Handicappedes søskende slås med dårlig samvittighed

Skam over sin bror og dårlig samvittighed over skammen. Vrede, sorg og følelsen af uretfærdighed blev for meget for en 14-årig pige fra Østjylland, der lukkede sig mere og mere inde i sig selv, afskar kontakt med venner og klassekammerater og til sidst begyndte at gøre skade på sig selv. Senere gik faren og moren til de to børn fra hinanden.

Så galt kan det gå, hvis ikke børn lærer at tackle de følelser, som dukker op hos mange – hvis ikke alle – pårørende til handicappede.

-- Familien blev opløst. Jeg tror ikke, der var nogen af dem, som slap fra det uden mén, siger familiebehandler Lone Høgh fra Børnefamiliecenter Nordvang i Horsens.

Hun skal undervise på et nyt kursus, Horsens Kommune udbyder, hvor børn og unge kan få hjælp til at håndtere rollen som søster eller bror til en handicappet.

Initiativet vækker begejstring hos handicapbevægelsens paraplyorganisation, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), der til efteråret holder en større konference i Århus om familieproblemer.

-- Jeg synes, initiativet er en rigtig god idé. Der er for lidt fokus på pårørende til handicappede, og deres rolle er alt for undervurderet. Der er ikke nogen, der har dokumenteret det, men jeg tror behovet er meget større, end de fleste tror, siger DSI's formand, Stig Langvad.

Pigen fra Østjylland ville ikke kendes ved sin multihandicappede lillebror. Over for fremmede lod hun som om, hun ikke kendte ham, hun nægtede at følges med ham og resten af familien ned ad gaden, og hun ville kun tale til ham, når der ikke var andre i nærheden.

Den ulykkelige 14-årige er et af de værste eksempler, Lone Høgh kan komme i tanke om. Men hun har oplevet adskillige andre børn, der ikke kunne klare samlivet med deres handicappede søskende, og hun tror, at alle pårørende til handicappede oplever de "forbudte" følelser fra tid til anden.

Ikke mindst for unge i puberteten kan følelserne være vanskelige at forholde sig til.

-- Jeg tror ikke, det problemfri søskendeforhold til en handicappet findes. Vi ser så mange eksempler på børn, der mistrives. De har det måske okay, indtil de bliver 13-14 år. Så begynder de at pjække, blive dårligere i skolen eller det, der er værre. Det er de problemer, vi vil forsøge at forhindre, siger Lone Høgh.

Otte børn i alderen fra seks til 18 år får tilbuddet om at komme med på det første kursushold, der skal udstyres med redskaber til at kapere hverdagen med deres handicappede søskende. Sådanne redskaber kan for eksempel være evnen til at sige fra og sætte grænser over for den handicappede eller over for omgivelserne, der forventer, at det ikke-handicappede barn tager store hensyn til sin bror eller søster. Men det kan også være en måde at acceptere, at skyldfølelse eller negative tanker om den handicappede opstår.

Det er ikke første gang, et sådant kursus udbydes i Danmark, for der findes en del private foreninger, der rådgiver handicappedes familier om det at være pårørende, men det er så vidt DSI-formand Stig Langvad ved første gang, en kommune selv har taget initiativ på dette felt.

/ritzau/