Sidste år gjorde vi det for første gang som en slags pilotprojekt. I år var aktionen så endnu større med over 200 butikker, der tilsammen donerede mere end 100 tons mad, og knap 2500 frivillige, der hjalp til over hele landet. Det er Danmarks største aktion mod madspild. Hvor vi sidste år kunne dele lidt ekstra julehjælp ud til 16.000 danskere, var der i år 25.000 danskere, der modtog en stopfyldt pose med madvarer til julen.
Det hele foregår den 23. december. Om aftenen, når butikkerne lukker, møder de frivillige op og henter overskudsvarerne. Det kan være alt fra juleslik til flæskesteg, grøntsager, frugt og brød. Derfra kører de madvarerne hen til lokale pop up-steder rundtom i landet, hvor de pakker varerne i poser eller kasser, og så kan folk komme og hente deres juleposer ved 22-23-tiden. De interesserede har meldt sig via vores facebook- sider, og det er typisk ældre mennesker, der har svært ved at få pensionen til at slå til, eller børnefamilier, der sidder hårdt i det, og dem var der desværre flere af i år end sidste år.
Det er mig, der koordinerer det hele og har fået idéen. Den 23. december står min telefon derfor åben hele dagen, så butikker og frivillige kan kontakte mig, hvis der opstår spørgsmål. Og jeg tager også selv rundt til nogle af stederne for at hjælpe til.
Idéen til ”Stop Spild Lokalt” kom for et par år siden, da jeg var 17 år, og derfra har det bare taget fart. Den opstod, da jeg så et ældre ægtepar lægge et opslag på Korsørs facebookside, hvor de skrev, at man kunne hente noget mad hjemme hos dem, for de var kommet til at lave for meget. Et par dage efter var der et yngre par, der tilbød folk at hente mad i deres hjem, da deres fryser var gået i stykker.
Jeg kommer fra en familie, hvor vi er opdraget til at tænke bæredygtigt. Kun købe og lave den mad, vi har brug for, og altid tænke på miljøet. Og de to opslag fik mig til at tænke, at vi måske kunne organisere den form for kamp mod madspild og samtidig gøre en god indsats for folk, der har behov for hjælp.
Min far var med på idéen, og så lavede vi en facebookgruppe lokalt. Jeg troede, at det ville stoppe der, men allerede efter to dage var et par andre byer også hoppet med på idéen. I dag er der 105 facebookgrupper fordelt over hele landet.
I den første tid samlede jeg mad ind her i Korsør hver aften efter skole, og så satte vi en rumdeler op foran vores hjem, hvor folk kunne hente maden. Men det voksede og voksede. Fra rumdeleren, til garagen, til en vejbod og et telt i indkørslen. Og til sidst måtte vi tænke nyt. Jeg fik så et tilbud om at låne et gratis lokale, og det blev den første såkaldte madoase, som nu også er i de andre byer, hvor ”Stop Spild Lokalt” findes.
Jeg fik også den idé, at der skulle knyttes en frivillig socialrådgiver til madoaserne, for på den måde kan folk ikke kun få hjælp til maden, men til deres liv i det hele taget. Den ordning findes nu også over hele landet.
Når folk spørger, hvad der får sådan en ung fyr til at bruge al sin fritid på at samle mad ind til andre i stedet for at gå i byen og feste, så plejer jeg at svare, at jeg godt nok ikke bliver rig af det økonomisk, men rig på følelser.
Jeg får så mange smil og kram hver eneste dag, og jeg kan mærke, at jeg gør en forskel for mange mennesker. Desværre, kan man sige. Men jeg håber, at mit initiativ måske også kan få politikerne til at kæmpe mere mod madspild og for social lighed, så min indsats på sigt bliver overflødig.