Forældre søger skilsmisseråd hos børneorganisation

Knap halvdelen af alle opkald til Børns Vilkårs rådgivningslinje for forældre handler om skilsmisseproblemer. Eksperter efterlyser bedre hjælp til de skilsmisseramte familier

Forældre søger skilsmisseråd hos børneorganisation
Foto: Iris.

Hvordan skal forældresamarbejdet fungere efter skilsmissen? Hvor skal børnene bo? Og hvordan sikres børnenes trivsel bedst? Danske forældre søger i stigende grad hjælp hos organisationer, når de skal håndtere en skilsmisse og de problemer, der typisk følger i kølvandet.

Knap halvdelen af alle opkald til Børns Vilkårs rådgivninglinje for forældre handler i dag om problemer i forbindelse med en skilsmisse eller deleordning. Og hos Mødrehjælpen handler op mod 75 procent af alle henvendelser personlige som elektroniske om skilsmisserelaterede problemer.

LÆS OGSÅ: Skilsmisser skal tages alvorligt

Selvom skilsmisser i dag er en del af normalbilledet, opfører vi os fortsat som amatører, når vi bliver skilt. Det er ikke lykkedes os som samfund at opbygge sunde og fornuftige normer for at gå fra hinanden. Vi har normer for, hvordan vi indgår i parforhold og stifter familie, men det flyder og bliver et følelsesmæssigt kaos, når vi bliver skilt. Henvendelserne til forældretelefonen viser jo med al tydelighed, at forældre vil det bedste for deres børn, men at rigtig mange har svært ved at få det til at lykkes på en ordentlig måde, siger formand for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl, der efterlyser tidlig og forebyggende indsats med fokus på mægling som alternativ til de ofte langstrakte samværssager i statsamtet.

Fokus må rettes mod forebyggelse først og fremmest forebyggelse af skilsmisser. Brud er omkostningsfulde, så vi har vundet meget ved at reducere skilsmissetallet med bare 5 eller 10 procent, men når det er sagt, bliver vi også nødt til at erkende, at skilsmissen er et hyppigt og stigende samfundsfænomen, som vi bliver nødt til at tage alvorligt, hvis vi skal mindske de store menneskelige og økonomiske omkostninger, der følger med. Det betyder, at vi skal blive bedre til at støtte og vejlede dem, der går fra hinanden, siger Rasmus Kjeldahl.

Samme besked lyder fra direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen: Vi må konstater, at der er et udækket behov for støtte. Forældrene søger ofte først hjælp, når konflikten er kommet ud af kontrol. De er kede af det og følelsesmæssigt meget berørte, og børnene er kommet i klemme. Der er brug for en rådgivning og vejleding, inden det går så galt ikke mindst af hensyn til børnene, siger han.

Forældrenes efterspørgsel på skilsmisserådgivning kommer ikke bag på leder af Center For Familieudvikling Annette Due Madsen. Centret udbyder ikke alene kurser til par, der ønsker at forebygge et brud, men også rådgivning til forældrepar, der har truffet beslutningen om at gå fra hinanden og dele børnene imellem sig, og ifølge Annette Due Madsen er behovet for hjælp blandt denne forældregruppe mindst lige så stort.

Skilsmisser er blevet så normale, at vi helt underkender, at der altså stadig er tale om alvorlige og sorgfulde livskriser for både børn og voksne. Vi må indse, at det her er blevet en udfordring for samfundet, som skal tages alvorligt på lige vilkår med andre sundhedsmæssige udfordringer, siger Anette Due Madsen.

Hun peger blandt andet på højere sygefravær og hyppigere depressioner blandt fraskilte forældre. For børnenes vedkommende slog en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd blandt 6000 danske børn og unge i 2012 fast, at børn fra brudte familier generelt lever mere udsatte liv end børn, der vokser op i en kernefamilie. De går for eksempel mindre til sport, drikker sig oftere fulde, ryger mere, pjækker mere og har flere erfaringer med hash og halvkriminelle handlinger.

Vi ved, at skilsmisser kan have konsekvenser, og det kan vi som samfund ikke tillade os at sidde overhørig. Forældrene hungrer efter hjælp til at gøre det allerbedste for deres børn. Vi skylder dem at sætte ind med forebyggelse fremfor at blive ved med at poste ekstremt mange penge i det her landskab, når først tingene er kørt af sporet, siger Anette Due Madsen.