Prøv avisen

2013 kan blive et ganske dramatisk år

Der er økonomiske, politiske og væbnede kriser på programmet for 2013. Gå med på opdagelse i det nye år

Efterhånden som klokken nytårsaften passerer midnat i Danmark og resten af verden, tager vi hul på et år, der kan gå hen og blive ganske dramatisk, når vi 365 dage senere kan se tilbage på det.

Krig og ufred truer endnu engang i Mellemøsten. Med en ny præsident bliver Kina stadig stærkere økonomisk og dermed også politisk.

I USA går en genvalgt Barack Obama i gang med sin sidste embedsperiode, og nu gælder det eftermælet og historiebøgerne. Og i Europa kæmper vi videre mod gældskrise, recession og arbejdsløshed.

Det store spørgsmål er, om det begynder at gå fremad for verdensøkonomien i 2013, eller om vi får det sjette kriseår i rap?

Herhjemme træder dagpengereformen i kraft nytårsdag, og det giver privatøkonomiske problemer for de første langtidsledige, der nu mister retten til dagpenge som direkte konsekvens af den omstridte reform.

- Sådan er det jo, konstaterede den radikale leder Margrethe Vestager for nogen tid siden.

Men lige netop den formulering skal man ikke forvente, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gentager, når hun siger goddag til 2013 i sin tv-transmitterede nytårstale til danskerne.

Hun vil nok tale om den svære krise og den stramme økonomi, men også om behovet for endnu flere reformer og håbet om fremgang.

Nedgang i økonomisk råderum får de første danske boligejere, der nytårsdag er vågnet op til den kendsgerning, at afdragsfriheden på deres boliglån er udløbet. Nu skal der betales mange flere penge, når boliglånene skal afdrages.

Så må man håbe, at de kan finde lidt gevinst i den nye skattereform, der nu begynder at blive indfaset, og som skal lette skatten på arbejde.

Og mens vi taler om arbejde, så trækker det op til ballade om lærernes arbejdstid. De offentlige overenskomstforhandlinger, der blandt andet skal bane vej for en folkeskolereform med flere undervisningstimer, kommer op i gear i det nye år.

Retorikken er på forhånd oppe på den store klinge, hvor trusler om strejke og lockout er blevet luftet.

Ude i verden er der uro af den mere livstruende slags. På lidt under to år har borgerkrigen i Syrien snart kostet 50.000 mennesker livet, og mange mener, at det endelige opgør mellem præsident Bashar al-Assad og oprørerne nærmer sig.

Det skal Barack Obama være med til at håndtere, og han bliver den 21. januar taget i ed til sin anden og sidste embedsperiode som USA's præsident.

Allerede dagen efter er der parlamentsvalg i Israel. Premierminister Benjamin Netanyahu står ifølge meningsmålingerne til genvalg, men udfordringerne tårner sig op omkring ham.

Palæstinenserne er mere selvbevidste, efter at FN har givet dem observatørstatus, omverdenen ønsker gang i fredsprocessen og stop for nye bosættelser, og så er der Iran, der vil have Israel slettet fra verdenskortet.

De samme iranere kan være på vej til at udvikle en atombombe. Det er USA fast besluttet på at forhindre, og Netanyahu har i FN trukket en rød streg på en tegning af en antændt bombe: Dertil og ikke længere!

Men det er heldigvis ikke krig og krise det hele. Den 5. maj kan vi fejre, at det er 200 år siden, at Danmarks internationalt anerkendte filosof Søren Kierkegaard blev født.

Han er god reklame for Danmark i hele verden. Men fejringen er længe blevet overskygget af pengemangel, og mange politikere syntes mere optaget af at skaffe penge til fregatten Jylland eller Akademiet for Utæmmet Kreativitet.

Tour de France nummer 100 køres til sommer med start på Korsika og mål i Paris. Her kæmper cykelsporten netop mod kreativiteten i form at doping her og der og tilsyneladende alle vegne.

Den Lille Havfrue fylder den 23. august 100 år uden brug af præstationsfremmende midler. Hun var udlånt til Expo i Kina i 2010, men hun fejrer den runde dag hjemme på Langelinie i København.

7-9-13. Det bliver formentlig en populær bryllupsdato i det kommende år, efter at 12-12-12 var det store hit i år.

I september afgør de tyske vælgere også, om de vil forlænge parløbet med forbundskansler Angela Merkel, og herhjemme skal vælgerne den 19. november stemme om, hvem der skal styre Danmarks 98 kommuner og fem regioner.

Der er udsigt til et blodbad blandt socialdemokratiske og konservative borgmestre, der risikerer at vælte på stribe, hvis meningsmålingerne ikke retter sig inden kommunalvalget.

Hvem der vinder, og hvem der taber, hvad der går op, og hvad der går ned, ved vi, når dronning Margrethe runder årets 365 dage af i sin nytårstale i 2013.

(Kilde: Tid & Sted, Ritzaus journalistiske begivenhedskalender)