20-årige Jonathan Højring sidder alene i stolen og mindes de toethalvt år, han har haft som gymnasieelev på to forskellige gymnasier. Uden at få en eksamen og uden rigtig at have haft kontakt med nogen undervejs.
"Jeg følte ikke, jeg havde noget til fælles med dem, jeg gik i gymnasiet med. Vi snakkede måske lidt sammen på vej hen til cafeteriet, men jeg sås ikke med nogen i fritiden. Jeg tog ikke nogen initiativer. Jeg havde ikke lyst," fortæller han.
Han har været elev et år på Det Fri Gymnasium og senere halvandet år på Gladsaxe Gymnasium. Han har også haft job i et supermarked og været på interrail. Lige nu arbejder han med jobtilskud som pædagogmedhjælper i en børnehave og bor hjemme hos sin mor i Gentofte. Og han kommer jævnligt i Ventilen – et værested for unge, der føler sig ensomme.
"Det gik jo ikke så godt i gymnasiet. Så snakkede jeg med en vejleder, som fortalte mig, at problemet nok var, at min omgangskreds var meget lille. Hun foreslog, at jeg tog herhen for at få et større netværk," forklarer Jonathan Højring.
Han betoner, at han aldrig har været rigtig ensom, for han har aldrig følt stort behov for en kæmpe vennekreds. Meget af tiden er det helt fint at sidde ved computeren eller med næsen i en fantasy-bog eller et manga-tegneseriehæfte.
Men når han fik at vide, at seks procent af de danske gymnasieelever tit eller altid føler sig ensomme, erkendte han, at han hørte til denne gruppe, da han gik i gymnasiet og i en periode kun havde én ven, han kunne tale alvorligt med, en omtrent jævnaldrende dreng, der boede i nærheden, og som han luftede hund sammen med.
"Da jeg begyndte på Gladsaxe Gymnasium, gik jeg glip af intro-ugen. Det var ret katastrofalt, for jeg er ikke god til at tage kontakt, og da jeg kom ind, havde jeg den oplevelse, at alle kendte alle undtagen mig," siger han og tilføjer:
"Problemet var, at de allesammen var så almindelige. Ingen var specielle. Ingen faldt lidt uden for. Jeg vil ikke sige, at jeg selv er meget speciel, men jeg er heller ikke helt normal."
Der findes ikke forskning, som helt præcist kan dokumentere, at flere unge end nogensinde føler sig ensomme. Men det er vurderingen hos såvel eksperter som de frivillige organisationer, der arbejder med at hjælpe ensomme.
Den første store undersøgelse af ensomhed blandt elever på de gymnasiale uddannelser blev offentliggjort sidste år og viste, at ensomhed er meget udbredt, og at det kan ramme alle uanset familiebaggrund, og uanset om de bor i en stor eller lille by. Hver femte elev overvejer at droppe uddannelsen, og en meget stor del af disse elever føler sig ensomme.
"Følgevirkningen af at være trist og ked af det er, at man ser meget pessimistisk på sine egne evner til at få det sociale til at fungere uden for klassefællesskabet," siger psykolog og ensomhedsforsker Mathias Lasgaard, Syddansk Universitet.
Han står bag den danske gymnasieundersøgelse og har siden udvidet den med studier i sammenhængen mellem ensomhed, depression og selvmord i samarbejde med den belgiske professor og ensomhedsforsker Luc Goossens. Forskningen peger på, at ensomhed er et problem, som kan koste mange unge brudte uddannelsesforløb.
Ifølge Rillo Rud, Ventilens sekretariatschef, skal ensomhed ikke opfattes sådan, at man er totalt alene. Men man er mere alene, end godt er. Og det karakteristiske er, at man dels bebrejder sig selv en hel masse, dels nødigt vil stå frem og sige, at man er ensom, for så er man for alvor dømt ude.
"For os er den store udfordring at få de unge til at forstå, at ensomheden på den ene side ikke er deres egen skyld, men at de på den anden side selv er de eneste, som kan gøre noget ved den. Og får man de unge til at indse, at de ikke er de eneste i verden, der har svært ved at få venner, er man allerede langt. Så vokser de en halv meter," siger hun.
En anden organisation, som arbejder med at skaffe unge venner, er Ungdommens Røde Kors, som i internetprojeket "Ensom Ung" giver unge mulighed for at finde sammen i sikkerhed bag computerskærmen.
"Nogle lider af depression og andre tunge lidelser, nogle er blevet mobbet i skolen, men mange er også bare generte. Der er nok en tendens i samfundet til, at man skal være udadvendt. Vi ser mennesker blotlægge hele deres liv på tv og på internet, og når man så er mere genert, bliver man let sat i en alenebås," siger Signe Goul Svendsen, projektleder for Ensom Ung København.
Torben Bechmann Jensen er lektor, ph.d. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og arbejder på et internationalt projekt, hvor forskere fra 17 europæiske lande kortlægger unges reaktioner på samfundets forandringer. Han mener, at der er en række strukturer i det moderne samfund, som danner grobund for såvel ensomhed som depression.
"Vi har indrettet samfundet på en måde, så der er sket en voldsom stigning i kravene til hvert enkelt individ. 95 procent af hver årgang skal have en ungdomsuddannelse. Vi skal klare os i konkurrencen om høje karakterer og på jobmarkedet. Vi skal kunne omstille os, kunne handle og være mobile. Samtidig fortæller medierne hele tiden historier om mennesker, der har succes, økonomisk overskud og store sociale netværk. Forventningerne er steget, og derfor har flere også svært ved at indfri dem," forklarer han.
Konkret har Torben Bechmann Jensen oplevet et skifte blandt sine studerende, idet flere læser psykologi af den grund, at de har høje nok karakterer til det, ikke at faget interesserer dem særligt. Pointen er, at det ser ud til at tælle, hvad der i andres øjne ser ud som en succesrig karriere, end hvad der for den enkelte føles rigtigt.
"Ingen gider være sammen med nogen, de ikke tror, de kan få noget ud af. Derfor forsøger hver enkelt at fremstå så interessant og succesrig som muligt. Og derfor føler mange, at de falder igennem," forklarer Torben Bechmann Jensen.
Han påpeger dog, at der er al mulig grund til at give andre mennesker en ekstra chance. Ikke kun for at være god ved andre, men også fordi vi alle risikerer at være den næste, der bliver udelukket af fællesskabet.
"Tidligere kunne man sige, at når nogen var ensomme hang det sammen med, at de var meget specielle og nørdede. Men nu lever vi under nogle vilkår som gør, at alle mennesker er potentielt ensomme," siger han.
Efter et års besøg på Ventilens værested har Jonathan Højring fået et langt bedre netværk, end da han lige var droppet ud af gymnasiet. Han har flere venner, han mødes med til blandt andet computerspil, og han har fået en kæreste.
Nu håber han at kunne gennemføre den såkaldte PAU, pædagogassistent-uddannelse og siden tage eksamen fra et pædagogseminarium:
"Jeg er lidt bange for, at det skal gå galt igen. Jeg må tage mig mere sammen med lektierne. Og jeg håber, at det kommer til at gå bedre med holdkammeraterne. At det vil være mennesker, jeg har mere til fælles med."