Prøv avisen

EU påvirker din hverdag fra morgen til aften

EU flag as puzzle with Danish flag Dannebrog as a distant piece. Foto: Kristian Kirk Mailand/Maimento

Ofte bliver EU beskrevet som en fjern og bureaukratisk institution, men danskernes hverdag er i virkeligheden i høj grad præget af EU. Fra vi står ud af sengen om morgenen, og til vi slukker lampen om aftenen, har vi EU med som blind passager. Følg her den opdigtede familie Andreasens dag med EU

7.15

Øv, hvor er legetøjet henne?!.

Familien Andreasen sidder ved morgenbordet i Odense, og den yngste, Jeppe, er lidt knotten.

Han er nemlig lige blevet vækket, og så var der intet legetøj i den pakke cornflakes, han lige har taget hul på, sådan som han ellers husker.

Plejede der ikke at være et stykke legetøj i?, spørger han sin mor, Stina.

Det er da længe siden, det blev fjernet. Det bestemte EU, siger Stina.

Så er der jo ikke noget sjov ved det, tænker Jeppe, der i stedet får smurt et stykke franskbrød med pålægschokolade.

Men kun én skive! Normalt spiser man ikke chokolade om morgenen, siger Jeppes far, Bjørn.

Der er faktisk slet ikke kakao nok i, til at man kan kalde det chokolade, far, svarer Jeppe.

Nåhh, nej, det har EU også bestemt, siger Bjørn og ryster på hovedet.

7.34

Er du ved at være færdig derude?, råber Bjørn til datteren, Julie, på badeværelset.

Og brug nu ikke al shampooen!, råber han.

Julie hører ikke noget. Radioen kører på badeværelset, og hun har hovedet fuldt af shampoo og sine studier på universitetet.

Vi må have et badeværelse mere. Hun står jo derude hele tiden, siger Bjørn med et smil til Stina.

Men hun er jo heller ikke på besøg så ofte, siger Stina og giver Bjørns arm et klem.

Nej, det er rigtigt, men det gør jo ikke noget, at jeg kommer på arbejde til tiden, svarer Bjørn, inden han kører mod slagteriet, hvor han arbejder.

Imens lægger Julie make-up på badeværelset. Hvad hun ikke ved, er, at alle sæbe- og kosmetikprodukter er regulerede af EU. Det skete med EUs kosmetikdirektiv fra 1976. Siden november 2004 har EU desuden forbudt dyreforsøg med færdige kosmetikprodukter.

7.42Husk selen, Jeppe, siger Stina i bilen, der skal fragte Jeppe i skole.

Ja, ja, vi har lige haft om EU i skolen. Jeg ved godt, de har lavet en lov om det, svarer han.

Stina ruller vinduet ned. Udenfor står Julie.

Hav en god dag og cykl nu forsigtigt, særligt ved lastbilerne, siger Stina.

EU har indført krav om sidespejle i lastbilerne, mor, så slap nu bare af, siger Julie og cykler af sted mod universitetet.

Nu kører jeg i dag, men du skal altså også passe på, når du cykler, siger Stina til Jeppe.

For at give chaufførerne bedre udsyn i den blinde vinkel til højre for lastbilerne indførte EU i 2007 lovkrav om lastbilernes sidespejle.

Ifølge Vejdirektoratet har 23 danske cyklister mistet livet i en højresvingsulykke siden 2007. 64 er kommet alvorligt til skade.

LÆS OGSÅ:
Ingen ved, hvor meget EU bestemmer i Danmark

7.51

Hav en god dag, Jeppe, og husk din madpakke og frugt, siger Stina, da de når frem til skolen.Vi får allerede frugt i skolen! Vi ses, svarer Jeppe og kaster bananen til sin mor.

Hej hej, siger Stina og knapper bananen op. Men det er altså lidt skørt, at EU bruger penge på frugt og mælk i skolen, tænker hun og tager en bid.EU-kommissionen har i år stillet om at lave en ny skolefrugtordning, der også skal omfatte grøntsager og mælk. Målet er at øge børns sundhed ved at uddele frisk frugt, grøntsager og mælk i skolen. Der skal desuden sættes ind med pædagogiske tiltag, foreslår EU.

Danmark fik i 2013 tildelt 11,4 millioner kroner til projektet af EU. Det beløb skal Danmark selv matche.

I alt vil den nye ordning koste EU cirka 1,7 milliarder kroner.

8.04

På slagteriet er Bjørn netop stemplet ind. I dag står han for at lære et par nye vikarer op. Allerførst skal I huske handsker og hjelm. Det er besværligt, og det kan virke unødvendigt, men det er ikke noget, vi bestemmer. Det gør EU, forklarer Bjørn til de nye ansatte.

Så slemt er det måske heller ikke, tænker Bjørn, for det reddede hans venstre pegefinger for et par år siden, da en kødhakker kom lidt for tæt på.

Arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser er i betydeligt omfang påvirket af EU-lovgivning,

Mere end 160 arbejdsmiljødirektiver regulerer, hvor meget en maskine må vibrere, krav til sikkerhedsudstyr, hvilke typer stråling og farlige stoffer man må udsættes for, tilskud til skærmbriller og retten til pauser, hvis man sidder meget ved computeren, og meget andet.

11.36

Julie har svært ved at koncentrere sig denne fredag. Tankerne er rettet mod alt andet end den forelæsning på engelskstudiet, hun sidder til. Hun har kun været i gang i knap et år, men hun er allerede skoletræt. Måske fordi hun gik i gang med studiet direkte efter gymnasiet.

Så hun har søgt et Erasmus-legat hos EU. På den måde kan hun få betalt lidt af et udvekslingsophold på et universitet i USA. Det gør heller ikke noget, at universitetet ligger i New York, hvor Joshua, som hun mødte på en studietur, bor.

Erasmus-legatet har eksisteret siden 1987 og har siden da hjulpet omkring tre millioner unge til udlandet for at studere eller for at komme i praktik.

De studerende får i gennemsnit knap 2.000 kroner i legat om måneden. Derudover kan de tage deres SU med fra hjemlandet.

16.35

Husk, at det er dig, der handler. Kys, Stina, står der i en besked på Bjørns telefon.

Det havde han glemt alt om.

Selvfølgelig, der er styr på det, svarer han.

Men det er der ikke helt. Det er som regel med bankende hjerte, at Bjørn kommer hjem med indkøbsposerne, for Stina har meget specifikke krav til de varer, der handles.

Det skal være dansk, økologisk, uden tilsætningsstoffer, og det skal helst ikke være for dyrt.

Bjørn plejer dog at sætte sin lid til EU, for alle tilsætningsstoffer, sødestoffer og farvestoffer er fastsatte derfra. Så hvis Stina brokker sig, forsvarer han sig med E-numre, der angiver tilsætningsstofferne og er fælles i hele EU.

Det er også EU, der har bestemt, at der skal være mærkningskrav på fødevarer, der indeholder de såkaldte azo-farvestoffer, som bruges i slik og læskedrikke.

19.03

Det er vel fredag, tænker Bjørn, så på vej mod kassen finder han en flaske rødvin.

EUs vinreform har betydet, at de billige vine er blevet bedre, og at etiketterne nu er lettere at forstå. Så det kan vel ikke gå helt galt, tænker Bjørn, der ikke selv er en stor vinkender.

Måske lidt sødt til dessert, skriver Stina i en sms-besked.

Kanelsnegle, tænker Bjørn begejstret.

Men det er med at købe dem, mens det kan lade sig gøre.

Bjørn har fulgt med i kanelsnegle-debatten og husker, at EU har planer om at regulere i brugen af aromastoffer, hvilket måske vil ramme stoffet kumarin, som nogle bagere bruger, når de bager kanelsnegle.

Det var i øvrigt Fødevarestyrelsens fortolkning af EU-lovgivningen, der gjorde, at debatten om kanelsneglenes eksistens blev taget op. Der er stadig ingen udsigter til, at kanelsneglene tages af bagerens hylder.

21.46

Godnat, siger den 12-årige Jeppe til sine forældre, da han går ind for at læse tegneserier.Ja, godnat og sov godt, siger forældrene samstemmende.

Efter at have læst en halv time slukker Jeppe den forholdsvis nye elsparepære over sin seng og lægger tegneserien med Spiderman væk.

Før havde de glødepærer derhjemme, der lyste noget kraftigere, men dem har EU jo forbudt, tænker Jeppe og lægger sig til at sove.

Meningen med at forbyde glødepæren var at nedsætte Europas samlede elforbrug. EU forventer at spare 15 millioner tons CO2 årligt ved at udfase glødepæren. Udfasningen sker gradvist frem til 2016. Først blev alle matte glødepærer udfaset, og nu er udfasningen af de klare glødepærer i fuld gang.

En glødepære er den mindst effektive pære, den bruger fire gange så meget strøm som en sparepære og har en kortere levetid.