Og generelt viser data, at vi ansætter dem, der ligner os selv mest.
Har du personligt oplevet nogle af de her bias?
Jeg ved ikke, om jeg er blevet forbigået til forfremmelser eller bestyrelsesposter, men statistisk set er jeg nok heldig, hvis det ikke er tilfældet. Men maskuline krav og idealer til ledere har jeg i rigeligt mål været vidne til.
Handler det også om, at kvinder ikke er lige så gode til at slå i bordet som mænd er?
Nej, kvinder kan godt slå i bordet, og de vil gerne være ledere. Der er en masse fejlslutninger omkring, at kvinder ikke vil være ledere, men gerne vil prioritere familien, mens mænd vil tjene penge. Det passer ikke. Kvinder får bare sjældnere muligheden for at være ledere.
Hvordan kan man sørge for, at der kommer flere kvindelige direktører og bestyrelsesmedlemmer?
Vi er i Kvindeøkonomien fortalere for kønskvoter. Vi synes ikke, kvoter er et fantastisk værktøj, men der findes ikke noget alternativ, der kan give den samme effekt. Vi håber da så sandelig ikke, at vi ville få brug for kvoterne i 100 år. Hvis vi indførte kvoter, ville vi måske have ligestilling i ledelse om 20 år, og så kunne vi afskaffe det igen, når kulturen var fulgt med.
Bør man simpelthen prioritere køn over kvalifikationer?
Det er jo det, man gør lige nu. Når man bruger det argument, tager man udgangspunkt i, at mænd er langt mere kvalificerede end kvinder. Hvis vi tror på, at mænd og kvinder er lige dygtige, og at det lige nu udelukkende er kvalifikationer, der gør, om man bliver ansat, så burde der være lige mange mænd og kvinder i ledende poster. Lige nu er der i princippet kvoter for mænd. Det kan man se på tallene.
Du er selv forkvinde i en bestyrelse. Hvad er det bedste ved det?
Vi er jo en interesseorganisation, der kæmper for en sag, så det bedste ved mit job og at være i spidsen for den sag er at mærke energien fra alle de frivillige, der kæmper for at skabe en forandring i samfundet.