Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Ud med aktivering ind med uddannelse

ARKIVFOTO. Ufaglærte skal kunne bruge 80 procent af dagpengesatsen på at uddanne sig. Det er en del af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform, som bliver fremlagt onsdag. Det fortæller statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til TV-Avisen på DR tirsdag aften. (se Ritzau historie292205) - -BV: -Amagers Manhatten. Nybyggede ¨højhuse¨ på Amager Strandvej. Dansk håndværker igang med at arbejde på huset Twister. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2014) Foto: Søren Bidstrup/ Denmark

Ufaglærte får ret til en uddannelse på 80 procent af dagpengene. Det er et element i regeringens oplæg til en reform af beskæftigelsesindsatsen

Ledige på dagpenge slipper for tvungen aktivering. I stedet får ufaglærte og faglærte mulighed for fra første arbejdsløshedsdag at deltage i jobrettede kurser.

Efter mange diskussioner mellem Socialdemokraterne og De Radikale præsenterede regeringen i går en reform af beskæftigelsesindsatsen for ledige, der er forsikret i en a-kasse.

Krydset i reformen er, at vi flytter penge fra aktivering og bureaukrati til uddannelse og kompetenceløft, sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Morgen-avisen Jyllands-Posten.

Reformudspillet Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum indebærer, ud over de jobrettede kurser, at ufaglærte ledige kan tage to års uddannelsesorlov for at opkvalificere sig.

LÆS OGSÅ: Regeringen er ved vejs ende med reformerne

I den periode vil de få 80 procent af dagpengene, mens regeringen vil gøre det muligt at låne det resterende beløb op til den fulde dagpengesats.

Og det er et attraktivt tilbud, vurderer Flemming Ibsen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

I den periode skal man ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og det er en kæmpe fordel. Samtidig er det en investering i fremtiden, fordi man som faglært har større chance for varig beskæftigelse og samtidig at komme op på et højere lønniveau, siger Flemming Ibsen.

Alternativet er at sakse mellem ufaglærte job med risiko for at havne i langtidsarbejdsløshed, siger han.

I fagbevægelsen modtages udspillet da også generelt positivt, for her har man længe efterlyst uddannelse i stedet for meningsløs aktivering.

Både LO, 3F og HK glæder sig derfor over, at regeringen et langt stykke af vejen følger Carsten Koch-udvalget, som i vinter afleverede sine beskæftigelsesanbefalinger til regeringen.

Jeg er stor tilhænger af, at ufaglærte arbejdsløse nu får ret til at uddanne sig til faglærte. Det har vi kæmpet for, siger LO-formand Harald Børsting.

Vi ved, at vi kommer til at mangle tusindvis af faglærte frem mod 2020. Så regeringens forslag vil også på langt sigt bidrage til at sikre, at vi får uddannet tilstrækkeligt mange faglærte, siger han.

Inden reformen kan træde i kraft, skal den forhandles på plads med de partier, der stod bag arbejdsmarkedsforliget fra 2002. Det vil sige Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

På forhånd har Venstre stillet krav om, at der i alt skal spares fire milliarder kroner på reformen, og det krav fastholder partiets arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen.

Han kritiserer udspillet for ikke at gøre op med verdens dyreste beskæftigelsessystem og foretrækker, at der i stedet bruges penge på at skabe nye job.

Det er skuffende, at regeringen ikke ønsker at bruge én eneste ekstra krone på at skabe job til de ledige.

Hans Andersen frygter, at uddannelsesorloven bliver uden effekt:

Vi vil gerne give de ledige korte, jobrettede kurser, hvor der er job i den anden ende. Men vi ønsker ikke at genopfinde det uddannelsescirkus, som vi havde i 1990erne med Nyrups uddannelsesorlov, siger han.