Prøv avisen

Statsministre spiller dobbeltspil om kristendom

-Arkiv- SE RITZAU Cameron: BBC er for afhængig af danske hit-serier BV.: Britain's Prime Minister David Cameron attends the opening session of the Nuclear Security summit (NSS) in The Hague March 24, 2014. The Nuclear Security Summit on March 24-25, aimed at preventing nuclear terrorism, will bring together several world leaders. REUTERS/Sean Gallup/Pool (NETHERLANDS - Tags: POLITICS) Foto: POOL/ Denmark

Premierminister David Cameron er blevet kritiseret for at erklære Storbritannien for et kristent land. Herhjemme viser regeringslederne det mere indirekte

På tærskelen til 2005 var Danmarks daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), ved at varme op til en politisk nytårstale, som skulle forberede det forestående folketingsvalg. Men så blev Sydøstasien ramt af den katastrofale tsunami, som havde hundredtusindvis af dødsofre, herunder også danskere. I nytårstalen valgte Fogh Rasmussen slet ikke at berøre den hjemlige politik, men i stedet at udtrykke medfølelse med ofrene og proklamere, at der skulle afholdes en national gudstjeneste.

Ifølge Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, er dette et tydeligt eksempel på, at danske statsministre ikke direkte erklærer, at Danmark er et kristent land. Til gengæld er der talrige eksempler på, at statsministre udlever kristendommen ved at handle i overensstemmelse med kristen tradition og kristne værdier.

LÆS OGSÅ:
Duel. Er det forkert at sige, at Danmark er et kristent land?

Det sidste eksempel på en nytårstale, hvor statsministeren direkte refererede til kristendommen, var i 1950erne, da H.C. Hansen takkede skole og kirke for at holde fast i det kristne kulturgrundlag. Siden er den danske måde at referere til kristne værdier på blevet mere underspillet, siger Hans Raun Iversen.

Han tilføjer, at han i et forskningsinterview til bogen I hjertet af Danmark om danske værdier i dag fik en dansk borgers version af spillereglerne for stats- og regeringschefers måde at tale om kristendom på:

Det blev formuleret sådan, at Dronningen har lov at sige Gud bevare Danmark, fordi hun er født til at være regent. Statsministeren og andre politikere er bare hyret til det, og derfor har de ikke lov til at blande Gud ind i deres taler, fortæller han.

Netop nu debatteres det i Storbritannien, om det er ekskluderende og dermed upassende for en regeringsleder at erklære landet for kristent, således som den konservative premierminister David Cameron netop har gjort. Som det kan læses andetsteds i denne avis, lød Camerons erklæring blandt andet:

Jeg tror på, at vi bør sætte større lid til vores status som et kristent land, vi bør være mere ambitiøse omkring at udvide den rolle, de trosbaserede organisationer spiller, og sandt at sige mere moralske omkring en tro, der driver os til at gå ud og gøre en forskel i folks liv.

Hans Raun Iversen vurderer, at en tilsvarende direkte erklæring fra en dansk statsminister nok ville fremstå udansk for mange. Men til gengæld refererer statsministre meget ofte indirekte til kristendommen ikke mindst når værdien og betydningen af danske værdier prises.

LÆS OGSÅ:
Kan lande være kristne?

Det er et morsomt paradoks, at det er svært at finde andet, som falder ind under den kategori, end den religion vi modtog fra Palæstina. Det er også et paradoks, at samme Anders Fogh Rasmussen, som proklamerede en national gudstjeneste i 2005, i forbindelse med Muhammed-krisen talte om, at religion skulle ud af det offentlige rum. På den måde spiller mange politikere et dobbeltspil. De er på den ene side dybt funderet i kristen kultur og tradition, på den anden side bifalder de sekulariseringen, siger han.

Også socialdemokratiske statsministre har spillet spillet. I 2000 udtalte Poul Nyrup Rasmussen ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at muslimer skal tilpasse sig danske vilkår på arbejdspladsen:

Det må eksempelvis ligge fast, at vi i Danmark arbejder på arbejdspladsen, og det kan ikke hænge sammen, hvis arbejdet afbrydes fire gange om dagen af bøn.

Senere udtalte han dog, at citatet var taget ud af en sammenhæng. Og sidste år ytrede Helle Thorning-Schmidt, at hospitaler og daginstitutioner ikke skal overgå til halalmad, men fortsat servere frikadeller og dermed holde fast i vores egne traditioner og kultur i en tid, hvor vi også skal tage hensyn til andre kulturer.

LÆS OGSÅ:
David Cameron: Som kristen er jeg drevet til at gøre en forskel

Ifølge Hans Raun Iversen repræsenterer disse eksempler den danske pendant til det, Cameron forsøger at udtrykke i Storbritanninen, blot i den mere underspillede danske version.

Brian Arly Jacobsen er adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet og forsker i forholdet mellem politik og religion. Han konstaterer, at hvis man opfatter formuleringen et kristent land som ensbetydende med, at kristendommen har en juridisk særstilling, og at flertallet af befolkningen er medlemmer af et kristent kirkesamfund, så er det ikke til diskussion, at både Danmark og Storbritannien er kristne lande:

Men meget tyder på, at det, Cameron vil udtrykke, er, at kristendommen skal være den dominerende religion. Det er en holdning, han som politiker har lov til at have, men det er på den anden side forståeligt, hvis det får nogle grupper i samfundet til at føle, at de ikke bliver inkluderet.