Prøv avisen

Efter et år har 17 fået en burkabøde

Siden tildækningsforbuddet blev indført har politiet rejst 37 sigtelser og udstedt 17 bødeforlæg for overtrædelser forbuddet. På billedet ses en kvinde under en demonstration imod tildækningsforbuddet i august sidste år. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Siden tildækningsforbuddet trådte i kraft sidste sommer, har 17 personer fået en bøde for at overtræde bestemmelsen. Politiet går ikke hårdt nok til værks, siger Pia Kjærsgaard (DF)

Spørgsmålet om, hvorvidt man skal have lov til at gå i burka eller niqab i det offentlige rum, var et af de største værdipolitiske slagsmål i 2018. Det endte med, at et flertal i Folketinget indførte et tildækningsforbud, populært kaldet burkaforbuddet, som kriminaliserer heldækkende ansigtsbeklædning.

Siden loven trådte i kraft den 1. august 2018 og indtil den 17. juni i år har politiet rejst 37 sigtelser og udstedt 17 bødeforlæg for overtrædelser af tildækningsforbuddet. Det viser tal fra Rigspolitiet, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i. De 20 sigtelser, der ikke er endt med en bøde, dækker over tilfælde, hvor et eventuelt bødeforlæg stadig vurderes, eller hvor politiet har valgt ikke at udstede en bøde.

Til sammenligning har Kristeligt Dagblad i januar beskrevet, hvordan der knap et halvt år efter, at burkaforbuddet trådte i kraft, var udstedt 12 bøder.

Hos Dansk Folkeparti mener udlændingeordfører Pia Kjærsgaard, at tallet kunne være endnu højere. Men hun mistænker politiet for at være tilbageholdende og ikke ”gå hårdt nok til den”.

”Naturligvis skal politiet forholde sig til det, når de ser en tildækket kvinde. Vi vil ikke have det i Danmark, og det mener et stort flertal i Folketinget. Politiet må ikke være konfliktsky,” siger Pia Kjærsgaard.

Hun henviser til flere episoder, der det seneste år har udløst diskussioner om, hvornår politiet bør udstede bøder for overtrædelse af forbuddet. Politiet kan undlade at gribe ind, såfremt de skønner, at en person bærer burka eller niqab på grund af et ”anerkendelsesværdigt formål”, eksempelvis ved demonstrationer.

Kristeligt Dagblad kunne tidligere på året fortælle, at politiet med henvisning til den undtagelse undlod at udstede bøder for overtrædelse af tildækningsforbuddet ved en fredagsbøn i marts foran Christiansborg, der blev afholdt af den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir. Det udløste kritik fra både Venstre og Dansk Folkeparti, der kaldte det en ”misforståelse” af lovens bestemmelser.

Sidste år dukkede et billede op af en betjent, der krammer en kvinde i niqab, hvilket ligeledes vakte heftig kritik fra samme partier, mens politiet også jævnligt har ladet overtrædere af forbuddet slippe med en advarsel, såfremt de på opfordring har taget deres burka eller niqab af.

Pia Kjærsgaard mener derfor sagtens, at ordensmagten kan gå hårdere til værks.

”Men jeg er bange for, at når det drejer sig om burka og niqab, så er der en politisk korrekthed,” siger hun.

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, mener dog, at politiet har håndteret tildækningsforbuddet yderst professionelt. Selvom han sidste år kritiserede forbuddet for at være for uklart og besværligt for betjentene at håndhæve, roser han i dag lovens udformning.

”Det eneste, jeg kan komme i tanke om, er den sag, hvor en betjent blev kritiseret for at kramme en kvinde i niqab. Og det plejer at være sådan, at hvis der er problemer, hører jeg om det. Det viser bare, at vilkårene og retningslinjerne for, hvordan man håndterer disse sager, har været gode og brugbare. Og så er det også dygtige politifolk, der er i stand til at vurdere de enkelte situationer,” siger Claus Oxfeldt.