Folkekirkens Nødhjælp kritiseres for at modtage støtte i omstridt digital valuta

Flere eksperter mener, at velgørenhed ikke rimer med at modtage betalingsmidlet bitcoin, som er sat i forbindelse med narko- og våbenkriminalitet

Robocoin CEO Jordan Kelley demonstrates how to buy and sell bitcoins during a demonstration of a Robocoin kiosk on Capitol Hill in Washington, DC, April 8, 2014. Robocoin is the world's first bitcoin kiosk for buying and selling the digital currency. AFP PHOTO / Saul LOEB
Robocoin CEO Jordan Kelley demonstrates how to buy and sell bitcoins during a demonstration of a Robocoin kiosk on Capitol Hill in Washington, DC, April 8, 2014. Robocoin is the world's first bitcoin kiosk for buying and selling the digital currency. AFP PHOTO / Saul LOEB Foto: SAUL LOEB/ Denmark

Hvor langt skal en humanitær organisation gå for at få penge til sit arbejde? Det spørgsmål melder sig, efter at Folkekirkens Nødhjælp åbner for en helt ny type af donationer til verdens fattige. Organisationen fortæller i en pressemeddelelse, at man nu kan støtte med såkaldte bitcoins. Det er et omstridt digitalt betalingsmiddel, som kun findes på internettet.

Christen Sørensen, der er professor i økonomi og tidligere overvismand, er en af kritikerne af, at Folkekirkens Nødhjælp vil modtage bitcoin.

Vi ved, at bitcoin er blevet brugt til at hvidvaske penge rundt om i verden, og ingen ved, hvem der står bag bitcoin. Der kan sidde nogle og tjene styrtende på det her, og sådan noget bør Folkekirkens Nødhjælp ikke bidrage til. Jeg synes, at hele mystikken omkring bitcoin gør, at man burde holde sig fra den. Specielt når man et ry som en etisk og idealistisk organisation, som Folkekirkens Nødhjælp har, siger Christen Sørensen.

Ingen kender grundlæggeren af den digitale valuta, ingen nationalbank kan styre eller hæfte for dens værdi, intet er sikkert i forhold til den reelle værdi af bitcoin, og alle transaktioner foregår anonymt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Store danske banker som Nordea, Jyske Bank og Danske Bank har alle sagt nej tak til bitcoin. Det samme har Nationalbanken, Skatterådet og Finanstilsynet.

LÆS OGSÅ: Går velgørende organisationer over stregen i jagten på bidrag?

Tidligere på året har hacker-angreb og tekniske problemer på bitcoin-netbørser, hvor den digitale valuta handles, betydet, at kursen på bitcoin faldt drastisk i værdi. Desuden er folk blevet nægtet at hæve deres indestående.

Flere hjemmesider, der er kendt for at handle med narkotika og i et tilfælde også med våben har fået beslaglagt bitcons, som svarer til flere hundrede millioner kroner.

Tager man imod bitcoin, virker det, som om man er villig til at tage imod hvad som helst, siger Steen Vallentin, lektor ved Copenhagen Business School.

Han fortsætter: Man kan sagtens diskutere signalværdien i at tage imod bitcoin, for det kan hurtigt virke, som om man vil gøre alt for at få penge i kassen.

Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet, er særligt bekymret for bitcoin-valutaens fremtid.

Det er et pyramidespil, som kollapser på et tidspunkt. Det er næsten som at modtage græske statsobligationer, for der er tale om et meget ustabilt aktiv. Desuden er der jo det moralske aspekt, at man ikke ved, hvor pengene kommer fra.

Folkekirkens Nødhjælp har ifølge projektleder Allan Lindemark indtil videre modtaget det, der svarer til 5000 kroner i bitcoins.

Allan Lindemark ser ikke noget etisk problem i at bidrage til en økonomi, der flere gange er sat i forbindelse med lyssky forretningsmetoder.

I og med at vi veksler valutaen til penge med det samme, mener jeg ikke, at vi yder legitimitet til noget, der er etisk uforsvarligt. Det var noget andet, hvis vi brugte donationer til at betale med andre ting for. Desuden er det ikke usædvanligt for os at modtage anonyme donationer. Det gør vi hele tiden, og hvis vi får nys om, at der er tale om noget kriminelt, vil vi naturligvis kontakte politiet, siger Allan Lindemark.