Flere danske børn får sukkersyge

Knap 4000 danske børn og unge lever med diabetes, og der bliver stadig flere. Antallet af børn under 19 år med type 1-diabetes er fordoblet de seneste 15 år

En sukkersygpatient stikker sig med en kanyle i benet.
En sukkersygpatient stikker sig med en kanyle i benet. Foto: Ulrik Jantzen/ Denmark.

De danske diabetesbørn er en del af en global epidemi af type 1-diabetes, der især bryder ud i de unge år i velstående lande. Siden Anden Verdenskrig er forekomsten af diabetes hos børn vokset med tre procent om året. Og der er vel at mærke ikke tale om type 2-diabetes, der er arvelig, men typisk udløses af usund levevis.

Videnskaben savner en forklaring, men forskere verden over arbejder ud fra hypoteser om, at årsagen til type 1-diabetes skal findes i en kombination af arvelige og miljømæssige forhold. Det kan være kosten, miljøet, vacciner eller de mikroorganismer, et barn udsættes for.

LÆS OGSÅ: Voldsomme teenageår afløst af gensidig respekt

Der er ikke en enkel forklaring. At sige, at det skyldes det moderne liv er stadig et postulat. Det er svært at identificere den forbryderiske faktor, for der går flere år, fra sygdommen bryder ud, til barnet kan mærke det, siger Anders Green, professor dr.med. ved Syddansk Universitet.

Men det faktum, at børnenes sygdom kan skyldes forhold i deres hjemmemiljø i kosten, rengøringen eller noget helt andet lægger et pres på de mange danske forældre, der har et barn med sukkersyge.

De stakkels forældre står ofte med en helt ubegrundet skyldfølelse, der er forfærdelig at leve med. For de tror, at barnet kan have fået diabetes på grund af noget, mor og far har gjort i den bedste mening, siger Malene Bagger, forskningschef hos Diabetesforeningen.

LÆS OGSÅ: Frygt for at volden for alvor blusser op i Ukraine

Og skyldfølelsen og angsten rammer også familierne i det daglige. Diabetes kræver, at børnene får daglige doser af insulin samt at deres blodsukker overvåges med flere daglige målinger for at sikre, at barnet får den rette medicin til at klare netop den dags mad og drikke og timerne på sportsbanen. Uden den rigtige dosis insulin kan barnet blive akut syg eller få langtidsfølger i voksenårene.

Det kan betyde, at forældre med diabetesbørn har tilbøjelighed til at overbeskytte og kontrollere deres barn med risiko for konflikter, når børnene bliver teenagere og gerne vil have mere frihed. Sygdommen harmonerer dårligt med det aktive ungdomsliv, som de unge ønsker at leve med ture til McDonalds og fester med alkohol.

De unge med diabetes skal opføre sig som små voksne, tage ansvar og handle fornuftigt. Og forældrene kan skælde dem ud, som om de var fem år. Så de unge går i Rasmus Modsat overfor det, forældrene og behandlerne siger, de skal, siger Jane Thomsen, ph.d.-studerende og diabetes-sygeplejerske på Kolding Sygehus.

Eksperterne forventer, at diabetes 1-epidemien blandt børn og unge vil få et endnu større omfang. I Finland er andelen af en børneårgang, der rammes af diabetes, dobbelt så stor som i Danmark.