Prøv avisen

Udsatte unge har massive hashproblemer

VÆRESTEDET GADERUMMET PÅ NØRREBRO I KØBENHAVN. DER BLIVER RØGET LIDT HASH.. Foto: MAGNUS MØLLER/

Hashrygning på døgninstitutioner må nærmest betragtes som normaliseret, konstaterer Københavns socialborgmester efter undersøgelse, der peger på, at hash er et langt større problem end alkohol for udsatte unge

Da Karina Anne Hifling Petersen var 16 år og boede på døgninstitution, røg hun 10 joints om dagen. Når hun ikke røg hash, isolerede hun sig på værelset. Fritidsinteresser havde hun ikke overskud til, og hun blev mere og mere sløv og deprimeret. Hendes ungdomsliv ændrede sig først, da hun som 16-årig blev opsøgt af en medarbejder fra Københavns Kommunes idrætsprojekt for udsatte og kriminalitetstruede unge.

Jeg har haft et turbulent liv og brugte hash som et afslapningsmiddel, så jeg glemte mine problemer. Samtidig oplevede jeg et fællesskab med de andre, der røg. Mange ryger, fordi de har dårligt selvværd og er deprimerede, siger Karina Anne Hifling Petersen, der i dag er 21 år, arbejder som idrætstræner og sjældent ryger hash.

LÆS OGSÅ: Politisk flertal vil skærpe hash-beredskab

Karina Anne Hifling Petersens misbrug er ikke noget særsyn. En ny undersøgelse fra Københavns Kommune blandt 280 ansatte på 15 af kommunens døgninstitutioner for børn og unge afslører massive problemer med hash. På flere institutioner fortæller otte ud af ti ansatte, at de flere gange hver uge støder på anbragte unge, der ryger hash, og at problemer med hash langt overskygger problemer med alkohol. 38,6 procent af alle anbragte unge har prøvet at ryge hash, når de er 15 år.

Undersøgelsen viser, at hashrygning på døgninstitutioner nærmest må betragtes som normaliseret. Hashrygning er et endnu større problem, end vi havde troet, og selvom vi har arbejdet med problemet i mange år, er vi nødt til at tage det endnu mere alvorligt og skærpe indsatsen, siger Københavns socialborgmester, Jesper Christensen (S).

Ifølge Henrik Rune Holst, leder af døgninstitutionen Den Flyvende Hollænder og en af initiativtagerne til undersøgelsen, er hash en særligt alvorlig trussel imod unge, som ved siden af misbruget bokser med en turbulent familiebaggrund, faglige problemer i skolen og kriminalitet.

Formentlig skader hash rent fysisk ikke de unge mere end alkohol, hvis de undgår hashpsykoser. Men for denne gruppe er hash et langt større problem, fordi det skader deres evne til at lære noget nyt, at agere socialt ansvarligt og at opretholde en almindelig døgnrytme. Dermed blokerer hashen for lige præcis det, vi mener, det er allervigtigst at arbejde med, forklarer han.

Den københavnske undersøgelse peger på, at de ansatte på institutionerne har brug for at vide mere om at håndtere hashproblemer, for eksempel hvornår de må ransage værelser og konfiskere hash.

Vi har arbejdet med hashmisbrug i mange år, men aldrig så struktureret, som vi prøver at gøre det nu. Man må gøre sig klart, at det er en årelang kamp at få en ung ud af et hashmisbrug, og at det kun er muligt, hvis man kan mobilisere et drive og en vilje hos den enkelte, siger Henrik Rune Holst.

Han anbefaler et system bygget på såkaldte forstærkningsprincipper, der skal fremme viljen til afvænning. Herunder belønninger for at holde sig fra hash, at hashrygningen får negative konsekvenser, som at man ikke kan være med til at se film. Desuden må ingen unge opgives, men skal til stadighed inddrages i samtaler om, hvordan misbruget kan begrænses eller ligefrem høre op.

En af landets førende rusmiddeleksperter, overlæge Henrik Rindom fra Hvidovre Hospital, mener, at en af vejene til at afhjælpe det udbredte hashmisbrug er bedre uddannelse af de ansatte på institutionerne.

Personalet er slet ikke uddannet terapeutisk til at hjælpe de unge med deres sårbarhed og traumer. Mange sårbare unge kan slet ikke leve uden hash, for det får dem til at glemme de svigt, de har oplevet. For nylig mødte jeg en 11-årig, der havde boet på 20 institutioner. Alt for mange børn kastes fra sted til sted. Samtidig hører jeg ofte udsatte unge fortælle, at de føler, personalet bedre kan lide dem, når de ryger hash, fordi stoffet gør dem mere rolige og ligeglade, siger han.

Ud fra sin egen erfaring mener Karina Anne Hifling Petersen, at det kan lade sig gøre at få bugt med det store hashforbrug:

Det handler om ikke at give op og sætte nogle aktiviteter i stedet. På mange institutioner sker der ikke nok. Jeg blev selv opsøgt af et idrætsprojekt, der ikke gav op. Når jeg nogle gange lod være med at komme til træningen, tog de ud for at få fat i mig. Hvis jeg lå i min seng og ikke ville med, sagde de: Nåh, så ses vi i morgen. Der var ingen fordømmelse. Jeg ved, at man kan rykke mange ved at vise dem tillid.