Der er én væsentlig ting, der er fælles for to af de største danske tv-serie-succeser nogensinde: ”Badehotellet” og ”Matador”. Begge serierne, som netop nu sendes på henholdsvis TV 2 og DR 1, foregår i 1930’erne. Og det er ikke noget tilfælde, at tv-drama, som handler om denne periode, har en særlig tiltrækningskraft på mange danskere.
1930’ernes Danmark var nemlig præget af mange flere større konflikter, end vore dages danske samfund. Og det store konfliktstof, som perioden rummer, gør det muligt at lave en spændende, dramatisk og samtidig underholdende samfundsrelateret serie.
For det første var der generelt meget større forskel på ’høj’ og ’lav’ end i dag. I ”Badehotellet”, hvor femte sæsons sidste afsnit blev sendt i aftes, lever grossereren, fabrikanten, den kongelige skuespiller, mølleren, kokkepigen og vagabonden i helt forskellige verdener. Både i økonomisk henseende, med hensyn til deres status og med hensyn til, hvad de i det hele taget interesserer sig for og har mulighed for. Det samme gælder i ”Matador”, hvor vi tilsvarende har alle samfundslag – eller klasser om man vil – repræsenteret. Lige fra den borgerlige overklassefamilie Varnæs til arbejderen ”Røde”.
For det andet gjorde den økonomiske krise fra og med 1929, at de i forvejen eksisterende skel mellem de forskellige samfundsgrupper blev endnu større. Det samme gjaldt konflikterne imellem dem.
Og for det tredje rummede 1930’erne også en række politiske konflikter, da ideologier som nazisme og kommunisme på dette tidspunkt for alvor begyndte at gøre sig gældende i de vesteuropæiske lande. 1930’erne peger således frem mod verdenshistoriens hidtil mest omfattende væbnede konflikt: Anden Verdenskrig. Tv-serier, der handler om 1930’erne, har derfor også mulighed for at flette den danske og den europæiske udvikling sammen på en måde, så det skaber yderligere dramatik og perspektiv på den hjemlige danske handling.
Det benytter begge tv-serierne sig af. Eksempelvis bliver den homoseksuelle grev Ditmars situation i ”Badehotellet” endnu mere interessant at følge med i, fordi han – af sin traditionsbundne, konservative mor – bliver tvunget til at gifte sig med en tysk pige med nazistiske sympatier. Samtidig med, at hans ligesindede bliver forfulgt af nazisterne i Tyskland. Tilsvarende følger vi i ”Matador” blandt andet med i, hvordan unge socialdemokrater og KU’ere slås henne i Anlægget, og hvordan ”Røde” og Herbert Schmidt er på vej til Spanien for at slås mod Francos styrker. For slet ikke at tale om hr. Steins legendariske flugt til Sverige.
Det er synd, at ”Badehotellet” i modsætning til ”Matador” stopper, inden vi når til 1940’erne. Det kunne være spændende at se, hvad der sker med grev Ditmar, med hr. Aurland, som allerede i 1932 har følt sig tvunget til at opgive sine antinazistiske udsendelser i radioen, og alle de andre, når krigen bryder ud. Vil grosserer Madsen for eksempel give sig til at samarbejde med besættelsesmagten? Og vil hr. Frich?
Det er ikke så underligt, at danskerne følger nøje med, når denne periodes dramaer udspiller sig på tv-skærmen.
Klummen Historisk set tager historiske emner op, peger på den levende historie i vores hverdag og formidler viden om historien. Den optræder med jævne mellemrum og skrives på skift af Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, Uffe Østergaard, professor emeritus i europæisk og dansk historie ved CBS, samt Lars Hovbakke Sørensen, historiker og adjunkt, ph.d., professionshøjskolen Absalon.